Annettes hund blev mishandlet - nu glæder hun sig over, at dyrepoliti rykker ud
Hunden Mickey blev år tilbage fundet i Gjerlev, hvor en af danmarkshistoriens værste sager om vanrøgt af dyr fandt sted. Hans nye ejer, Anette Kjeldsen, er i dag glad for politiets nye dyrevelfærdsenheder.
I Grenaa bor en lille hund ved navn Mickey. Han bor hos sin ejer Anette Kjeldsen, hvor han har det godt. Men det har han ikke altid haft.
Den lille hund har ar på sjælen. For tre år siden blev han, sammen med 61 andre misrøgtede hunde, fundet på en gård ved Gjerlev nord for Randers.
- Han kunne ikke gå ind og ud ad døre, og han kunne ikke gå på trapper på trods af, han var 2,5 år, siger Mickeys nye ejer, Anette Kjeldsen, til TV2 ØSTJYLLAND.
Førhen når der kom gæster, så vi ham ikke. Der sad han henne i et hjørne.
Da Anette Kjeldsen åbnede sit hjem op for lille Mickey, var han både sky og bange, men i dag går det bedre.
- Førhen når der kom gæster, så vi ham ikke. Der sad han henne i et hjørne, forklarer Annette Kjeldsen.
Afføring i pelsen og skader på kroppen
Mickey og de andre 61 hunde, fra den voldsomme sag fra Gjerlev, blev fundet i 2017 som udsultede nervevrag med afføring i pelsen og voldsomme skader på kroppen.
Inden politiet dengang nåede ud til sagen, som beskrives som en af de værste dyreværnssager i nyere tid, havde parret på ejendommen skudt 16 hunde, som lå døde i plastikposer.
Den 71-årig kvindelige ejer blev i oktober 2018 idømt et års betinget fængsel efter sagen. Derudover blev hun frakendt retten til at have med dyr at gøre i ti år.
Nyt dyrepoliti har opsporet 81 sager
Sagen fra Gjerlev fik blandt andet Karina Due fra Dansk Folkeparti til at kæmpe for etablering af et såkaldt dyrepoliti.
- Det er altså noget, der skal prioriteres. Vi kan ikke lade måneder gå, før nogle hunde bliver fjernet fra steder, hvor de går under så kummerlige forhold, som de har gjort her, sagde Karina Due (DF) til TV2 ØSTJYLLAND, da sagen rullede.
Karina Dues kamp for de firebenede bar frugt. Som en del af Finansloven 2019 blev tre dyreværnsenheder nemlig etableret i Danmark.
Siden dyrepolitiet blev oprettet i juli 2019, har de såkaldte dyrevelfærdsenheder haft en del at se til. Politiet har oprettet 81 sager om blandt andet vanrøgt, mishandling og ulovlig import af dyr.
Det gør stort indtryk, for det gør jo, at de her hvalpefabrikker og de her ulovlige imports langt hurtigere bliver stoppet, og det er jo for dyrenes velfærd.
Det viser tal fra Rigspolitiet, som TV2 Østjylland har fået indsigt i.
- En oprettet sag er en for meget, så på den måde er det jo en trist nyhed. Dog er det positivt, at vi er blevet bedre til at opdage det, siger folketingsmedlem Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti til TV2 ØSTJYLLAND i dag.
Kun et skridt på vejen
Ud af de 81 oprettede sager handler 70 af dem, ifølge Rigspolitiet, om ulovlig import, avl eller salg af hunde. Rigspolitiet oplyser, at Dyrevelfærdsenhed SYD, der drives hos Sydøstjyllands Politi, i perioden har haft to store og efterforskningstunge sager om ulovlig import og handel med henholdsvis 120 og 125 hunde.
Derudover har der været fire sager, som omhandler ulovlig indførsel og handel med truede dyrearter og syv om overtrædelse af dyreværnsloven. Det kunne for eksempel være vanrøgt og mishandling af dyr.
- Dyr og mennesker skal behandles ordentligt, og der skal vi være med til at gribe ind. Så når der er rejst 81 sager ved specialenhederne, så er det 81 sager, som vi kunne have overset uden. På den måde synes jeg, at indsatsen indtil nu har været en succes, siger folketingsmedlem Camilla Fabricius (S) til TV2 ØSTJYLLAND.
Selvom Dansk Folkeparti også er positive over, at indsatsen er blevet styrket det seneste år, så mener partiet stadig ikke, at man er helt i mål.
Det er et skridt i den rigtige retning, men der må gemme sig et kæmpe mørketal omkring antallet af dyreværnssager.
- Det er et skridt i den rigtige retning, men det er klart, at der må gemme sig et kæmpe mørketal omkring antallet af dyreværnssager. Vores politik er derfor fortsat, at vi skal have fuldt funktionsdygtige dyrevelfærdsenheder i alle kredse, siger Hans Kristian Skibby og fortsætter:
- Men nu sidder vi ikke i regering, og så må man indgå nogle kompromisser en gang i mellem. Vi så dog gerne, at området blev tilført flere midler i fremtiden.
Frygter stigning af sager under krisen
Både hos Socialdemokratiet og i Dansk Folkeparti priser man sig lykkelige for, at specialenhederne kom i gang inden coronakrisen begyndte at rulle.
- Vi ved, at i økonomisk pressede tider ser vi en stigning i dyreværnssager. Om det skal give anledning til, at vi tilføjer området flere midler, det må vi tage op til de næste finanslovsforhandlinger, siger Camilla Fabricius.
Uanset hvordan midlerne på området fordeles, så bakker Dansk Folkeparti dog op om, at coronakrisen afføder et behov for øget fokus på dyrevelfærd.
- Mange af de her sager har en social dimension, hvor en presset økonomi eller psyke resulterer i, at man ikke har penge til foder eller ikke formår at tage ordentligt vare på sine dyr. Det findes der mange kedelige eksempler på, siger Hans Kristian Skibby.
Stort ønske fra Dyrenes Beskyttelse
Hos Dyrenes Beskyttelse havde man i flere år haft et ønske om særlige enheder i politiet, der netop kan arbejde på tværs af landet for at forbedre dyrevelfærden, fortalte direktør Britta Riis sidste år.
- Mange af de alvorlige dyreværnssager flytter ofte mellem politikredsene, når enkeltpersoner flytter. Det har vi blandt andet set i forbindelse med nogle af de alvorlige hundesager, der har været.
- Og der er overvågningen af sagerne gået tabt mellem politikredsene. Der er ingen tvivl om, at det vil styrke efterforskningen, at enhederne nu får tværgående kompetencer, sagde Britta Riis til Ritzau.
Mickeys ejer glæder sig over dyrepolitiet
Hjemme hos Mickey og Anette Kjeldesen i Grenaa er glæden over dyrepolitiet og de 81 opsporet sager også stor.
- Det gør stort indtryk, for det gør jo, at de her hvalpefabrikker og de her ulovlige imports langt hurtigere bliver stoppet, og det er jo for dyrenes velfærd, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Jeg kan selvfølgelig håbe på, som dyreelsker, at der bliver tilført flere ressourcer, så vi får endnu flere sager løst hurtigere.
Hun tror på, at dyreværnsenhederne kunne have gjort en forskel i sagen fra Gjerlev, hvis de altså havde eksisteret dengang.
- Hundene kunne måske være fundet noget tidligere, fordi nu er der jo afsat ressourcer til de her dyreværnsenheder, siger Anette Kjeldsen.
Anette Kjeldsen håber, at dyreværnsenhederne kan gøre en endnu større forskel i fremtiden.
- Jeg kan selvfølgelig håbe på, som dyreelsker, at der bliver tilført flere ressourcer, så vi får endnu flere sager løst hurtigere, siger Anette Kjeldsen til TV2 ØSTJYLLAND.
