Per lever i frygt for sin e-Boks, og han er langtfra den eneste
Flere handicaporganisationer beretter om ’kommuneangst’ blandt deres medlemmer. Nu har Muskelsvindfonden undersøgt omfanget af fænomenet.
Når Per Bøgeskov Johnsen står op til en besked i e-Boks, går hele hans verden i stå.
Morgenmaden må vige, for han kan ikke finde ro, før han har opklaret, hvad der står i brevet.
- Det er følelsen af ’hvad nu?’, siger han til TV2 Østjylland.
Per Bøgeskov Johnsen har sklerose og modtager handicaphjælp gennem en såkaldt BPA-ordning. Det vil sige, at han får penge af Aarhus Kommune til at ansætte sine egne hjælpere, som i hans tilfælde er til rådighed 16 timer i døgnet.
Hjælperordningen er, ifølge Per Bøgeskov Johnsen, helt afgørende for det liv, han har mulighed for at leve. Mister han den, ved han ikke, hvad han skal stille op.
Han oplever det, der er døbt ’kommuneangst’.
Hvad er 'kommuneangst'?
Nogle kalder det ’kommuneangst’, nogle ’postkasse-ptsd’ og andre ’systemstress’.
Der er ikke tale om en egentlig psykiatrisk diagnose, men nærmere et udtryk, der bliver brugt af - og om - mennesker med handicap, der lever i frygt for kommunen.
Oplevelser som søvnløse nætter, hjertebanken, svedige håndflader og generelt frygt og nervøsitet, når der kommer digital post fra kommunen eller opkald fra ukendte numre, går igen i beskrivelserne af tilstanden.
På TV2 Østjylland har vi før fortalt om borgere, som får fjernet eller reduceret deres BPA-ordning af kommunen, og det er præcis det, Per Bøgeskov Johnsen frygter, vil ske.
- Så sent som i går havde jeg brug for hjælp til at komme på toilet. Min hjælper havde lige hjulpet mig derud, og så ringede telefonen. Så ændrede mine tanker sig så meget, at jeg faktisk ikke kunne gå på toilet. Jeg tænkte, ’hvad mon det var?’, siger Per Bøgeskov Johnsen.
Og han er langtfra alene.
Muskelsvindfonden har undersøgt omfanget af fænomenet blandt sine medlemmer, og den nye undersøgelse viser, at mere end hver tredje af respondenterne oplever frygt eller nervøsitet, når de modtager digital post fra kommunen.
TV2 Østjylland har tidligere fortalt om 31-årige Antoniett Pharao fra Aarhus, der har muskelsvind, og som oplever koldsved, søvnløse nætter og stress, når hun bliver kontaktet af kommunen.
- Jeg er bange for, hvad de vil tage fra mig. Jeg håber altid, at jeg bliver glemt i en eller anden sagsmappe og ikke skal til revurdering hvert år, fordi jeg er bange for, at de tænker, at jeg godt kan klare mig selv nu, selvom jeg desværre aldrig kommer til at kunne det, siger Antoniett Pharao til TV2 Østjylland i november 2022.
Hvad viser undersøgelsen af 'kommuneangst'?
213 af Muskelsvindfondens medlemmer har svaret på forskellige spørgsmål vedrørende samarbejdet med kommunen.
De er blandt andet blevet spurgt, om de oplever henholdsvis nervøsitet, frygt, håb og glæde, når de modtager digital post fra kommunen.
38 procent af respondenterne svarer, at de i høj grad eller meget høj grad oplever ’nervøsitet’.
36 procent oplever i høj grad eller meget høj grad ’frygt’.
Til sammenligning oplever 15 procent i høj grad eller meget høj grad ’håb’ og 8 procent ’glæde’.
At mere end hver tredje af respondenterne i Muskelsvindfondens undersøgelse oplever frygt eller nervøsitet, når de er i kontakt med kommunen, bør være en øjenåbner. Det mener Thomas Krog, der er politisk chef i fonden.
- At vi er kommet dertil, hvor mange oplever kommunen ikke bare som en modstander, men faktisk noget, man er decideret skræmt for at være i kontakt med, det er jo en katastrofe. Hvis jeg var ansat i en kommune eller i Kommunernes Landsforening, så ville jeg jo rive mig i håret og styrte ud og sige, 'vi skal gøre noget', siger han til TV2 Østjylland.
Har indført ny praksis
At der er borgere med handicap, som frygter kontakt med kommunen, er ’ærgerligt’, mener Tina Fendinge, der er centerchef i Rådgivning og visitation voksne i Aarhus Kommune.
- Og det vil vi i kommunen selvfølgelig gerne gøre noget for at ændre, og har forsøgt med forskellige tiltag, siger Tina Fendinge til TV2 Østjylland.
Kommunen har blandt andet indført en praksis for udsendelse post, der indebærer, at de ikke sender breve op til weekender og helligdage. På den måde har borgeren mulighed for at komme i kontakt med kommunen, hvis de har behov for en uddybning.
Derudover ringer de til borgeren, før de sender breve med afgørelser.
Kommune: Vi følger lovgivningen
Tina Fendinge afviser, at det kan være for skrappe afgørelser, der er skyld i angsten.
- Vi følger jo den lovgivning, vi skal. Vi går efter, at de får den hjælp, de har behov for, og som vi indenfor lovgivningen kan give dem, siger Tina Fendinge til TV2 Østjylland.
Det siger hun, selvom både Antoniett Pharao og Per Bøgeskov Johnsen fortæller, at det især er frygten for at miste eller få reduceret deres hjælperordninger, der spøger i kulissen.
- Jeg tror, der har været nogle ordninger, hvor vi har været lidt mere løse i forhold til, hvordan vi har bevilliget, siger centerchefen.
Så det er en opstramning, der finder sted?
- Jeg ved ikke, om man skal kalde det en opstramning. Der er i hvert fald en bevågenhed på, at vi giver det, der er både nødvendigt, og som vi lovgivningsmæssigt kan stå på mål for, siger Tina Fendinge.
Hun oplyser, at Aarhus Kommune i den kommende tid vil tage yderligere tiltag i brug i forsøget på at skabe mere tillid mellem borgere med handicap og kommunen. Der skal blandt andet nedsættes en følgegruppe sammensat af relevante organisationer, ledere fra Voksne, job og handicap og en repræsentant fra Dansk socialrådgiverforening.
