Han vandt borgmesterposten - 27 dage senere døde hans livs kærlighed

Da Lars Storgaard 17. november 2021 tonede frem på skærmen først på aftenen og bekendtgjorde, at han var Favrskov Kommunes nye borgmester, skete det efter tre døgn, der indkapslede hans livs politiske triumf og største tragedie.

I dag – knap tre år senere – fortæller den konservative borgmester for første gang om den kaotiske valgnat, hvor han pludselig kunne blive borgmester, bare et døgn efter han modtog beskeden om, at hans kone var dødeligt syg.

- Dagen før valget var vi på Skejby med min kone og fik at vide, at de ikke kunne gøre mere for hende. Vi skulle tage hjem og nyde den sidste tid på grund af fremskreden kræft, fortæller han.

Lars Storgaard tager imod TV2 Østjylland i hjemmet i Ulstrup. Den grønne slipseknude med de tynde blå striber sidder, som det skal, og sammen med den mørkeblå pullover og den lyseblå skjorte markerer farverne diskret borgmesterens politiske ståsted. 

Han har indvilget i at fortælle sin historie om de skæbnesvangre dage, der ændrede hans liv. For det stod på ingen måder skrevet, at Lars Storgaard skulle blive både enkemand og borgmester i januar 2022.

Fra optimisme til chok

Inge-Merete Juhl Storgaard fik konstateret kræft omkring påske året før og kom straks i behandling. 

I august fik parret at vide, at behandlingen havde god effekt, så parret var positive, da de kørte mod Aarhus Universitetshospital 15. november - dagen før kommunalvalget.

Derfor kom lægernes besked også som et chok.

- Jeg kan ikke engang huske, hvordan vi kom hjem. Der blev ikke sagt ret meget, siger Lars Storgaard.

I sådan en situation vil mange nok mene, at valg og politik er ligegyldigt, men i familien Storgaard passer man sine ting. Så efter en søvnløs nat, hvor tankerne kredsede om sygdommen og parrets to døtre, var Lars Storgaard på plads som valgformand på valgstedet i Ulstrup.

- Jeg var deroppe som den første klokken seks og tog imod valgmaterialer. Jeg havde det mildt sagt rigtig, rigtig skidt, husker han.

Uvisheden fyldte alt

I løbet af valgdagen kom Inge Storgaard hen for at stemme, på trods af den besked hun lige havde fået. Men derudover så de to ikke hinanden før dagen efter. For som valgformand kunne Lars Storgaard ikke forlade valgstedet før midnat, og på det tidspunkt bankede virkeligheden på igen.

De Konservative havde tredoblet deres mandattal fra to til seks, og da både Venstre og Socialdemokratiet gik tilbage, var Lars Storgaard pludselig i spil til borgmesterposten.

- Jeg havde bare de der ting i rygsækken. Kunne jeg tillade mig at sige ja. Hvad kiggede vi ind i af sygdomsforløb? Der røg mange tanker gennem hovedet den valgnat, siger han.

Da han omsider kom hjem tidligt næste morgen, nænnede han ikke at vække sin kone. I stedet tog han et bad og vendte nogle timer senere tilbage til de politiske forhandlinger. Her blev det blev mere og mere tydeligt, at pilen pegede på ham.

- Det er klart, når man er i lokalpolitik, så er det ypperste at blive borgmester. Men kunne jeg tillade mig at sige ja med den situation, jeg stod i personligt? Kunne jeg tillade mig det overfor Inge?

Vendte sin tvivl med familien 

Om eftermiddagen dagen efter valget var borgmesterposterne fordelt i 97 ud af landets 98 kommuner.

Kun i Favrskov var stolen stadig ledig. Lars Storgaard var dog nødt til at køre hjem og snakke situationen igennem med sin kone og livsledsager gennem 42 år.

- Jeg var bange for ikke at være der nok, for det skylder man om noget, når man har været sammen i så mange år, siger han.

Men hvor tvivlen nagede Lars Storgaard, var Inge Storgaard anderledes afklaret.

- Så siger hun, det kan du ikke sige nej til. Så siger jeg, at det kan jeg godt, fordi lige nu er der ting, der er vigtigere for os end politik og borgmesterpost.

Men Inge Storgaard stod fast.

- Jeg bliver jo ikke rask af, at du går herhjemme. Det er godt for dig, at du kommer til noget helt andet, når jeg ikke er her mere, lød beskeden ifølge Lars Storgaard.

I de afgørende timer talte han også med den daværende formand og politiske leder for De Konservative, Søren Pape Poulsen, og fortalte ham om situationen.

- Du skal gøre det, du mener, der er bedst for dig selv, lød rådet fra Christiansborg.

Lars Storgaard ringede også til sine to døtre.

- Jeg fortalte dem, hvordan det så ud, og så sagde de: Jamen, du skal høre efter, hvad mor hun siger.

Snakken med familien afgjorde sagen. Klokken 19.30 samme aften erklærede Lars Storgaard på landsdækkende tv, at han var Favrskovs nye borgmester.

Hun hjalp ham videre

27. januar sov Inge-Merete Juhl Storgaard stille ind på Hospice Djursland omgivet af sine nærmeste.

- Hun var helt afklaret. Hun var stærk til det sidste.

Når Lars Storgaard taler om sin afdøde kone og deres liv sammen, kommer der smil på læben og liv i øjnene.

- Hun har gjort mig til den, jeg er i dag. Hun var der altid. Jeg skulle aldrig tænke på, om tingene var i orden hjemme, for det var de, fortæller han og fremhæver en række af hustruens mange positive træk.

- Nærvær, kærlighed, omsorg, god moral og ordentlighed. Det var hende hele vejen igennem. Så det var et meget stort tab og et tab, du ikke kommer over, siger han.

Derfor er livet også mere ensomt uden hende, forklarer Lars Storgaard.

- Det at være borgmester er et ensomt job, og når man kommer hjem, er det endnu mere ensomt, og man har ikke nogen at dele dagligdagen med.

Men midt i sorgen og ensomheden viste det sig, at Inge Storgaard havde ret.

Borgmesterposten gav hendes mand nyt indhold i livet på et tidspunkt, hvor han havde allermest brug for det.

- Det første halve år var ikke særlig sjovt. Men jeg passede mit arbejde og brugte rigtig mange timer på kontoret for at sætte mig ind i det, jeg skulle. Det var medvirkende til, at jeg kom ud på den anden side. Jeg arbejdede mig ud af det, siger Lars Storgaard.

Midt i de sværeste dage i deres liv, var det hende, der hjalp ham videre.

- Efter jeg var hjemme og snakke med Inge, var det afgjort. Så var jeg ikke i tvivl, og den dag i dag er jeg rigtig glad for, at jeg sagde ja til at blive borgmester.