Går i rette med snegledræbere: - De er levende, sansende væsner
Jette Møller har også dræbersnegle i haven, men hun mener modsat mange andre, at det er forkasteligt at slå dem ihjel.
Mange danskere bakser i år med det, som ofte kaldes haveejerens værste fjende: dræbersneglen.
Flere har kontaktet TV 2 og forklaret, hvordan de får bugt med den forhadte snegl. Her nævner de alt fra ølspande og robotgræsslåmaskiner til skarpslebne skovle og sakse som deres fortrukne våben.
Men spørger man den pensionerede sygeplejerske og veganer Jette Møller fra Odder, er det "dyreplageri" og "ubetænksomt" at aflive dræbersnegle.
- Jeg mener, at de er levende, sansende væsner, fordi de har et nervesystem. De har lige så meget ret til at være her, som vi har, siger hun og kalder det en "hjertesag" for hende.
- Det er vigtigt, fordi vi har på ingen måde eneret til at bebo denne jord. Vi er her sammen med dyrene, og vi skal behandle dem ordenligt. Jeg elsker alle dyr. Og det er alle dyr, understreger hun.
Efeublade fremfor saksen
Selv har Jette Møller også dræbersnegle i sin have. Indimellem kryber de op på hendes terrasse.
- Så tager jeg dem forsigtigt med et efeublad og sætter dem ud på græsset, siger hun og påpeger, at der findes mange måder at skaffe sig af vejen med sneglene, uden at de behøver at lide.
Hun påpeger eksempelvis, at man kan strø kaffegrums på de områder, hvor man ved, de dukker op.
- Og det virker også som gødning. Det kan de ikke lide at komme i nærheden af. Ellers må man plante planter, som de ikke kan lide, såsom stjerneskærm, malurt, fennikel og rosmarin, siger hun.
Dræbersnegle kan lide
Selvom dræbersnegle har nerver, er det uvist, hvorvidt dræbersnegle føler smerte eller ej.
Sådan lyder det både fra biolog ved Dyrenes Beskyttelse Michael Carlsen og Hans Erik Svart, som er forhenværende biolog i Miljøstyrelsen og ekspert i invasive arter.
- De har ikke følelser og tanker. Det tror jeg ikke, der er noget som helst bevis på, siger Hans Erik Svart.
Det har tidligere været ulovligt at aflive dræbersnegle og andre hvirvelløse dyr ved drukning, men den paragraf blev undtaget i Dyrevelfærdsloven i 2021. Derfor er der i dag ikke nogen lovmæssige begrænsninger for, hvordan man må aflive dem.
Dog mener Hans Erik Svart, at man skal sørge for, at det går hurtigt, hvis man vælger at dræbe dem.
- Man skal ikke påføre dem noget, der gør ondt – hvis man hakker den yderste del af halen af, dør de for eksempel ikke med det samme. Det er en langsom død, forklarer han.
På forhånd en tabt krig
Dyrenes Beskyttelses Michael Carlsen bedste råd er dog at lade helt være med at slå dræbersneglene ihjel.
Det er ifølge biologien "meget tænkeligt", at snegle kan føle smerte, eftersom de har nerveceller, der kan sende besked om, at noget gør ondt. Det modsatte kan ikke i hvert fald ikke bevises.
Derfor sætter han ligesom Jette Møller tvivl ved, om det er etisk forsvarligt at slå dem ihjel.
Samtidig er det på forhånd en tabt krig at gribe til diverse remedier for at slå dem ihjel, mener han og forklarer, at sneglene formerer sig så hurtigt, at det ikke er muligt at slå bestanden helt ned.
- Du må acceptere, at de er der. Ligesom alt andet liv i haven. Så må man lægge sit eget hoved i blød – og ikke sneglens – for at holde dem væk, siger Michael Carlsen.
Og hvad kunne en etisk løsning så være?
- Jeg har ikke svaret på, hvad det er. Det eneste gode middel er en god, tør sommer, siger han.
Tværtimod kan det i værste fald forværre biodiversiteten og give dræbersnegle mere gunstige forhold i haven, hvis man slår "de forkerte" snegle ihjel, da de konkurrerer indbyrdes om ressourcerne i haven.
Hans Erik Svart påpeger dog modsat Dyrenes Beskyttelse, at det kan være smart at slå så mange som muligt ihjel. Blandt andet for at reducere antallet af æg til næste år.
- Én død snegl nu er minus 200 potentielle nye snegle til næste år, pointerer han.
Jette Møller er dog fortsat ikke i tvivl. Det er ikke etisk forsvarligt at slå nogen dyr ihjel – uanset metode.
- Jeg kan ikke lade være med at tænke, at hvis det var dig eller mig, som blev hugget over. Hvad er forskellen? spørger hun retorisk.