Hul i kassen: Kommune søger kæmpe millionbeløb fra fattig-pulje
Den økonomiske balance i Randers Kommune er så slem, at den nu beder staten om stort millionbeløb. Samtidig varsles besparelser i hele kommunen.
Send flere penge.
Sådan lyder beskeden fra Randers Kommune, der har søgt om at få særtilskud fra en statslig pulje til kommuner, der er økonomisk hårdt ramt.
Og det er ikke håndører, der bedes om. Randers Kommune har således søgt hele 100 millioner kroner fra puljen, hvilket er blandt de højeste af de 44 ansøgende kommuner. Kun udkantskommunerne Bornholm, Guldborgsund, Lolland og Odsherred søger mere.
Puljen er kommunernes mulighed for at få tilskud til særlige, lokale udfordringer og mere akutte situationer.
Randers Kommune skriver i ansøgningen, som TV2 Østjylland har fået indsigt i, at dens økonomi er i "betydelig ubalance", så der i de kommende år vil være 140 millioner kroner for lidt om året.
Oven i det kommer de store udgifter, Randers Kommune har haft i forbindelse med jordskredet ved Nordic Waste. Der er givet en ekstraordinær lånedispensation fra staten på op 375 millioner kroner, men tilbagebetalingen af det vil forværre kommunens økonomi, står der i ansøgningen.
Randers Kommune overtog i december 2023 opgaven med arbejdet efter jordskredet på Nordic Waste-grunden, da virksomheden først gav op og siden gik konkurs. Efter konkursen har kommunen gjort store millionkrav i boet. Samtidig bliver Randers Kommunes rolle i jordskredet undersøgt, efter det blandt andet er kommet frem, at dens miljøtilsyn har været mangelfulde.
Holder på pengene
Randers Kommune begrunder ydermere millionansøgningen med en række faktorer, der presser økonomien.
Eksempelvis var mere end halvdelen af nettotilflytterne til kommunen mellem 2018 og 2022 på overførselsindkomst. Og Randers' udgifter til overførsler og førtidspensioner ligger begge væsentligt over landsgennemsnittet.
Samtidig er kommunens kassebeholdning faldende, arbejdsløsheden højere end landsgennemsnittet, og udgifterne til socialområdet er stigende.
De økonomiske problemer betyder, at der til de kommende budgetforhandlinger vil komme "ganske betydelige reduktioner på alle kommunens områder".
Allerede nu er der indført indkøbsstop, anlægsstop og udskydelse af opsparet overskud fra tidligere år. Kort sagt holdes så mange penge i kassen, som man kan.
Store og meget omkostningsfulde udfordringer
Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt fortæller, at man har hidtil vurderet, at Randers ikke har kandideret til at få tilskud i puljen. Men udviklingen i kommunen gør, at det nu er aktuelt.
- Vores udgifter og indtægter hænger ikke sammen. Indtægterne kommer fra kommuneaftalen, og den er ikke gunstig nok for Randers Kommune, siger han.
Det er administrationen i Randers Kommune, der har valgt at søge puljen, inden politikerne om kort tid skal forhandle om budgettet for 2025. Det handler for Jesper Kaas Schmidt om at give politikerne bedst mulige kort på hånden, når der forventeligt skal laves voldsomme nedskæringer i kommunens budget.
For kommunen har nogle store og meget omkostningsfulde udfordringer, siger kommunaldirektøren. Og de er ikke kommet ud af det blå.
- En meget stor del af udfordringerne er udgifterne på socialområdet. Derudover har vi rigtig mange borgere på overførselsindkomst, siger Jesper Kaas Schmidt.
I ansøgningen til puljen for hårdt trængte kommuner skriver Randers Kommune, at en væsentlig grund til den høje andel af borgere på overførselsindkomst er billige boliger. Simpelthen fordi billigere boliger betyder, at personer på overførselsindkomst og små husstandsbudgetter bliver tiltrukket.
Derfor kan det være en mulighed at skrue på boligpolitikken, mener kommunaldirektøren.
- Det er interessant for folk med lav indkomst at bo billigt. Det er en udfordring, når vi har en stor andel af det, siger Jesper Kaas Schmidt og påpeger, at det er op til byrådspolitikerne at tage de beslutninger, der ville kunne ændre på det.
På trods af de store udgifter til Nordic Waste-oprydningen understreger Jesper Kaas Schmidt dog, at millionansøgningen intet har med Nordic Waste-indsatsen at gøre. Kommunens problemer med at få budgettet til at hænge sammen havde været de samme lige meget hvad.
- Vores likviditet er presset af Nordic Waste, men vi har fået mulighed for at låne penge, så vores udgifter er i princippet et udlæg. Vi forsøger jo at hente penge hjem fra selskaber og forsikringsselskaber, siger han.
Er Randers Kommune en kommune i krise?
- Nej, det ord vil jeg ikke bruge. Det er et mere politisk udsagn. Vi er en kommune, der har nogle økonomiske udfordringer, fordi der ikke er sammenhæng mellem indtægter og udgifter.
Men som du selv siger, har tingenes tilstand ikke tidligere været så slemme, at I havde brug for at søge puljen. Det gør I trods alt nu.
- Det gør vi nu, ja. Og det er simpelthen, fordi der er for mange ting, der går den forkerte vej, siger Jesper Kaas Schmidt.
Udover 100 millioner fra den særlige pulje søger Randers Kommune også en dispensation til at låne yderligere 100 millioner kroner.
I Østjylland har også Norddjurs, Syddjurs og Samsø kommuner søgt penge fra puljen. Sidste år fik Norddjurs og Samsø henholdsvis 20 og 9 millioner kroner fra puljen, mens Randers dengang fik en lånedispensation på 19 millioner.
I alt har 44 kommuner søgt om tilskud til 2025-budgetterne - syv flere end sidste år, hvor 20 kommuner endte med at få i alt 734 millioner kroner i særtilskud.
Ansøgerne til årets pulje skulle søge inden 6. august, og det ventes, at fordelingen af pengene fra puljen falder på plads, inden kommunerne skal lægge budget for det kommende år.
Så meget søger kommunerne om
Fire østjyske kommuner har ansøgt Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at få del i paragraf 16-puljen.
Norddjurs: 35 millioner kroner
Randers: 100 millioner kroner
Samsø: 16 millioner kroner
Syddjurs: 25 millioner kroner