Aftalen er på plads: Sådan skal 1000 flere sygeplejersker findes

Regeringen og Danske Regioner er nået til enighed om, hvordan de vil skaffe 1000 flere sygeplejersker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dansk Sygeplejeråd bakker op om aftalen, der i år skal sikre 500 nye sygeplejersker og yderligere 500 næste år. Foto: Linda Kastrup - Ritzau Scanpix

Regeringen har indgået en aftale med Danske Regioner, der skal sikre, at der kommer 1000 flere sygeplejersker i 2021, som det blev aftalt i finansloven i december.

500 af sygeplejerskerne skal findes i år.

- Aftalen betyder en markant og konkret indsats i forhold til sygeplejerskerne ude på sygehusene, som vi vil følge op på, så vi sikrer, at vi når målet om 1000 flere sygeplejersker, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Aftalen blev fredag præsenteret. Her er det Nicolai Wammen (S), der fortæller om den. Foto: Martin Sylvest - Ritzau Scanpix

Vi har her på TV2 ØSTJYLLAND flere gange fortalt, hvordan hospitaler her i regionen, blandt andet på Aarhus Universitetshospital, mangler sygeplejersker, og hvordan det kan betyde aflyste operationer og et mere presset arbejdsmiljø.

VIDEO: Tilbage i december besøgte finansminister Nicolai Wammen (S) og regionrådsformand Anders Kühnau (S) Aarhus Universitetshospital for at opleve sygeplejerskernes travle hverdag.

Sygeplejersker bakker op

Dansk Sygeplejeråd bakker op om aftalen, der bliver præsenteret fredag eftermiddag ved et doorstep i Finansministeriet.

I december nåede S-regeringen til enighed med De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet om at sætte 300 millioner kroner af i år og 600 millioner kroner årligt fra næste år til at ansætte flere sygeplejersker.

De afsatte midler skal gøre det muligt at ansætte i alt 1000 flere sygeplejersker fra næste år, og de første 500 skal altså findes i år.

Danske Regioner vil gennemføre en række initiativer, der skal sørge for, at målsætningen bliver nået.

Midlerne er blandt andet at få personale på sygehuse til at gå fra deltid til fuld tid, og at alle nye stillinger bliver slået op på fuld tid.

Derudover skal der indføres bedre introduktionsforløb for nyuddannede, og der skal være bedre sammenhæng i praktikforløb med henblik på at mindske frafaldet på uddannelserne.

Nedslag fra aftalen

Her er udvalgte nedslag i fredagens aftale, der skal sikre, at målsætningen om 1000 flere sygeplejersker bliver nået: 

 

* De fem regioner i Danmark vil indskærpe, at alle stillinger skal opslås på fuld tid.

* Fra i år bliver der indført en ret til fuld tid for plejepersonalet på sygehusene. 

* Der skal være bedre introduktionsforløb for nyuddannede, herunder tid til oplæring i den første del af ansættelsen. 

* Der skal skabes bedre sammenhæng i praktikforløb med henblik på at mindske frafaldet på uddannelserne. 

* Regionerne skal desuden arbejde målrettet med at flytte opgaver mellem personalegrupperne, således at medarbejdernes kompetencer bliver brugt bedst muligt. 

* Regeringen og Danske Regioner skal lave en løbende opfølgning på, hvordan det går med indsatsen i regionerne. Det skal første gang ske i det kommende forår. 

 

Kilde: Finansministeriet

- Både på patienternes og medarbejdernes vegne er jeg glad for, at der med aftalen sikres finansiering til flere hænder på sygehusene, siger Stephanie Lose (V), der er formand for Danske Regioner.

- Det vil styrke behandlingen for patienterne og arbejdsmiljøet ude på afdelingerne. Der er dog en stor udfordring med rekruttering, da der ikke er stor ledighed blandt sygeplejerskerne, og det gælder også andre personalegrupper.

- Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi er enige med de faglige organisationer om en fælles indsats for, at flere kan komme på fuldtid, da det også vil bidrage til flere hænder, siger hun.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her