Ny banebrydende AI kan gøre det af med kræftsygdom
Metoden har ifølge en af forskerne bag så store perspektiver, at den potentielt kan udrydde kræft.
En blodprøve.
Det er måske alt, hvad der skal til, før læger allerede om ganske få år kan finde kræft et sted i kroppen, før at de overhovedet udvikler sig til kræft.
Eller kan opdage, at kræften hos patienter, som lægerne ellers troede var helbredt, er vendt tilbage.
Brug af AI-teknologi til at finde kræft bliver allerede brugt mange steder i kræftforskningen over hele verden. Men danske forskere har været med til at videreudvikle teknologien ved hjælp af en ny algoritme.
Det betyder, at teknologien nu er blevet så fintfølende, at den lynhurtigt kan opdage selv meget små fragmenter af dna-kræft i blodet.
Dna i blodet
Forskerne har meget kort fortalt trænet en kunstig intelligens til at kigge på dna-fragmenter, så den lynhurtigt og meget præcis kan fortælle, om der er tale om beskadigede normale dna eller kræft-dna.
Den lidt længere forklaring starter med, at menneskets blod er fyldt med millioner af dna-fragmenter.
Hvis for eksempel en celle dør eller bliver beskadiget, kommer dna’et ud i blodet. Det gælder også dna fra eksempelvis kræftknuder.
I hver enkelt krop er alt dna identisk i alle celler. Når man får kræft, skyldes det, at kræftcellernes dna muterer, og hver kræftknude har sine egne unikke mutationer, som adskiller sig fra en persons normale dna.
Det er imidlertid svært at skelne beskadigede normale celler fra muterede kræftceller.
Det er dét, som den nye AI-baserede algoritme meget mere nøjagtigt kan adskille fra hinanden.
Det fortæller en af forskerne bag studiet professor ved Aarhus Universitet Claus Lindbjerg Andersen til TV 2:
- Potentielt set er betydningen på den lange bane stor.
Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Nature Medicine og bag det står flere udenlandske forskere fra USA og danske forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
Muligt at opdage tilbagefald langt tidligere
Helt konkret betyder den nye teknologi, at forskerne gennem træning af en kunstig intelligens kan finde kræft-dna i blodet hos patienter med mindre kræftknuder – tumorer – end det tidligere har været muligt.
Eller sagt med andre ord: Det er muligt at opdage kræften, før den begynder at sprede sig til vitale dele af kroppen.
- Patienter dør ikke af for eksempel hudkræft – de dør, fordi kræften spreder sig til kroppens vitale dele som for eksempel lunger, hjerne eller lever, som et menneske ikke kan leve uden, forklarer professoren.
Samtidig er det med teknologien ikke mindst muligt at opdage kræfttilbagefald måneder – måske endda år – før de metoder, der bliver brugt i sundhedsvæsenet nu.
- Vi ved, at en betydelig andel af de patienter, som, vi tror, at vi har helbredt, får tilbagefald. Det ville vi nu kunne holde øje med på en meget nem måde, siger Claus Lindbjerg Andersen.
Det er imidlertid et helt andet perspektiv, som især optager professoren.
Kan finde celler, der ikke er blevet til kræft endnu
Den AI-baserede teknologi kan nemlig også identificere syge celler, som ikke er blevet til kræft endnu – altså forstadier til kræft.
Det betyder, at det i princippet er muligt at bruge blodprøver til helt at undgå, at forstadierne udvikler sig til kræft.
- Hvad nu, hvis vi på sigt helt kan undgå, at man får kræft, fordi man kan fjerne sygdommen allerede på forstadieniveau? spørger Claus Lindbjerg Andersen.
Her kommer der imidlertid nogle helt andre etiske overvejelser i spil for den enkelte person. For forstadier til kræft – tilstedeværelsen af kræft-dna i blodet – betyder ikke, at det også altid udvikler sig til kræft.
AI kan finde mange forskellige kræfttyper
I modsætning til andre lignende teknologier har de danske forskere ikke kun undersøgt enkelte kræft-dna, men alle de genetiske informationer.
Det betyder, at teknologien kan bruges på mange forskellige kræftformer, herunder eksempelvis lungekræft, brystkræft og tyktarmskræft.
Kilde: Aarhus Universitetshospital
Er det så en viden, som den enkelte har behov for? Især når der samtidig er risiko for overbehandling?
For det kan godt være, at kræft kan udryddes, men det vil med professorens ord ”helt sikkert også betyde, at patienter, som ikke behøver behandling, får behandling”.
- Det er en svær diskussion, og vi skal være sikre på, om det er noget, vi som samfund vil bruge krudt på. Vi har nu vist, at vi kan finde kræftforstadierne. Det videre perspektiv skal der kigges mere på, siger han.
Selv mener Claus Lindbjerg Andersen, at de mest interessante perspektiver skal findes netop ved overbehandling. Men på en lidt anden måde.
Tarmkræftpatienter bliver overbehandlet
I dag får mange patienter ifølge Claus Lindbjerg Andersen fjernet dele af tarmen, fordi der er mistanke om, at der er tale om mere end kun et forstadie til tarmkræft.
Men i virkeligheden er det ifølge professoren kun 15 procent af dem, der bliver opereret, der har egentlig spredning. Det vil sige, at 85 procent af disse patienter i dag bliver overbehandlet, og flere af dem skal leve med stomi resten af livet.
- Det smarte med vores nye følsomme teknologi er, at man i princippet kan tage en blodprøve, der kan vise, om der stadig er kræft-dna i blodet. Hvis der ikke er, kan man måske slippe for den mere indgribende operation, siger han.
Samtidig er det en reel mulighed inden for en horisont på kun cirka tre år. Tidsperspektivet er ikke meget længere, når det gælder de andre muligheder, som teknologien nu åbner for.
- Den vil, tror jeg, komme til at blive brugt inden for tre til fem år. Og om ganske få år når det gælder blærekræft, siger Claus Lindbjerg Andersen.
Men der er også svagheder ved teknologien.
For lille studie til enkelte kræftformer
En af svaghederne er, at teknologien endnu ikke kan fastslå, hvor en mulig kræftknude sidder, hvis en blodprøve skulle vise, at der er kræft-dna i blodet.
Det vil sige, at lægerne skal på et større detektivarbejde på scanninger.
- Det bliver det næste, vi skal undersøge, siger Claus Lindbjerg Andersen.
En af de andre svagheder er dog med professorens egne ord, når teknologien skal anvendes i klinisk forstand.
Forskerne har altså vidst, at AI-teknologien kan finde selv små mængder kræft-dna i blodet. Men det er sket på baggrund af patienttyper med mange forskellige kræfttyper, men i studier af små grupper.
Hvis teknologien skal anvendes på grupper af patienter med en bestemt kræfttype, kræver det større og mere specifikke studier af hver enkelt patientgruppe.
- Og derfor kommer der til at gå tid, før at teknologien er rigtig klar til at blive brugt, siger Claus Lindbjerg Andersen.
Studiet har modtaget finansiering af Novo Nordisk Fonden og Kræftens Bekæmpelse.