Mange tusinde rammes: - Hjælpen har ikke været god nok
Der skal være bedre hjælp til folk med hjernerystelse, hvis man spørger SF i Aarhus Kommune. Og det vækker begejstring hos Hjernerystelsesforeningen.
Omkring 25.000 danskere rammes hvert år af hjernerystelse og op mod 7.000 af dem oplever senfølger deraf.
Hvis man bor i Aarhus Kommune, kan man få hjælp af en hjernerystelseskoordinator, som kan give råd og vejledning men ikke behandling, hvis man har senfølger fra hjernerystelse.
Hos Hjernerystelsesforeningens afdeling i Jylland, mener man, at der er for lang ventetid og at processen for at få hjælp er for besværlig, hvis man er syg.
Derfor glæder det foreningen, at man fra SF's side sætter fokus på området med et budgetforslag.
- Vi er begejstrede for SF's forslag. Vi mener, at der mangler behandlingstilbud (..) så man kan komme hurtigt tilbage til sit normale liv og ikke bare sidde derhjemme og gå i stå, siger Tine Vinter, som er formand for Hjernerystelsesforeningens afdeling i Jylland.
Hjælp på tværs af regionen
Helt konkret omhandler forslaget fra SF en opgradering af det tilbud, som kommunen allerede har samt en tanke om et regionalt tilbud på et senere tidspunkt.
Når man har slået hovedet kan man ikke svare på et ti minutters langt spørgeskema, det er man simpelthen ikke kognitivt i stand til
Ifølge Jan Ravn, som er byrådsmedlem for SF i Aarhus Kommune, stiller partiet budgetforslaget nu, fordi der for nylig er kommet ny forskning på området.
- Ny viden viser, at måden vi har håndteret hjernerystelse ikke har været god nok, siger han og påpeger, at det for nogle år siden også var hans parti, som fik en hjernerystelseskoordinator til kommunen.
Derfor er ønsket om en opgradering af tilbuddet også et naturligt næste skridt.
- Aarhus byråd kan hjælpe i det små nu her, og så få lavet et samarbejde på tværs i regionen på sigt. Vi er villige til at lægge det på bordet, som skal lægges på bordet, siger Jan Ravn.
Lang ventetid og spørgeskemaer
Udover en lang venteliste er et af de helt store problemer med hjælpen i Aarhus Kommune lige nu, at hjernerystelsespatienterne skal besvare et spørgeskema for at få hjælp af kommunens koordinator.
- Når man har slået hovedet, kan man ikke svare på et ti minutters langt spørgeskema, det er man simpelthen ikke kognitivt i stand til, siger Tine Vinter.
Derudover mener hun også, at der er stor forskel på, hvordan man er ramt, når man har senfølger efter en hjernerystelse. Det kræver, at man for hver enkelt person skræddersyr et udredningsforløb.
Sådan ser forslaget fra SF ud
Aarhus Kommunes nuværende tilbud med en hjernerystelseskoordinator udvides, så ventelister til tilbuddet kan reduceres.
Adgangen til tilbuddet gøres lettere.
Tilbuddet styrker arbejdet med at tydeliggøre mulighederne efter man har været i dialog med en hjernerystelseskoordinator. Herunder hvilke offentlige og private tilbud, der har kompetencer og kvalitet, der potentielt kan hjælpe mennesker med hjernerystelse.
Der afsættes ressourcer til kompetenceudvikling af kommunalt ansatte terapeuter i forhold til øget viden om hjernerystelser og indsatser der afhjælper/reducerer følger af hjernerystelser.
Aarhus Kommune opsøger samarbejdsmuligheder i forhold til oprettelse af et fælles tværfagligt hjernerystelsescenter med udredningstilbud og behandlingstilbud i samarbejde med Region Midtjylland og andre interesserede kommuner.
Det eksisterende gode samarbejde med Hjernerystelsesforeningen i Aarhus fastholdes.
Kilde: SF, Aarhus Byråd
Som det er nu, tilbyder hjernerystelseskoordinatoren en times rådgivning af to omgange.
- Efter to timer med koordinatoren skal man selv ud og lede efter de rette behandlingstilbud og prøve forskellige ting af, hvilket er enormt hårdt, når du kognitivt ikke fungerer og ikke selv kan søge efter det, siger Tine Vinter.
Derudover fortæller hun, at drømmescenariet for hendes forening er et regionalt tilbud, som er åbent for alle hjernerystelsesramte.