Knivstikkeri: 47-årig kvinde sigtet for drab på bekendt

Østjyllands Politi kom i nat ud til en ejendom i det sydlige Aarhus, hvor man fandt en uidentificeret mand med flere stiksår i halsen og maven

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politiet efterforsker lige nu, hvad der tyder på at være et knivdrab i nat. Man fik en anmeldelse fra en 47-årig kvinde om, at en mandlig bekendt lå livløs i en have. Da en patrulje ankom til stedet i det sydlige Aarhus, fandt betjentene manden liggende ilde tilredt med flere stiksår i halsen og maven.

Anmeldelsen kom kl. 1.36, og kort efter patruljens ankomst, kom en ambulancelæge også til stedet. Han erklærede manden død.

Østjyllands Politi valgte herefter at anholde den 47-årige kvindelige anmelder, som man formoder står bag drabet.

Bliver fremstillet i grundlovsforhør

- Der er intet, som tyder på, at vi skal kigge i andre retninger. Vi forventer ikke, at der er andre involverede end den 47-årige kvinde, siger vicepolitiinspektør hos Østjyllands Politi, Lars Peter Madsen.

Indtil videre er det fastlagt, at kvinden bliver fremstillet i grundlovsforhør kl. 11.30.

- På nuværende har vi ikke yderligere kommentarer i sagen. En mere præcis adresse for drabet må jeg heller ikke oplyse, da de pårørende til den omkomne endnu ikke er underrettet, fortæller Lars Peter Madsen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her