Kummefryser med fisk skal få kendisparret Jytte og Peter til at slå sig ned

Landsbyborgere går all in på storkepar.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Landsbyen Enslev på Djursland har fået sig et lidt flyvsk kendispar.

Parret hedder Jytte og Peter, og de to langbenede modeller har på kort tid sat byen på den anden ende. Nu vil landsbysamfundet nær Grenaa gøre alt for, at Jytte og Peter bliver i byen.

For at gøre Enslev mest mulig attraktiv for det nyankomne storkepar, har beboerne anskaffet sig en kummefryser og adskillige kilo fisk.

En kummefryser med små regnbueørreder er Enslevs kærlighedserklæring til Jytte og Peter.

Første gang i 65 år

Med den generøse gestus håber de omkring 70 beboere i Enslev, at Jytte og Peter får lyst til at etablere sig og forhåbentlig yngle.

Det lader til at gå meget godt for Jytte og Peter, når det gælder kærlighedslivet.

- De har parret sig mange gange, har vi set, så vi håber, at de første æg kommer i starten af næste uge, siger formanden for Enslevs Landsbylaug, Torben Tækker, til TV2 ØSTJYLLAND.

Storkeparret er opkaldt efter de tidligere ejere af den gamle smedje i Enslev.

Det er første gang siden 1955, at der er storke i Enslev. Hvis det lykkes Jytte og Peter at skabe storkeunger, vil det være lidt af en sensation, lyder det fra formanden for hjemmesiden storkene.dk.

Servicemeddelelse: Storkene kan observeres fra p-pladsen ved forsamlingshuset.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her