Fra millionær til kontanthjælp: Martin fortryder intet - man lærer af alt
Han tjente en million kroner som 20-årig, mens han gik på handelsskolen. Siden har han skabt og solgt virksomheder med stor succes, men der har også været bump på vejen.
- Det var noget af et lavpunkt at komme på kontanthjælp, når jeg var millionær nogle år tidligere. Jeg kan heldigvis grine af det i dag, men jeg har da betalt nogle dyre lærepenge.
Martin Bay Pedersen sidder og tænker tilbage på sin ungdom i Silkeborg.
Med byture, hvor der ikke blev sparet på noget, en lækker bil og en ferie for hele familien betalt af ham i en alder af 20 år.
Den i dag 43-årige iværksætter har lidt af en fortælling bag sig, som TV2 Østjylland her giver dig.
Hans fortælling ender heldigvis godt, og han har da heller ikke grund til andet end at være stolt over de ting, han har opnået i sin karriere de seneste to årtier. Det er han ikke bleg for at sige højt, selv om han er " afdæmpet jysk" helt ind i knoglemarven og meget lidt udadvendt.
Ofte ligefrem kaldt for introvert - ikke mindst af sig selv. Det vender vi tilbage til.
Først skal vi lige høre, hvordan han kunne sætte to gange 500.000 kroner ind på sin konto tilbage i sommeren 2001.
Martin Bay Pedersens interesse for it tog fart i tiden på Silkeborg Gymnasium, hvor en lærer introducerede ham for internettet og særligt søgemaskinen Altavista.
Det var sidst i 90'erne, da internettet var noget nyt og spændende for de fleste danskere og ikke noget, der fyldte ret meget i hverdagen.
- Jeg sad selv dér bag skærmen og blev fascineret over, hvad der dukkede op, når jeg søgte på eksempelvis mit favorit-fodboldhold Chelsea FC. Der kom alverdens indhold i form af artikler, billeder og stillinger, og det var sindssygt overvældende dengang, så jeg brugte mange timer på at blive klogere på, hvordan det hele fungerede. Også i skoletiden, siger Martin Bay Pedersen.
Han læste om html-kodning og JavaScript, og han lærte at lave sin egen hjemmeside, der var lige så simpel af udseende som det meste andet på "www" dengang sidst i det forrige årtusinde.
- Jeg programmerede så den her hjemmeside, der rent teknisk bare var et simpelt nyhedsbrev. Altså, en side hvor man kunne skrive sig op til at modtage et ugentligt nyhedsbrev skrevet af mig omkring dét at udvikle hjemmesider. Målgruppen var webmasters i hele verden, og jeg ramte ét eller andet rigtigt, så jeg pludselig stod med en database med 300.000 modtageres mailadresser, forklarer Martin Bay Pedersen.
Det er altså 300.000 personer, som aktivt havde takket ja til at modtage et nyhedsbrev omkring et specifikt emne, og sådan en snæver målgruppe er værdifuld for visse annoncører.
Det fandt Martin Bay Pedersen ud af, da der pludselig tikkede en mail ind fra en amerikansk mand.
- Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville sætte min side til salg, fordi jeg ikke følte, jeg kunne opnå mere med den. Jeg havde lavet nogle partnerskaber, der skabte en indtjening, men nu skulle der ske noget nyt, forklarer Martin Bay Pedersen.
Tjekkede kontoen i frikvarteret - den var god nok
Siden blev sat til salg på eBay, og det var et "longshot", som Martin formulerer det, men der kom fem henvendelser på den, og blandt dem altså én fra denne amerikaner.
- Han skilte sig ud, fordi han var klar til at betale prisen helt uden at forhandle. Det skulle gå stærkt, og det passede mig fint, så jeg tog kontakt til et firma, der agerede mellemmand i forbindelse med betalingen.
Martin havde fastsat salgsprisen til en million kroner. Han brugte i gennemsnit en time om ugen på at vedligeholde siden, så det var på alle måder en rigtig fin pris.
Og amerikaneren var som sagt klar til at punge ud.
- Det var lidt specielt, for jeg fandt aldrig ud af, hvem han var. Mit bud er, at han var én eller anden broker, der købte og solgte videre til en højere pris for at tjene på det, hvilket jeg heller ikke ved, om han gjorde. Det var få måneder før, it-boblen sprang, og der var store penge at score i branchen på det tidspunkt.
Sidemakkeren fik lige en albue, og så viste jeg ham kvitteringen med saldobalancen. Så blev der ellers råbt højt
Amerikaneren skrev under på en kontrakt, Martin selv havde udfærdiget på engelsk og sendt via fax, og maden betalte som aftalt to gange 500.000 kroner. En million gode, danske kroner i 2001-kurs.
Det var mange penge for en 20-årig studerende fra Bryrup, der var vant til at tage bussen i skole. Nu havde han pludselig råd til en bil.
Martin Bay Pedersen var i gang med den et-årige HH på handelsskolen, som han tog efter sin studentereksamen på gymnasiet. Han vidste, hvornår pengene skulle gå ind, men det var lang tid før netbank på mobilen.
- Jeg husker, hvordan jeg sad og trippede i de to første lektioner frem mod frikvarteret, hvor jeg endelig havde mulighed for at gå ned i banken og tjekke kontoen. Da det ringede ud, strøg jeg ned til automaten, stak hævekortet i og konstaterede, at den var god nok: Pengene var gået ind, siger Martin Bay Pedersen, som dermed kunne kalde sig millionær.
Hvad gjorde du så?
- Jamen, jeg printede en kvittering, puttede den i lommen og smilede hele vejen tilbage til skolen, hvor jeg vist sad og kiggede ud i luften, da undervisningen begyndte igen. Jeg var meget introvert, men jeg havde brug for at dele min glæde med nogen, så sidemakkeren fik lige en albue, og så viste jeg ham kvitteringen med saldobalancen. Så blev der ellers råbt højt, siger Martin Bay Pedersen.
Faktisk havde han år forinden solgt en anden hjemmeside og tjent godt 200.000 kroner, så han havde altså pludselig en pæn opsparing.
- Jeg vil sige det sådan, at jeg formåede at have det sjovt i den tid. Jeg gik i byen - særligt på De Niro i Silkeborg - og opførte mig som om, at bankkontoen var uudtømmelig ved at give ud til højre og venstre.
Martin gav sig selv en bil, en Mitsubishi Carisma, og han husker stadig køreturen sammen med sin far fra banken og ud til bilforhandleren i Virklund.
- Jeg holdt checken på 150.000 kroner ud af vinduet, mens jeg sagde, at det godt nok var mange penge at holde ud i luften. Jeg tror, min far tænkte sit lige dér.
Han betalte også en rejse for hele familien til Venedig og Gardasøen, og så købte han en it-virksomhed i Aarhus, der viste sig at være en skidt investering.
- Lad mig sige det sådan, at jeg blev taget ved næsen af en god sælgertype. I hvert fald måtte jeg se, hvordan kunderne forsvandt i et højt tempo, og virksomheden var simpelthen væsentligt mindre værd, end jeg selv betalte, siger Martin Bay Pedersen.
Onkel på lønningslisten
Martin Bay Pedersen brugte også nogle penge på at starte sit eget firma, hvor han solgte hardware og tilbød hjemmesideløsninger og webhoteller.
Netomia, som firmaet hed, havde hjemme i lejede lokaler på hovedgaden i Bryrup, og Martin ansatte sin onkel og en praktikant.
- Jeg følte mig fri i den periode, og jeg blev citeret i en lokal avis for at sige, at jeg bliver den næste Bill Gates. Artiklen var ledsaget af et billede, hvor jeg står og kigger drømmene op på himlen, siger Martin Bay Pedersen.
Sådan skulle det ikke gå.
- Pengene forsvandt hurtigt, og jeg havde helt enkelt misset det, at man skal betale skat af en fortjeneste ved et salg. Pludselig kom der et krav fra Skat på 300.000 kroner, og jeg havde så dyb gæld, at jeg var nødt til at bede om kontanthjælp og få hjælp af familien, siger Martin Bay Pedersen og kalder det et klart lavpunkt i sin karriere.
- Det er jo ret vildt at skylde penge flere steder efter at have været millionær.
Fortryder du noget?
- Jeg er nok tilbøjelig til at sige nej og undskylde mig med, at jeg var både var ung og dum, for det er sandheden. Det er lidt pinligt, for det er ikke det billede, jeg gerne vil have af mig selv, og det er dyre lærepenge. Men omvendt vil jeg sige, at jeg netop har lært så meget af det, at det aldrig vil ske igen, at jeg smider en formue væk på den måde. Jeg tror på, at det er sundt at have været nødt til at købe den billigste pasta og ketchup i Føtex for at overleve.
Siden er det da også kun gået godt for den i dag 43-årige iværksætter.
Efter en periode som almindelig lønmodtager i et firma, hvor han arbejdede med software-udvikling, startede han igen noget op for sig selv, fordi han var træt af følelsen af at lave samlebåndsarbejde. Når han havde løst en opgave med kodning, sendte han sit bidrag videre til en kollega, og så kom der en ny opgave ind på hans skærm.
Værdifuldt fritidsprojekt
Det var på mange måder meget fjernt fra det, han drømte om. Derfor brugte han sin fritid på at udvikle en idé, der var vokset i ham, og efter fire år sagde han op.
- Jeg havde simpelthen brug for at fokusere på mine egne projekter, og her opfandt jeg den app, der hed Fartkontrol.nu. Den gav bilister en advarsel på telefonen, når de nærmede sig en fartkontrol, så de kunne lette foden fra speederen. App'en blev kritiseret fra flere sider for at være uetisk, snyd og hvad-ved-jeg. Jeg forstod godt kritikerne, men jeg er overbevist om, at den gjorde trafikken mere sikker, og jeg kunne samtidig konstatere, at den hurtigt blev ekstremt populær.
Det var lidt vildt at tænke på, at hver femte person ude på gaden statistisk set brugte et produkt, jeg havde opfundet
Martins løn kom ind via donationer fra folk, der kunne lide hans produkt. Det var alt fra ti kroner og op, og donationerne tog fart efter et tv-interview, hvor Martin blev bedt om at forholde sig til kritikken af det uetiske ved hans opfindelse.
Skæbnen ville, at regeringen stort set samtidig besluttede at firedoble antallet af fotovogne fra 25 til 100, og det gjorde Martins app endnu mere populær blandt danskerne med mere end en million downloads.
- Det var lidt vildt at tænke på, at hver femte person ude på gaden statistisk set brugte et produkt, jeg havde opfundet.
Martin endte med at sælge app'en og teknologien bag til en nordjysk ingeniør for tre millioner kroner. Nordjyden, Freddy Sørensen, lancerede siden produktet Saphe, som man sætter i forruden. En lille anordning, der sladrer om fotovogne.
Eks-silkeborgenseren, der i dag har bosat sig i Herning, har flere virksomheder bag sig, hvor den mest fremtrædende er NationX, som var et socialt mødested på nettet med omkring 100.000 danske profiler.
Siden og dens koncept mistede pusten med lanceringen af Facebook i Danmark i 2007.
Det endelige dødsstød for NationX kom, da en mand ifølge Martin Bay Pedersen købte annoncering for 75.000 kroner, som han aldrig betalte. Efter den episode valgte Martin at tage det som et tegn på, at der skulle ske noget nyt, så han slukkede for serveren og lod siden gå i sort.
NationX var før Fartkontrol.nu.
Efter det fulgte hjemmesiden skrivunder.net, som Martin Bay Pedersen solgte til folkene bag Jubii.
Så kom RedMaden, der er en app, som restauranter og cafeer bruger til at reducere madspild ved at sælge det kort før lukketid. Den virksomhed startede han kort tid før konkurrenten To Good To Go, der siden er blevet dominerende på markedet for bekæmpelse af madspild, men ifølge Martin Bay Pedersen bliver der stadig solgt, hvad der svarer til 2000 portioner mad hver måned igennem hans app.
Stærkere efter modgang
I dag er han direktør i ideal.shop, der tilbyder erhvervsdrivende at få en skræddersyet hjemmeside med en salgsplatform på kort tid og uden erfaring med kodning.
- Jeg tør godt sige, at der ikke er nogen slinger i valsen nu, og det er afspejlet i mine forretninger. Der er styr på alt det "kedelige" med budgetter, regnskaber og strategier i de ting, jeg er involveret i. Det er jo svært at vide, men jeg har da tit tænkt på, hvor jeg havde været, hvis jeg ikke havde mødt noget modgang undervejs. Jeg tror i hvert fald på, at det har gjort mig til den, jeg er i dag.
Kan du så sidde stille nu, eller skal der ske noget nyt lige pludselig?
- Jeg har en masse ideer liggende i en folder på computeren, som jeg aldrig har handlet på, men der får de lige lov at blive liggende på ubestemt tid. Lige nu har jeg 100 procent fokus på at få ideal.shop til at vokse. Målet er en tidobling af vores nuværende 400 kunder i løbet af det næste års tid, siger Martin Bay Pedersen til TV2 Østjylland.
Hvem ved - måske tikker der en dag et godt tilbud ind fra en ukendt amerikaner?