Folk i Aarhus: - Det er ok at bruge mundbind, men også lidt ubehageligt
TV2 ØSTJYLLAND var mandag på gaden i Aarhus midtby, hvor stort set alle havde påført sig mundbind i den offentlige trafik.
I weekenden blev det meldt ud, at det nu er et krav at bruge mundbind i offentlig transport i Aarhus, da udbruddet med Covid-19 er steget meget i Danmarks største by den seneste uge.
Og selvom kravet om mundbind juridisk set først gælder fra tirsdag, så havde stort set alle de passagerer, som TV2 ØSTJYLLAND så mandag formiddag i Aarhus midtby, mundbind på.
Vi har samlet en række reaktioner fra brugerne af den kollektive trafik
Sara La Cour, passager
- Nu har jeg gjort det de seneste dage, så synes jeg ikke, det er et problem. Men det er ubehageligt, at man ikke kan se folks ansigtsudtryk.
Lene Formann
Man har lyst til at tage det ret hurtigt, fordi man har noget siddende.
Louise Formann
Man kan mærke, at ens udsyn bliver begrænset, men sådan er det bare. Man kan mærke den fugtige udåndingsluft.
Anne Sofie Sørensen, passager
Jeg synes, det er en rigtig god ide. Det giver noget tryghed. Det er ok at have den på, og så varmt er det ikke.
Vibeke Juul, passager
Det er ok, men jeg ved ikke, hvordan det føles om en times tid. Men vi bliver nødt til at have dem på.
Palle Svendlund, buschauffør
Brillerne dugger sommetider, og når vi kører i midtbyen er vi nødt til at lette den. Du kan ikke køre og ikke se. Men vi har stadigvæk plexiglas oppe