Martin blev bidt af flåt: Nu er han spastisk lammet

Sommeren 2009 bliver skæbnesvanger for Martin Jack fra Hammel. En hyggelig tur i skoven ender i et mareridt, han endnu ikke er vågnet op fra. Et flåtbid og store lægefejl betyder, at han i dag er spatisk lammet fra taljen og ned.

I skoven bliver Martin Jack bidt af en flåt, men først 18 måneder senere bliver det opdaget af den tredje læge, der undersøger ham. På det tidspunkt er det for sent, og østjyden vil derfor have mén resten af sine dage.

- Jeg fik det gradvist værre efter biddet. Jeg tabte mig en hel masse kilo, var træt og havde en prikkende fornemmelse i kroppen. Jeg følte mig ekstremt syg, fortæller Martin Jack i dag til TV2 ØSTJYLLAND.

Hans egen læge i Hammel mener ikke, at der kan være tale om et flåtbid og infektionen borrelia, som den lille mide kan overføre til mennesker via sit spyt.

Enormt frustrerende

- Og det selvom jeg faktisk nævnte muligheden for ham. Efter et år, hvor jeg kun havde fået det værre, var hans bedste bud, at det var noget psykisk, og at jeg havde en depression, siger Martin Jack og fortsætter:

- Det er enormt frustrerende at sidde i dag spastisk lammet, fordi han ikke troede på mig.

På et tidspunkt bliver Martin Jack efter massivt pres på lægen faktisk sendt til en neurolog, men også han overser den farlige infektion. Først ved et besøg hos en anden praktiserende læge – i øvrigt i samme lægehus som den første – går alvoren op for andre end patienten selv.

Martin Jack får undersøgt sin rygmarvsvæske, og borrelia infektionen opdages straks.

Genoptræning uden effekt

- Jeg får antibiotika i en høj dosis, og efter 14 dage stopper den infektionen. Meget hurtigt får jeg energien tilbage. Behandlingen virker. Sådan er det dog langt fra for alle, der bliver behandlet, forklarer han.

Og det er da ulykkeligvis også for sent i forhold til Martins lammelse. Fra taljen og ned er han spastisk lam og kan ikke selv styre sin blære og endetarm. Sådan er det stadig den dag i dag.

- Jeg har genoptrænet i tre år for at få min førlighed tilbage uden resultat. Jeg må lære at leve med at være spastiker resten af livet og afhængig af min stok.

Sygdommen betyder også, at Martins forhold til konen Adriana går i vasken, og familielivet bliver ifølge ham aldrig det samme igen.

Burde skele til udlandet

Hos Patientforeningen Danmark mener formanden, at Martin Jacks historie er et skrækkeligt eksempel på, hvor galt det kan gå, når patienter ikke tages alvorligt.

- Det er umenneskeligt og en forkert prioritering. Vi er ikke i tvivl om, at borrelia-patienter bliver syltet og ikke taget alvorligt. Hos os møder vi flere, der ikke er blevet diagnosticeret i tide, hvor det får store konsekvenser, siger formanden Anette Ulstrup til TV2 ØSTJYLLAND.

Lige netop på borrelia-området mener hun, at man burde skele til udlandet.

- Her er der mere fokus på bedre guidelines, undersøgelsesmetoder og nye måder at behandle på. Forholdsvis mange rejser til udlandet, fordi deres lidelse er større, end lægerne vurderer den til at være, siger Anette Ulstrup.

Sundhedsstyrelsen mener ikke, at det er deres ansvar at fastlægge landsdækkende retningslinjer for, hvordan borrelia opdages og behandles.

Lægernes eget ansvar

- I Sundhedsstyrelsen har vi ikke retningslinjer eller lignende for diagnosticering og behandling af Borrelia. Det er de faglige selskaber og behandlingssteder, der laver retningslinjer inden for deres eget område, skriver styrelsen i et svar til TV2 ØSTJYLLAND.

Ifølge Sundhedsstyrelsen benytter alle afdelinger i Danmark sig dog af de retningslinjer for diagnose og behandling af borrelia, som findes i borrelia klaringsrapporten fra 2014. Den er udarbejdet af Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, Dansk Selskab for Infektionsmedicin og Dansk Neurologisk Selskab.

Også de praktiserende læger er forpligtet til at holde sig opdateret på området og benytte de retningslinjer, der er besluttet i de faglige selskaber.

En af dem, der ved allermest om borrelia og flåtbid, og som arbejder på et af disse behandlingssteder, er professor på Infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Lars Østergaard. Han medgiver, at man i Martin Jacks tilfælde langt tidligere burde have undersøgt for borrelia.

Flåtsæson lige nu

- Det kan være vanskeligt at finde ud af, at en patient har infektionen, hvis ikke man har en mistanke om det og undersøger for det. Men når så først man gør det, er det forholdsvis let at opdage, forklarer Lars Østergaard.

Kun omkring halvdelen får et rødt udslæt, hvor flåten har bidt, og kun i yderst sjældne tilfælde bliver nervesystemet påvirket, som det skete hos Martin Jack.

- Efter min opfattelse er lægerne både i almene praksis og resten af sundhedssystemet meget opmærksomme på risikoen for borrelia, slår professoren dog fast.

Lige nu er det sæson for flåter, fordi midens æg klækkes på denne tid af året, og så er danskerne meget naturligt mere i naturen. Flåter opholder sig ofte i højt græs, løv og lyng.

Fjern flåten hurtigt

Den eneste reelle forebyggelse mod flåtbid er ifølge Lars Østergaard at have langærmet tøj og bukser på. Når først en flåt har sat sig fast på huden, kan man dog også nå at gøre noget, inden risikoen for at få overført borrelia infektionen indtræffer.

- Der går et døgn, før flåten overfører bakterier gennem sit spyt. Så det er en god idé at få flåten fjernet med en tågetang hurtigt, siger Lars Østergaard.

Region Midtjylland har lavet en video, der forklarer, hvordan du skal forholde dig til flåtbid:

Tilbage i Hammel sidder Martin Jack og kan bruge de velmenende råd til meget lidt. Han har dog efterhånden lært at leve med sin skæbne.

Stor erstatning for lægefejl

- Jeg er nødt til at fokusere på det positive, og hvad jeg har tilbage. Fra taljen og op fungerer min krop, og jeg kan passe et flexjob, selvom træthed giver udfordringer, fortæller han.

På grund af de store lægefejl er Martin Jack blevet tilkendt en mio. kr. i erstatning, og derudover har han fået kompensation for 50 pct. mistet erhvervsevne.

Den praktiserende læge, der overså borrelia infektionen, er i dag gået på pension.