Amanda og Anders forelskede sig på den lukkede: Måtte mødes i skjul på biblioteket
I hinandens nærvær virkede problemerne mindre og friheden tættere på.
Man siger, at kærligheden kommer, når man mindst venter den. Og måske kommer den også, når man har mest brug for den.
I hvert fald for Amanda Özek og Anders Kreutzmann Petersen.
Hun ligesom gav mig en mening igen.
For da de blev indlagt på psykiatrisk afdeling, fik de ikke kun ordineret medicin. De begyndte også at svæve rundt på en lyserød sky.
- Hun ligesom gav mig en mening igen. Efter jeg mødte hende, tredoblede jeg mit fremskridt på et par måneder, som jeg opnåede på fem år, siger Anders Kreutzmann Petersen til TV2 ØSTJYLLAND.
- For mig var Anders den der motivation til at se lyset igen, hvor jeg fik håb for fremtiden. Jeg troede, jeg ikke kunne det her liv mere. Jeg har aldrig følt noget lignende eller i nærheden af det, som jeg har følt for Anders, nogensinde, siger Amanda Özek til TV2 ØSTJYLLAND.
Du kyssede mig, og så fik vi en advarsel begge to.
Forbudt at kysse
Parret mødte hinanden på den lukkede afdeling i Skejby. Hun havde svær stress og depression, og han lider af PTSD.
- Jeg har været bange for nogle gange, hvis det ikke fungerer, at du ville tage dit liv, eller at jeg ville gøre det, siger Amanda Özek til sin kæreste.
Men i hinandens nærvær virkede problemerne lidt mindre og friheden lidt tættere på.
- Hvis man bliver kærester eller begynder at kunne lide hinanden, kan det være et falsk raskhedstegn, kan man sige. Man tror, man har det bedre, og så var det kun kærligheden, siger Amanda Özek.
Det er egentlig forbudt at være kærester på psykiatrisk afdeling, som også kaldes den lyserøde afdeling. Derfor var det ikke let for parret at svæve rundt på skyen med samme farve.
- Det var forbudt at have noget fysisk eller seksuelt. Jeg holdt hendes ben, og det måtte man jo ikke. Men når det var under tæppet, kunne de ikke se det, siger Anders Kreutzmann Petersen.
- Du kyssede mig, og så fik vi en advarsel begge to, griner Amanda Özek.
De to turtelduer måtte mødes i skjul på biblioteket.
- Hun tog derhen fem minutter, før jeg kom. Der kunne vi få fred til at kysse lidt og sådan noget, siger han.
Et selvmordsforsøg
For både Anders Kreutzmann Petersen og Amanda Özek var det længe siden, de sidst havde følt kærlighed, da den begyndte at spire mellem dem. Det var derfor en mærkelig, men god følelse midt i en hård tid.
- Man har så meget had mod sig selv. Man føler ikke, man fortjener at have det godt, være sammen med nogen eller møde nogen, siger Amanda Özek.
Min far var desværre den der stereotype grønlænder, der drikker alkohol, ryger hash og er voldelig. Det er pretty much det, der gjorde mit liv til et helvede.
Anders Kreutzmann Petersens PTSD-lidelse stammer fra, at han kommer fra et voldeligt hjem.
- Min far var desværre den der stereotype grønlænder, der drikker alkohol, ryger hash og er voldelig. Hændelserne er talt helt op til over 1.000 forskellige uafhængigt af hinanden og af alle typer. Det er pretty much det, der gjorde mit liv til et helvede, siger han.
En aften i efteråret kom parret op at skændes, og da Amanda Özek gik ud for at få noget luft, forsøgte Anders Kreutzmann Petersen at begå selvmord.
- Jeg tog nogle piller og blev kørt på skadestuen af Amanda. Jeg kan overhovedet ikke huske en skid, siger han.
Du var ligeglad med alt og sagde bare, du ville dø.
Hun kunne ikke få kontakt til ham.
- Du var meget apatisk. Du var ligeglad med alt og sagde bare, du ville dø. Jeg blev også sindssygt bange, og så kom det ud i vrede, og jeg skreg og skældte dig ud, siger hun til ham, da hun genfortæller episoden.
Anders Kreutzmann Petersen blev indlagt til observation over natten.
- Heldigvis var der ikke noget. Du var virkelig træt, men alle dine organer havde klaret det godt, og til sidst fik vi lov til at køre hjem, fortæller Amanda Özek.
Drømmer om rækkehus og børn
Anders Kreutzmann Petersen tænker stadig meget over, at han sårede både Amanda, hans mor og hans søster.
- En meget makaber ting at sige kan være, at så er det jo ikke ens problem længere, for så er man død, hvis det ender, som man havde tænkt, siger han.
For Amanda Özek kom depressionen, da hun var i starten af 20’erne, hvor hun passede både studie, flere jobs, heste og træning.
- Jeg pressede mig selv virkelig meget. Lige pludselig begyndte mit hoved bare at sige fra, og jeg fik mange depressive tanker. Jeg fik angst, siger hun.
- Heldigvis kunne jeg holde ud, til jeg var færdig med at læse på universitetet, men så var det også nærmest dagen efter, hvor jeg bare faldt sammen og ikke kunne mere og bare ville tage mit liv.
Til september er det to år siden, parret mødte hinanden. Nu drømmer de om at kunne fungere i en hverdag og arbejde, så de selv kan klare deres økonomi. Amanda Özek er ikke sikker på, de nogensinde kan klare et fuldtidsarbejde, men de er hinandens bedste støtte.
- Jeg tror, at hvis jeg var sammen med en, der var helt rask og ikke havde nogen diagnose, så ville jeg blive mere syg. For jeg vil ikke kunne ’keep up’. Jeg kan ikke det der normale ’100 procents’-tempo, siger Amanda Özek.
- Vi drømmer om et rækkehus og forhåbentlig nogle børn, siger hun.
- Ja, to små, søde børn. Jeg håber i hvert fald, de får hendes øjne, tilføjer Anders Kreutzmann Petersen.
Se det fulde indslag herunder.
