Chefpsykolog: Vigtigt at snakke med elever efter bombeangreb
Det er vigtigt i sorgbearbejdningen, at børn på bombeofres skole får at vide, hvad der skete, siger psykolog.
Psykologer vil være til stede på Højvangskolen vest for Aarhus tirsdag for at hjælpe med at bearbejde sorg.
Det fortæller chefpsykolog ved Børn og Unge i Aarhus Kommune Jan Sejersdahl Kirkegaard. På skolen gik to søskende, som blev dræbt i et bombeangreb i Sri Lanka søndag.
- Det er helt sikkert, at børnene er stærkt påvirket af situationen. Det er en forfærdelig situation, som er uforståelig for både børn og voksne, så der er rigtig mange tanker, det giver anledning til.
- For de børn, der kender dem, der er blevet dræbt, er det selvfølgelig ekstraordinært vanskeligt at håndtere, siger han.
To eller tre psykologer fra hans afdeling vil hjælpe både skolens ansatte, lærere og elever i løbet af dagen. Desuden har kommunen en aftale med krisepsykologer i byen, som de også vil bede om hjælp fra.
Psykologerne vil særligt holde øje med børnenes reaktioner i løbet af de første dage. Nogle børn vil ifølge Jan Sejersdahl Kirkegaard få svært ved at kontrollere deres reaktioner på nyheden både kropsligt og mentalt.
Derfor er der faresignaler - herunder manglende kontakt - som psykologerne vil reagere på.
Børnene kan blive både vrede og kede af det, mens også følelsen af afmagt og ikke at forstå, hvordan det kunne ske, vil fylde. Det mener Jan Sejersdahl Kirkegaard.
- Så længe vi kan have en dialog, selv om man græder, er det den mere almindelige reaktion på noget, der er så voldsomt som det her.
Læs også:
- Det vil vi helt sikkert se en masse af i morgen (tirsdag, red.). Men vi skal også være opmærksomme på, at for nogle kan det være ekstraordinært kraftige reaktioner, siger han.
De første dage vil ifølge chefpsykologen kræve stor opmærksomhed fra alle, og det vil være vigtigt, at der bliver talt om, hvordan man har det. Dernæst følger en flere uger lang bearbejdningsfase, fortæller han.
- Der vil være brug for at tale med børnene om, hvad er det egentlig, der er sket, hvad er det, man bliver udsat for i forhold til terror, hvad er det for noget, og hvorfor reagerer nogen sådan, siger Jan Sejersdahl Kirkegaard.
___
REDAKTIONELLE OVERVEJELSER
En familie i Østjylland har lidt et ultimativt tab ved terrorangrebet i Sri Lanka.
Vi finder, det er vores pligt og opgave som lokalt medie at skildre, når den internationale terror rammer ind i vores helt nære cirkler. Der er en skole, en landsby, mange arbejdspladser og tusindvis af medarbejdere, der er berørte af det hændte. Vi kan se, at det derudover optager mange andre østjyder, der ønsker at udtrykke deres forfærdelse og medfølelse til de efterladte.
Vi har naturligvis mange overvejelser om etik og respekt for den ramte familie, og der er mange detaljer og billeder, vi helt bevidst ikke bringer. Vi respekterer familiens ønske om, at vi ikke filmer på privat grund, og vi bruger ikke billeder fra familiens sociale medier. Men vi mener også, at vi ville svigte vores opgave, hvis vi ikke beskæftiger os med denne historie, og de reaktioner den medfører. Det er pressens opgave at vise virkeligheden, også når virkeligheden er så tragisk, som den er i dette tilfælde.
Flere brugere både på vores egne platforme samt andre mediers har udtrykt kritik af, at medierne omtaler familien ved navn. Men vi mener omvendt, at det er det mest respektfulde at sætte navn på de uskyldige ofre, som har betalt den ultimative pris. De var borgere i vores nærområde, elever på en lokal skole, venner med nogle – og nogens børn og børnebørn. De er mere end bare navnløse ofre.
Venlig hilsen, redaktionen