Taget på fersk gerning: Randrusianere sniffede kokain i baggårdene

For Østjyllands Politi er det ikke overraskende, at specialpatruljen lørdag spottede flere unge mænd tage stoffer i midtbyen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Randers Festuge sluttede lørdag med fest og farver, men for 14 personer, primært unge mænd, sluttede festen også med en hilsen fra Østjyllands Politi i form af en sigtelse for besiddelse af euforiserende stoffer.

Det beretter politiet om mandag.

- Det var mange tilfælde på en aften, og selv om det var festuge, er det også flere tilfælde, end specialpatruljen normalt ser, når de er på patrulje i Randers, siger Jakob Christiansen, kommunikationsmedarbejder ved Østjyllands Politi.

Sniffer i baggårde

Politiet beskriver blandt andet, hvordan de flere gange tog unge mænd på fersk gerning i at sniffe eller gøre klar til at indtage kokain og amfetamin i forskellige baggårde i bymidten. En praksis, som ikke er ukendt for politiet.

- Det er desværre ikke unormalt, at specialpatruljen finder unge mænd sniffe stoffer i baggårdene i Randers, siger Jakob Christiansen.

Blandt de sigtede tæller politiet også to 15-årige, som var i besiddelse af hash, ligesom et par 17-årige havde kokain på sig.

En 25-årig mand blev også visiteret, ligesom den bil, han befandt sig i, blev ransaget, og her fandt politiet både poser med hash og kokain, men også nogle tusinde kroner i kontanter samt en digitalvægt. Politiet konkluderede derfor, at han ikke bare var i besiddelse af stoffer til eget brug, men havde dem med henblik på salg, hvorfor han blev sigtet for det.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her