Kæmpe milliardbyggeri skal bekæmpe forurening - men regler spænder ben
Lovgivning sætter en stopper for, at forsyningsselskabet Kredsløb kan begynde at indfange CO2. Selskabet vil have lov til at sende regningen videre til deres affalds- og varmekunder.
Der skal fart på den grønne omstilling.
Sådan lyder ambitionen så ofte.
Men ambitionen kan være svær at forene med virkeligheden. Det kender forsyningsselskabet Kredsløb alt til. Lovgivning spænder nemlig ben for, at selskabet kan begynde at indfange den CO2, det udleder fra energiparken i Lisbjerg uden for Aarhus.
- Vi råber "hjælp" over til Christiansborg. Vi vil gerne have nogle rammer, der gør det faktisk muligt, siger Bjarne Munk Jensen, der er administrerende direktør i Kredsløb.
Hvad er CO2-fangst?
CO2-fangst vil sige, at man indfanger drivhusgasser fra affald og varmeproduktion, så det ender i undergrunden i stedet for i atmosfæren.
Det bliver også kaldet CCS (Carbon Capture and Storage).
Kilde: DTU.dk
Kredsløb producerer el og fjernvarme til aarhusianerne, og hvert år udleder selskabet 500.000 tons CO2. Ifølge Bjarne Munk Jensen har forsyningsselskabet teknologien til at indfange 450.000 af de 500.000 tons CO2.
- Vi var klar her inden jul til at trykke på udbudsknappen, siger han.
Personligt har jeg den holdning, at vi alle sammen er nødt til at tage ansvar for vores klima
Skal betales af kunderne
Selskabet vil etablere en stor bygning ved siden af energiparken og føre udstødningen fra ovnene ind i bygningen. Her vil udvaskningen fungere som en vaskemaskine, hvor man udvasker CO2, og den resterende del af luften vil så ryge op gennem skorstenen.
Men her opstår problemet. For teknologien er dyr. Kredsløb anslår, at det vil koste to til tre milliarder kroner at skabe det.
- Lige nu er lovgivningen sådan, at hverken affaldskunden eller varmekunden må være med til at betale. Det betyder, at når vi skal lave det her, skal vi lave et nyt selskab, der i virkeligheden skal kunne finansieres med dine og mine pensionspenge for eksempel, siger Bjarne Munk Jensen og fortsætter:
- Og lige nu er der ikke økonomi i det.
Kredsløb vil skabe det, der ville blive et af landets største CO2-fangstanlæg. Men det kræver ifølge selskabet, at aarhusianerne skal være med til at betale regningen.
- Personligt har jeg den holdning, at vi alle sammen er nødt til at tage ansvar for vores klima. Derfor tror jeg også, vi alle sammen skal betale en lille smule for, at vi i virkeligheden kan være med til at fange noget CO2, siger Bjarne Munk Jensen.
Regeringen hilser velkommen
Ambitionen om et CO2-fangstanlæg i Lisbjerg får opbakning fra rådmanden for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Han mener, det er det værd at sende regningen videre til aarhusianerne.
- Jeg tænker jo i virkeligheden, at det her er en regning, der kommer til at ramme os alle sammen. Det kan være, vi bliver ramt af den først i Aarhus, men det er så også os, der får fundet de gode, effektive og grønne løsninger, siger Nicolaj Bang (K) og fortsætter:
- Men hvis det her lykkes, er det jo noget, der skal indføres over hele Danmark.
I det nyligt præsenterede regeringsgrundlag foreslås det, at målsætningerne skal nås endnu hurtigere end den oprindelige plan. Regeringen mener da også, at CO2-fangst er et uomgængeligt virkemiddel til at nå klimamålene.
- Derfor hilser jeg Kredsløbs input velkommen, og vi tager overvejelserne med i det videre arbejde med de langsigtede rammer frem mod anden udmøntning af CCUS-puljen, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).
CCUS-puljen er en pulje på 8,2 milliarder kroner, der har til formål at etablere storskala CO2-fangst i Danmark fra 2025.
