Seks biler i harmonika-sammenstød på E45

Onsdag morgen skete der uheld på E45 i sydgående retning kort efter Hadsten. Bilister skulle køre af ved 44 Hadsten for at undgå kø

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Arkivfoto.

Opdateret Kl. 8.00: Nu er der ryddet op, og vejen er farbar igen.

Kort før klokken 07.00 onsdag morgen skete der et harmonikasammenstød på E45, som skabte lang kø på motorvejen ved Hadsten.

- Seks biler var involveret i uheldet, men ingen personer er kommet til skade. Der skete dog materielle skader, siger kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, Jakob Christiansen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Uheldet skete i sydgående retning kort efter afkørslen ved Hadsten og frem mod Aarhus N.

Flere kilometer kø

Sammenstødet mellem de mange biler skete på grund af langsom trafik på motorvejen, og i den forbindelse overså en bilist så, at den forankørende bremsede ned. Det fortæller kommunikationsrådgiveren hos politiet.

- Vi måtte i et kvarter spærre motorvejen helt af i sydgående retning. I den periode blev bilister ledt af ved afkørsel 44 Hadsten, siger Jakob Christiansen.

Frem til kl. 8 var der lang kø på E45 i par kilometer før og efter Hadsten. Flere af de involverede biler holdt havareret i venstre vognbane.

Nu er der helt åbnet op på motorvejen igen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her