Landmand undrer sig over stigende priser: Jeg får mindre for mælken
Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at de fleste varer i supermarkederne er blevet betydeligt dyrere. En af de varer, der steget meget i pris, er mælk.
Det seneste år er prisen på mælk ifølge Danmarks Statistik steget med 21,1 procent. Og lige præcis den prisstigning undrer en mælkebonde Claus Fenger fra Odder sig over.
For han har de seneste måneder fået mindre og mindre for sine køers mælk. Hans afregningspris er faldet op mod 25 procent, siden den lå på sit højeste sidste år.
- Det prisfald skulle man jo forvente, ret hurtigt kom ud til forbrugerne, siger Claus Fenger, der er landmand for Arla.
Det er Arla, der har reduceret prisen, som landmænd som Claus Fenger får for deres mælk. Vi ville gerne have spurgt Arla, hvorfor mælken ikke er blevet billigere for forbrugerne, når Arla betaler mindre for den.
Men Arla har ikke haft mulighed for at stille op til interview.
Råvarepriser er faldet
Cheføkonom i Landbrug og Fødevarer, Martin Kristian Brauer, mener, der er en god forklaring på, at priserne endnu ikke er faldet for forbrugerne.
- Man skal huske på, at der er nogle kontrakter mellem fødevareproducenterne og detailled, og de ligger typisk fast i tre til seks måneder, så der er en forsinkelse på det, siger han.
Ifølge seniorrådgiver ved Fødevareøkonomisk Institut, Henning Otte Hansen, er noget af forklaringen dog også, at nogle er gode til at tjene penge.
- Selve råvarerne er blevet langt billigere. Vi er tilbage igen på niveauet før Ukraine-invasionen. Alligevel ser vi dyrere og dyrere fødevarer i vores kølediske. Det er da et dilemma. Der må være nogen, der er i stand til at holde en højere avance mellem en kornbørs og det lokale supermarked, siger Henning Otte Hansen.
Højeste indtjening nogensinde
Landmand Claus Fenger indrømmer gerne, at han også har tjent lidt ekstra.
- Vi har været så heldige som mælkeproducenter at verdensmarkedet har været med os, og der ikke har været overproduktion. Derfor er de enorme ekstra omkostninger, som vi har fået på eksempelvis foder og strøm, røget ud til forbrugerne, siger Claus Fenger.
Men I har alligevel tjent mere på mælk?
- Ja, det har vi. Vi har haft det bedste år nogensinde som mælkeproducenter. Det er ikke nogen hemmelighed, siger han.
Men for Claus Fenger er det vendt nu. Omkostningerne for det kommende år er steget, og han frygter, den pris, han får for mælken, falder til et niveau, hvor han ikke kan betale sine omkostninger.
Men hvis du tjener mindre på mælken nu, hvem er det så, der skummer fløden på mælken?
- Jamen det er de led, der kommer efter mig. Vi har et andelsselskab, Arla, som afhenter mælken, så kommer der noget transport og så til sidst supermarkederne. Og der er nok nogle led, som er blevet for dyre. Mon ikke de snart skal sætte priserne lidt ned og vise, at prisen er faldet herude på gården, siger Claus Fenger.
Rema1000 havde i 2022 et overskud på 813 millioner kroner, og generelt har discountforretningerne haft en opblomstring, siden priserne er steget.
TV2 Østjylland ville gerne have spurgt supermarkederne, om det er dem, der tjener en masse penge på, at forbrugerne skal betale mere for varerne.
Rema1000, Lidl, Coop365 og Netto har enten ikke haft lyst eller mulighed for at stille op.
