Et stik kan tage livet af Jette
Bliver hun stukket af en hveps, skal det gå stærkt, og derfor frygter hun at miste akutlægebilen tæt på sit hjem.
Et hvepsestik kan være forskellen på liv og død for Jette Boelsmand fra Grenaa.
- Man bliver kvalt indefra. Luftvejene lukker ned. Jeg kan ikke beskrive, hvor ubehageligt det er, siger hun.
Hun er allergisk over for hvepsestik og afhængig af hurtig hjælp. Derfor er hun på plads i aften, når der protestmøde mod planerne om at skrotte akutlægebilen i Grenaa.
- Jeg frygter at få et nyt hvepsestik og dø, inden den rette hjælp er fremme, siger hun.
Oftest er det ambulancen, som er hurtigst fremme, når hun bliver stukket.
Sidste gang skete det i september. Her klarede paramedicineren fra ambulancen sig uden akutlægebilen.
Andre gange har akutlægen været nødt til at hjælpe med at lave frie luftveje, så Jette Boelsmand kan trække vejret, indtil medicinen virker.
Akutlæge: Vi redder liv hvert år
Helge Svane MacIntyre er overlæge i anæstesi på Regionshospitalet i Randers, og så kører han både akutlægebilen i Randers og Grenaa.
Han er ikke i tvivl. Akutlægebilen redder liv hvert eneste år.
- Der er ture, hvor akutlægebilen gør forskellen for en patients liv, siger han og fortsætter:
- Det er få gange, fordi vores paramedicinere er dygtige, men der er tidskritiske ture, hvor det er vigtigt, at der kommer en lægebil frem, og det redder liv.
Han kender ikke Jette Boelsmands tilfælde, men generelt er det meget kritisk, hvis luftvejene lukker sammen længere ned i halsen. Her er der ifølge Helge Svane MacIntyre ofte brug for en akutlæge.
- Vi kan putte et plastikrør ned forbi stemmelæberne og ned i luftrøret, så vi kan hjælpe dem med at få luft. Og det er jo lige livreddende.
Kan andre ikke også gøre det?
- Ikke hvis vi snakker intubation, som det hedder.
Samme niveau som de andre regioner
Region Midtjylland forventer årligt at spare 31,7 millioner kroner ved at skære antallet af akutlægebiler ned fra ti til seks. Det er Grenaa, Silkeborg, Ringkøbing og Lemvig, som mister en akutlægebil.
Det betyder, at der vil være gange, hvor der går længere tid, før den første læge kommer frem til patienten.
- Der vil være længere udrykningstid for lægen. Det gælder både i Grenaa og i resten af regionen, når vi går fra ti til seks akutlægebiler, siger regionrådsformand Anders Kühnau (S).
Er det en service eller en sundhedsforringelse?
- Det er svært at definere. Det er et spørgsmål om ord, men jeg vil gerne stå ved, at der kommer til at gå længere tid, før en læge kan komme frem. Det vil blive det nogenlunde samme niveau som de andre regioner, og det, mener vi, er fuld forsvarligt.
Besparelser for 237 millioner kroner
Lige nu ser regionspolitikerne på et sparekatalog, hvor de samlet skal finde "237 millioner kroner for at opnå budgetbalance i 2024."
Når de skærer antallet af akutlægebiler fra seks til ti, forventer de, at den årlige besparelse fremadrettet bliver 31,7 millioner kroner. Det er akutlægebilen i Grenaa, Silkeborg, Lemvig og Ringkøbing, som står til at blive skæret fra.
Der er stor forskel på, hvor mange ture de enkelte akutlægebiler i gennemsnit har haft i døgnet i 2022.
Antal kørsler pr. dag i 2022
Grenaa 2,8
Herning 6,3
Holstebro 4,2
Horsens 7,5
Lemvig 1,5
Randers 6,1
Ringkøbing 2,7
Silkeborg 6,0
Viborg 5,9
Århus 12,6
Kilde: Region Midtjylland
En fast paramediciner
Hvis akutlægebilen bliver sløjfet i Grenaa, garanterer Region Midtjylland, at der altid er en paramediciner med i en af de to ambulancer, som har base i Grenaa.
En paramediciner er en ambulancebehandler, som har videreuddannet sig til at klare flere akutte opgaver med ambulancen.
Jette Boelsmand ved ikke i detaljer, hvad den reelle lægefaglige forskel er på, om det er en narkoselæge eller en paramediciner, der behandler. Sidste gang kunne en paramediciner alene hjælpe hende ved at sprøjte medicinen direkte i hendes blodåre.
Alligevel er hun nervøs ved, at akutlægebilen forsvinder.
- Helt oprigtigt ved jeg ikke, hvad der vil være af forskel. Ambulancereddere må ikke give den medicin, som jeg skal have. Paramedicinere må godt, men må alligevel ikke gøre alting, og de kan heller ikke udskrive mig til eget hjem, siger hun.
Fordi akutlægerne relativt hurtigt kan stabilisere hende, når de kommer frem, så er de fri for at tage hende med på hospitalet. Så sparer både Jette Boelsmand og hospitalet en indlæggelse.
Dansk Præhospital Selskab: - Ingen grund til bekymring
Hos Dansk Præhospital Selskab ønsker man ikke at kommentere, om det er en god eller dårlig idé at spare akutlægebilen i Grenaa væk. Organisationen organiserer ambulancereddere, ambulancebehandlere og paramedicinere, og talsperson Morten Lindkvist-Viggers har fulgt debatten om akutbilen. Han mener, at den har været noget unuanceret.
- Når man ser det akutte set-up, så er det et samlet beredskab. Der er ikke nogen enkelt person, som gør en forskel. Vi er et samlet præhospitalt set-up, hvor der skal være en velbalanceret fordeling mellem ressourcerne. Det er en politisk beslutning, men når vi hører fra andre faggrupper, at det kun er den og den faggruppe, der gør en forskel, så synes jeg, at man glemmer, at hvis ikke alle bidrager med deres faglighed, kan man ikke løse opgaven. Det kan hverken akutlægebilerne eller ambulancerne. Jeg synes, det er uhensigtsmæssigt at se det som om, at der er tilfælde, hvor kun én person kan gøre en forskel. Det synes jeg, er beklageligt, og det bidrager til en utryghedsskabende debat for borgerne på Djursland.
Hvad kan I som paramedicinere tilbyde, når akutlægebilen i Grenaa er væk?
- Det er vigtigt at sige, at der stadig er seks akutlægebiler tilbage på de politisk bestemte steder, og så er der også akutlægehelikopteren. Vi paramedicinere kan tilbyde en højt specialiseret sundhedsfaglig behandling af borgere i og omkring Grenaa, og den behandling skal man ikke være bekymret for at modtage. Den er af høj kvalitet. Når det er nødvendigt, forventer vi, at vagtcentralen har lavet en korrekt prioritering af, hvordan de skal disponere den rette udrykning. Det er dem, der har ansvaret for, at de rette kompetencer er til stede. Og med den rette prioritering kommer der også en akutlæge og hjælper til, når borgerne har brug for det. Den kommer så ikke fra Grenaa, men fra de andre byer og fra luften.