Perlekæder skal hjælpe børn med kræft
Skal fungere som en motiviation
En perlekæde skal hjælpe kræftramte børn med at forstå, hvad der forgår i deres behandlingsforløb. Kæden skal også kunne hjælpe børnene med at forstå, hvor langt de er i forløbet.
Kæden fungerer på den måde, at børnene får en ny perle til deres kæde, når der sker noget nyt i deres behandlingsforløb.
- Jeg synes det er en god ide, det er både med til at se, hvor langt man er, men også at vide, at der er en perle at se frem til, siger Rikke Myrwick, som er mor til et af de kræftramte børn på Aarhus Universitetshospital.
Fodbold for kræftramte ældre mænd
Det er Børnecancerfonden, der står bag perlekæden som lige nu indføres på Aarhus Universitetshospital. Kæden skal fungere som en motivation for børnene.
- Den her kæde kan være med til at motivere dem igennem de her voldsomme og tit også smertefulde forløb, de skal igennem, og den hjælper dem med at sætte ord på nogle af deres følelser og handlingsforløb, ting der kan være svære at forstå, siger kommunikationsansvarlig i Børnecancerfonden, Tine Skovmøller.
Skal være et vidnesbyrd
Idéen med kæden er også, at familier kan tage den frem og kigge tilbage på perioden.
- Den her kæde er faktisk et vidnesbyrd om en meget en intens periode i familiens liv, som de kan tage frem og se, så mange gange kemoterapi var der, så mange infektioner var der, så mange indlæggelser og så mange gange på intensiv, så det faktisk fungere som en logbog, siger Tine Skovmøller.
Øverst i artiklen kan du se et indslag om kæden