Kritik af kvadratmeter-priser: Tusindvis af tomme boliger er for dyre
Der er masser af ledige lejeboliger i Aarhus, men de er alt for dyre, mener en studerende.
I 2023 stod 9670 boliger tomme i Aarhus. I 2024 er tallet steget til 10.761 ubeboede boliger i byen.
En del af dem i den store bygning Unity på Gøteborg Allé, som også her i august 2024 har mange ledige lejligheder.
Cirka 230 af de 650 værelser står ledige på kollegiet Basecamp på Helsingforsgade i det nordlige Aarhus.
Og hos boligkomplekset Blækhus Aarhus på Olof Palmes Allé lokker man ligefrem nye kunder til med op til to måneders gratis husleje.
Det undrer Daniel Hjort sig over. Han er medlem af studenterrådet på Aarhus Universitet.
- Man har bygget for meget, og så har man sat en husleje, som ikke er til at betale. Det er ikke i orden over for de studerende, siger han til TV2 Østjylland.
Det er jo ikke studieboliger, hvis studerende ikke har råd til dem
Daniel Hjort mener ikke, at udbuddet af lejligheder hænger sammen med prisen og den tomgang, der er på markedet. Udtrykket "tomgang" bruges om lejligheder, der ikke er lejet ud.
- Hvis man får udbetalt 6000 kroner om måneden, og man så har en husleje på 5000, ja, så har man kun 1000 kroner tilbage til mad, og hvad man ellers skal betale for i måneden, siger Daniel Hjort.
Han sætter spørgsmålstegn ved ordet "studieboliger", da de efter hans overbevisning burde være tilpasset de studerendes økonomi.
- Det er jo ikke studieboliger, hvis studerende ikke har råd til dem. Hvorfor har vi ikke en fair husleje på de såkaldte studieboliger, der passer til de studerendes budget?
I Danmark har vi gratis uddannelse og bliver betalt for at studere. Er det ikke fair nok, at en del af de penge går til husleje?
- Selvfølgelig er det fair, at nogle af pengene går til husleje. Lige nu er det bare en så stor del, at de studerendes økonomi simpelthen ikke hænger sammen, siger Daniel Hjort.
På Basecamp-kollegiet koster det mindste værelse 5200 kroner inklusive forbrug.
Det sker i alle større byer
På Kollegiekontoret i Aarhus siger direktør Per Juulsen, at man ikke kan forklare de mange ledige boliger alene med prisen, da markedet regulerer sig selv.
- Vi kan konstatere, at nogle af de boliger, der er ledige, er nogle af de billigste boliger. Så det er ikke fordi, det ikke kan lade sig gøre at finde en billig bolig i Aarhus, siger Per Juulsen.
Forklaringen er muligvis det - for mange næppe overraskende faktum - at mange unge, studerende gerne vil bo centralt i nærheden af deres studiested og alt det sjove, en by har at byde på uden for skoletid.
Nogle prioriterer det højere end en billig husleje, og så finder de måske en centralt placeret bolig af en størrelse, som gør, at de kan dele den med én eller flere andre.
Og altså dele huslejen.
Det giver simpelthen mere mening at acceptere en periode med tomgang, mens man tålmodigt venter på, at lejerne kommer af sig selv
Mikkel Høegh er boligøkonom hos Jyske Bank, og han fortæller, at i øjeblikket står omkring fire procent af lejeboligerne i Aarhus ledige, men det er faktisk lavere end for et år siden.
- I 2023 hed tomgangsprocenten seks procent i Aarhus, men uanset hvad er det altså en helt normal ting i de store byer, at der er mange ledige lejemål, fordi der simpelthen bliver bygget meget, siger Mikkel Høegh.
Lige nu er Aalborg den by i landet, der har flest ledige lejemål målt i procent.
- Historien om Aalborg minder meget om den om Aarhus, for der er også bygget en masse nyt blandt andet nede på havnen. Det er sådan med nybyggerier, at man som investor gerne vil lave så mange boliger som muligt, når man nu er i gang, men man kan ikke forvente, at alt er lejet ud fra dag ét, forklarer Mikkel Høegh.
Så det er en investering, der giver mening på sigt?
- Ja, sådan plejer det at gå, viser erfaringen. Når man kigger på befolkningsprognoser, tilflytning, byudvikling og så videre, udligner det sig altid over tid. De tomme boliger skal nok blive lejet ud, når markedet stabiliserer sig.
Men giver det ikke mening rent økonomisk at sætte huslejen ned, hvis det tiltrækker lejere?
- Det gør det næppe, og det vil de fleste udlejere også være tilbageholdende med, for hvad siger de så til dem, der allerede har lejet sig ind? De vil jo med rette kunne kræve en huslejenedsættelse, og så begynder det at blive en skidt forretning, for der er lofter for, hvor meget udlejere må hæve husleje med, siger Mikkel Høegh.
- Det giver simpelthen mere mening at acceptere en periode med tomgang, mens man tålmodigt venter på, at lejerne kommer af sig selv, siger Mikkel Høegh.
