Pas på: Mange bliver snydt af Marketplace-tyve
Rigtig mange online-tyve er begyndt at bruge Facebook Marketplace i et forsøg på at snyde folk for penge.
'Okay, jeg tager, men jeg vil gerne komme i morgen, men har i øjeblikket travlt med arbejde, jeg sender en postbud hjem til dig for at give dig dine penge kontant og hente varen.'
Sådan lyder en besked, som rigtig mange danskere har modtaget, hvis de har prøvet at sælge nogle af deres ejendele på enten Den Blå Avis eller Facebook Marketplace.
Selvom beskeden lyder uskyldig, er det dog et forsøg på at snyde dig.
Personen i den anden ende er nemlig ikke interesseret i at købe dine varer, men vil derimod have dig til at udfylde dine kreditkortoplysninger på et link, de sender. Alt sammen under dække af, at det bare er et fragtlabel, du lige skal betale for.
'Er der nogen, der hopper på det crap?'
Jonas Dahlerup fra Randers er en af dem, der er blevet forsøgt snydt på Facebook Marketplace.
I gruppen 'Facebook Randers' delte han to screenshots af personer, der havde forsøgt at snyde ham.
Jonas Dahlerup fortæller, at han altid svarer personerne ved at spørge dem, om der nogensinde er nogen, der falder for tricket. I dette tilfælde svarede personen tilbage med et kortfattet 'Ja'.
Den næste person, der skrev til Jonas Dahlerup samme dag, svarede dog ikke tilbage, da tricket blev genkendt.
Får ofte samme beskeder
Jonas Dahlerup er en af de tusinder af danskere, der ofte bruger Facebook Marketplace til at købe og sælge ting. For ham er 'snyde-beskederne' derfor en ofte mødt irritation.
- Det er ret tit, at jeg får dem. Næsten hver gang jeg har noget til salg faktisk, især med de lidt dyre ting. Det er aldrig den samme person, der skriver, og det er ikke altid den samme besked. Men det er det samme, de vil have en til at gøre, siger Jonas Dahlerup til TV2 ØSTJYLLAND.
Han fortæller videre, at det for ham langt fra er en ny ting, at folk forsøger at snyde online.
- Jeg har været meget aktiv på nettet længe, så jeg har oplevet det her før. Blandt andet i form af mails, hvor man også bare lige skal udfylde noget på et link, siger Jonas Dahlerup.
Selvom de mange beskeder kan være irriterende, har Jonas Dahlerup lært at leve med det.
- Når det ikke virker længere, så finder de bare på noget andet. Det har der altid været i den tid, jeg har handlet på nettet, siger han.
Mange anmeldelser
NCIK, eller politiets Nationale Center for It-relateret Kriminalitet, som deres fulde navn er, kender udemærket godt til problemet med 'postbud-tricket' på online salgssteder.
- NCIK har siden 2020 set et større antal anmeldelser om kontaktbedrageri med det beskrevede modus eller varianter heraf, hvor forurettede typisk har haft mindre økonomisk tab til følge, fortæller vicepolitiinspektør i NCIK Jesper Cederholm til TV2 ØSTJYLLAND.
Det har tidligere været et problem med såkaldte 'spam-robotter' på de sociale medier. Ifølge vicepolitiinspektøren er det i disse tilfælde med 'postbud-tricket' svært at gennemskue, om der er tale om robotter eller rigtige mennesker.
- Generelt synes gerningspersonerne at arbejde ud fra en generisk model i forhold til anvendte skabeloner og formuleringer. Korrespondancen mellem gerningspersonen og forurettede har ikke altid karakter af en reel dialog, men om det skyldes sprogmæssige barrierer, eller om der er tale om robotter, kan være vanskeligt at sige, siger Jesper Cederholm.
Læs også:
Det er heller ikke nemt for politiet at fange online-tyvene.
- De reelle gerningspersoner kan ofte være vanskelige at identificere, eftersom der typisk anvendes tekniske løsninger, der skjuler eller slører gerningsmandens spor, ligesom der anvendes falske identiteter eller stråmænd. Pengesporet fører ofte til udlandet, hvor efterforskningen er afhængig af international retshjælp, fortæller Jesper Cederholm.
Gode råd
Politiet sendte sidste år en advarsel ud omkring 'postbud-tricket'. Her kommer politiet med følgende gode råd, hvis køberen beder dig betale for at forsikre varerne:
• Du skal ikke besvare eller klikke på linket i mailen, selvom det ligner en officiel mail fra eksempelvis UPS, GLS eller FedEx
• Tjek afsenderen på den mail, du modtager. De store fragtfirmaer benytter sig ikke af Gmail eller andre gratis e-mailtjenester.
• Det er politiets erfaring og opfattelse, at det er meget atypisk at betale penge for at få lov til at sælge sine varer – også hvis de skal sendes til udlandet.
• Lad dig ikke afpresse eller true af svindlerne – annullér handelen og bloker afsender.