Bandekonflikten i Aarhus trak på politiet i hele Jylland

Skyderier, bevidste påkørsler, masseslagsmål og visitationszoner.

Der var nok at se til for politiet, da bandekonflikten i Aarhus Vest i sommer brød ud i lys lue. Østjyllands Politi fik i mere end to måneder assistance med betjente fra de resterende jyske politikredse og Fyn.

Assistancen var afgørende for politiets synlighed i Aarhus Vest og for at sikre hurtig sagsbehandling i forbindelse med et stort antal anholdte bandemedlemmer.

Trods de ekstra betjente blev andre sager i samme periode dog nedprioriteret, lyder det fra politiet.

- Det var med til at sikre, at vi kunne være massivt til stede i den vestlige del af Aarhus. Og så var det med til at sikre, at vi kunne lave en hurtigere sagsbehandling på det meget store antal arrestanter, vi fik i forbindelse med konflikten, siger chefpolitiinspektør ved Østjyllands Politi, Klaus Arboe Rasmussen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Han ønsker ikke at kommentere, hvordan de ekstra betjente konkret er blevet brugt i forbindelse med bandekonflikten.

30 ekstra betjente i døgnet

Konflikten i Aarhus begyndte i slutningen af maj 2017, hvor den københavnske bande Loyal to Familia (LTF) angiveligt forsøgte at etablere sig i byen. Det har siden ført til konflikter med lokale grupperinger.

I mere end to måneder betød voldelige sammenstød mellem forskellige grupperinger, at Østjyllands Politi måtte forstærkes med ekstra betjente.

Mens bandeurolighederne var på sit højeste fra den 3. juli til den 14. juli 2017, fik Østjyllands Politi assistance fra 30 betjente i døgnet fra landets øvrige politikredse. Det viser tal fra Rigspolitiet, TV2 ØSTJYLLAND har fået aktindsigt i.

Indregner man betjentenes transporttid, svarer det i den periode, ifølge Rigspolitiet, til 61 helårsværk, hvis indsatsen var fortsat på samme niveau i et år.

- Der var skyderier og uro næsten dagligt. I en sådan situation er det ekstremt vigtigt, at vi kan være massivt til stede i Aarhus Vest. Det kunne vi med den hjælp, vi fik, siger Klaus Arboe Rasmussen, der ikke vil kommentere, hvilke konkrete opgaver de ekstra betjente har været med til at løse.

Andre sager nedprioriteret

På trods af, at Østjyllands Politi fik hjælp udefra, måtte andre politiopgaver nedprioriteres for en periode, erkender Klaus Arboe Rasmussen. Han oplyser, at Østjyllands Politi efterfølgende har været i gang med at samle op på de sager, politiet har måttet lade ligge på grund af bandekonflikten.

- Vi prioriterede dagligt, hvad vi skulle tage os af, og hvad der måtte vente. Bandekonflikten prioriterede vi ekstremt højt, og så prioriterede vi den personfarlige krimiminalitet. Så der var nogle sager, der kom til at tage længere tid end ellers, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Ifølge Klaus Arboe Rasmussen kan de nedprioriterede opgaver betegnes som 'sagsbehandling'. Østjyllands Politi oplyser til TV2 ØSTJYLLAND, at der har været tale om papirarbejde. Klaus Arboe Rasmussen understreger, at politiets beredskab - udrykninger til borgere i nød - har holdt det samme niveau både før, under og efter bandeurolighederne.

Konflikten ulmer stadig

Ekstra betjente blev fra den 3. juli til den 10. september 2017 sendt til Aarhus fra Fyn, Syd - og Sønderjylland, Midt - og Vestjylland, Sydøstjylland og Nordjylland. Af tallene fra Rigspolitiet fremgår det, at der i hele juli i gennemsnit blev sendt 25 betjente i døgnet til Aarhus. I august gennemsnitligt 14 betjente i døgnet. Og i september i gennemsnit tre i døgnet.

Antallet af betjente, der har været sendt til Aarhus, er, ifølge Rigspolitiet, løbende blevet justeret efter blandt andet konfliktniveauet i bandemiljøet. Aktuelt får Østjyllands Politi ikke assistance fra andre politikredse til at tøjle uroen i Aarhus Vest.

Ifølge Klaus Arboe Rasmussen har indsatsen hjulpet, fordi uromagerne er blevet fjernet fra gaden. Men det betyder ikke, konflikten er overstået.

- Vores vurdering er, at bandekonflikten som sådan ikke er overstået. Vi kan se, der heldigvis i lang tid har været ro derude. Vi håber, det fortsætter, men vi er også klar til at sætte ind igen, hvis det ikke fortsætter, siger Klaus Arboe Rasmussen.