Hvor meget tror du, en mormor på 97 koster?

- Hvad tror du, en mormor på 97 koster? 

Sådan spørger Hanne Dreyer retorisk sin datter, Sofie, da de hører, at rådmand for sundhed og omsorg i Aarhus Kommune, Christian Budde (V), ikke kan finde 3,5 millioner kroner ekstra til en bedre nødkaldsordning i Aarhus Kommune.

- Det er et godt spørgsmål, svarer Sofie Dreyer.

Begge havde de håbet på, at Aarhus Kommune var klar til et ændre deres stærkt kritiserede nødkaldsordning. I Aarhus Kommune er det nemlig de enkelte udkørende sosu-medarbejdere, der modtager opkald, når ældre borgere i Aarhus Kommune trykker på deres nødkald.

Der er i gennemsnit 13.000 opkald i måneden.

- Det kommer bag på mig, at man ikke vælger at gøre noget nu, siger Sofie Dreyer. 

Tove lå i syv timer

Hanne og Sofie Dreyer er engageret i sagen, da deres mor og mormor, Tove Dreyer, oplevede at ligge på sit gulv i syv timer og vente på, efter hun trykkede på sit nødkald.

Historien om Tove Dreyer fik rådmand Christian Budde (V) til at fremskynde en analyse af nødkaldsområdet i Aarhus Kommune. Allerede i juni 2021 fik de ellers en analyse, der pegede på, at de burde justere deres model.

Onsdag fik de så konklusionen på den ny analyse, og den er enslydende.

- Konklusionen er, at den nuværende løsning, hvor alle nødkald besvares af udekørende medarbejdere, ikke er optimal. Løsningen udfordrer borgersikkerheden, giver medarbejderne mange psykologiske forstyrrelser i arbejdsdagen, og gør borgerne irriterede og utilfredse, står der i analysen.

Men det koster 3,5 millioner kroner at opgradere til en bedre model, der minder om det, de allerede har i Aalborg og København. Her går alle nødkald i stedet til en telefoncentral, så sosu-medarbejderne oplever færre forstyrrelser i deres arbejde.

- Jeg kunne også godt ønske mig en bedre nødkaldsordning, det er der ikke nogen tvivl om. Den model, vi måler os op imod i København, er superinteressant, og den er bedre, end den vi har i Aarhus. Men der er også en økonomisk virkelighed, der hedder 3,5 millioner kroner, og jeg kan ikke finde de penge her og nu, sagde Christian Budde (V) efter han modtog analysen.

I stedet er Christian Budde (V) og resten af Sundhed- og Omsorgsudvalget enige om, at de kigger på, om der er penge til forbedringen, når de skal forhandle budgettet til efteråret.

- Jeg synes ikke, 3,5 millioner kroner på det her område er ret måde. Det synes jeg godt nok ikke, lyder det fra Hanne Dreyer.

Økonomi skal ikke være afgørende

Det er ikke kun familien, der undrer sig over Aarhus Kommunes beslutning. Ældrerådet i Aarhus Kommune har været med i udarbejdelsen af den seneste analyse, der enstemmigt peger på, at tingene bør ændres.

De mener, at der bør være luft i et så stort budget, som de har i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune. Samme anke har Ældre Sagen.

- Det er helt uforståeligt og meget tankevækkende, at Aarhus Kommune vælger at tilsidesætte alle anbefalinger til fordel for økonomien. Det går jo udover de ældre i Aarhus Kommune, og det undrer os, at man bruger penge på endnu en rapport, når der var en rapport i 2021, der konkluderede nøjagtigt det samme, siger Dorthe Bjerremand Erichsen, der er ansvarlig for retssikkerhed i Ældre Sagen.

Alle skal spare, det gælder også de kommunale budgetter. Så giver det vel god nok mening, at man ikke bare bruger 3,5 millioner ekstra, som man ikke har?

- Vi mener ikke, at det er økonomien, der skal være afgørende for, om man kan få hjælp, når man er i nød. Vi venter heller ikke på at komme med hjælp, hvis der er brand, og vi sparer ikke på ambulancer, hvis borgere har brug for den hjælp, siger hun.

Den konklusion ligger nogenlunde i tråd med følgende afsnit fra analysen: ”det er yderst vigtigt, at økonomien ikke står alene som baggrund for den endelige beslutning (..)”

Pressede medarbejdere

Et af kritikpunkterne ved den nuværende løsning er, at medarbejderne bliver forstyrret op mod 400 gange om dagen, når de skal reagere på nødkald. Den nyeste analyse anslår, at hver forstyrrelse i gennemsnit tager 16 minutter.

- Indtil videre ser det ikke ud til, at de tager det alvorligt. Så havde de fundet pengene og var gået i gang – og det er jo ikke noget nyt. Andre kommuner har det allerede, lyder det fra Jette Ohlsen, der er sektorformand for social og sundhed hos FOA Aarhus.

Og det er ifølge FOA Aarhus alt for mange gange at blive forstyrret, hvis man skal opretholde et godt arbejdsmiljø.

- Kommunen piber over, at de ikke kan rekruttere og fastholde, og medarbejderne råber på mere tid på vejene. Så hvis de vil fastholde og rekruttere, så få da problemet løst med det samme. Jeg er helt sikker på, at de kan finde 3,5 millioner kroner, siger Jette Ohlsen.

Et enkeltstående tilfælde

Christian Budde (V) fastholder, at den nuværende model er udmærket, og at Aarhusianere godt kan være trygge ved den – også med Tove Dreyers sag in mente.

- Vi har haft den her model i omkring 30 år, og langt de fleste opkald håndterer vi rigtig godt. Så har der været én katastrofal fejl i forhold til Dreyer-sagen, og det er en menneskelig, uacceptabel fejl, der har fået konsekvenser, siger Christian Budde (V).

Den konklusion køber familien Dreyer dog ikke ind på. Efter de i januar stod frem i medierne, fik de ifølge eget udsagn flere henvendelser fra familier, der også havde oplevet, at deres ældre familiemedlemmer måtte vente længe på hjælpen.

- Jeg frygter, at det samme kommer til at ske igen. Det synes jeg ikke, vi har råd til, siger Sofie Dreyer.