Efter voldtægt: Politiet søger nu konkrete vidner

Østjyllands Politi efterlyser nu konkrete personer, som angiveligt har befundet sig i området omkring Botanisk Have tidligt lørdag morgen, hvor en 53-årig kvinde blev overfaldet og udsat for voldtægt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Politiet var lørdag massivt til stede i Botanisk Have efter en kvinde blev voldtaget og overfaldet.

Siden en kvinde lørdag morgen blev voldtaget i Botanisk Have i Aarhus har Østjyllands Politi arbejdet på at finde gerningsmanden til det, som politiet kalder en "meget grov sag". Nu søger politiet konkrete vidner til episoden, som de håber kan hjælpe efterforskningen videre.

Kort tid efter overfaldet og voldtægten af den 53-årige kvinde, rettede hun ifølge politiets oplysninger henvendelse til en midaldrende mand, som hun forsøgte at komme i kontakt med i nærheden af Botanisk Have. Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

En 53-årig kvinde blev lørdag morgen overfaldet af en ukendt gerningsmand tæt ved Poppelpladsen i Botanisk Have. Foto: Privat

Også en yngre kvinde eller pige var efterfølgende i kortvarig kontakt med den forurettede kvinde i tiden efter overfaldet.

Ifølge den 53-årige kvindes oplysninger til politiet var pigen enten kommet cyklende eller trækkende med sin cykel, inden hun talte kortvarigt med hende i nærheden af gerningsstedet i tidsrummet fra klokken 05 - 06.

- Vi håber meget, at de to personer vil rette henvendelse til politiet på telefonnummer 114, da deres oplysninger og informationer om episoden kan være brugbare for vores efterforskning af sagen,” siger fungerende politiinspektør Anders Uhrskov fra Østjyllands Politi.

En gruppe yngre mænd

Desuden søger politiet en gruppe yngre mænd som også skulle have befundet sig i området ved Botanisk Have omkring overfaldstidspunktet klokken 05.

Ifølge politiets oplysninger var mændene berusede og højtråbende, og selvom de muligvis ikke har registreret det seksuelle overgreb på den 53-årige kvinde, kan deres oplysninger og vidneberetninger være brugbare for politiet.

Gruppen af yngre mænd, som tidligt lørdag morgen befandt sig i Botanisk Have nær Poppelpladsen, bedes ligeledes henvendes sig til Østjyllands Politi på telefonnummer 114.

Signalement af formodet gerningsmand

  • 35-40 år, lyshåret og med kort skæg

  • Slank, men muskuløs og skandinavisk af udseende

  • Han var kommet kørende på en mørk cykel med tynde dæk, formentligt i form af en slags racercykel

  • Iført en sort hættetrøje med skrift og var formentligt beruset, da han ifølge anmeldelsen lugtede af alkohol. Hættetrøjen var snøret tæt sammen omkring ansigtet.

  • Manden talte engelsk med dansk accent til kvinden

Den ukendte gerningsmand var ifølge anmeldelsen kommet kørende på cykel bag kvinden, inden overfaldet og et efterfølgende voldtægtsforsøg fandt sted. Manden flygtede kort tid efter fra stedet i nordlig retning.

Modtaget flere henvendelser

I løbet af weekenden har Østjyllands Politi modtaget flere henvendelser fra borgere, som kan være relevante for sagens opklaring, og politiet hører stadig gerne fra naboer og bilejere med videoovervågning nær Botanisk Have.

- Vi hører stadig gerne fra borgere i området med videoovervågning foran bopælen eller på bilen, som i perioden fra lørdag morgen kl. 04.30 og frem til kl. 09.00 har været tændt og optaget video, da det kan vise sig at være relevant for politiet, fungerende politiinspektør Anders Uhrskov.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her