Familie til dræbt kvinde i Frankrig står frem: - Sasia var højt elsket

Familien ved stadig ikke meget om, hvad der skete med Sasia Amalie Morsø i Sydfrankrig. Nu er hendes lig kommet til Danmark, hvor hun skal begraves.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Sasia Amalie Morsø blev 30 år. Foto: Privatfoto

Det er syv uger siden, familien til 30-årige Sasia Amalie Morsø fra Aarhus læste i en fransk avis, at hun var fundet dræbt i et køleskab i Frankrig.

Nu er hun endelig kommet hjem. Det skriver familien i en pressemeddelelse.

- Vi ved stadig ikke meget om, hvad der præcist er sket med Sasia i Sydfrankrig.

Ifølge Ekstra Bladet blev hun fundet dræbt i et køleskab i Frankrig i september. Hendes 31-årige danske kæreste sidder varetægtsfængslet for drabet.

- Sasia var en højt elsket datter, søster, svigerinde, moster, faster, barnebarn, kusine, niece og veninde med masser af drømme og håb for fremtiden.

- En fremtid der endte så brutalt og brat. Vores verden er for evigt forandret, skriver familien.

Alle er velkomne til afskeden

Familien afholder højtidelighed i Aarhus Domkirke og efterfølgende mindesammenkomst. De skriver, at alle, der vil være med til at give Sasia Amalie Morsø en fin afsked, er velkomne.

- Samtidig vil vi, hele familien, gerne udtrykke vores dybeste taknemmelighed for al den kærlighed og omtanke, vi oplever i denne svære tid. Kærligheden har mange former.

Sasia Amalie Morsø vil blive begravet den efterfølgende uge. Foto: Privatfoto

Afskeden finder sted i Aarhus Domkirke lørdag den 19. november klokken 11. Efterfølgende vil der være mindesammenkomst i Café Hack ved Aarhus Teater.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her