VIDEO: 50 personer brød ud i sang midt i butikscentret
Bruuns Galleri tog fredag eftermiddag hul på en måneds fejring af centrets 20-års fødselsdag.
Gæsterne i det aarhusianske shoppingcenter Bruuns Galleri fik sig fredag eftermiddag lidt af en uventet oplevelse.
Pludselig stod 50 personer rundt om gelænderet på første sal og sang fødselsdagssang, mens der blev uddelt kage og bobler.
Anledningen? Den 12. oktober er det 20 år siden, at Bruuns Galleri slog dørene op som midtbyens første shoppingcenter.
- Det skal selvfølgelig markeres, når man fylder rundt. Jeg stod selv derinde og kiggede på, og folk reagerede vidt forskelligt. Nogle havde luret det og for andre kom det som en overraskelse, da koret begyndte at synge, siger Claus Brændgaard, der siden 2011 har været centermanager i Bruuns Galleri.
Fejringen står på den næste måneds tid.