Forsøgte at stjæle guldring til 72.000 - men så nemt gik det ikke
Det var en særlig kunde, der fik stoppet tyven.
En 39-årig mand var onsdag tæt på at slippe ud af en smykkebutik i Aarhus med en meget værdifuld ring. Men så heldig var han ikke.
Det gik ellers godt til at starte med, da han på ukendt vis fik fat i en nøgle til en af montrene og sneget en guldring til 72.000 kroner op.
Men da han puttede den i lommen, blev han opdaget af en ekspedient.
Hun råbte, at han skulle lægge ringen, men han hastede i stedet for ud af butikken.
Her mødte han dog en kunde, som han formentlig ikke havde regnet med at støde ind.
Læs også:
Der var nemlig en betjent i butikken på samme tid, som i sin fritid tilfældigvis var inde for at se på smykker.
Da hun så, at manden forsøgte at flygte, fik hun lynhurtigt indhentet ham og foretaget en civil anholdelse.
Det skriver Østjyllands Politi på deres Facebook-side.
Østjyllands Politi
Den dyre ring blev derefter leveret tilbage, og en patrulje overtog manden, som blev anholdt.
Dagen efter blev han varetægtsfængslet i et grundlovsforhør. Han erkendte tyveriet.