Bombetrussel afblæst
I eftermiddags blev en bombetrussel indtelefoneret, Århus Banegård blev afspærret. Nu er truslen afblæst igen.
Der var masser af politi og afspærring i eftermiddags på og ved Århus Banegård.
Klokken 16.01 blev der indtelefoneret en bombetrussel mod banegården, og i beskeden lød det, at bomben ville gå om en halv time.
Det fik politiet til at afspærre området, og al togdrift gik i stå.
Desuden blev bombehunde fra Skive Kaserne sat til at snuse sig frem til bomben.
Men omkring klokken 19 knne politiet så afblæse truslen igen.
Og togdriften, som stod stille i flere timer, skulle nu være normal igen.