Flere partier overvejer gammelt lovforslag: Hvorfor er man valgt på livstid?
Ansatte og frivillige er med til at vælge folkekirkens øverste ledere. Derefter kan biskoppen ikke genvælges eller væltes. Det undrer en række partier.
En gang valgt, altid valgt.
Sådan er loven, når det kommer til de øverste gejstlige i den danske folkekirke, biskopperne.
Men det undrer flere partier i Folketinget, som TV2 Østjylland har talt med.
- Det er en overvejelse værd at se på, om biskopper skal have såkaldte åremålskontrakter, så det at være biskop ikke bliver et enevældigt styre, men mere en demokratisk proces, lyder det fra Dansk Folkepartis kirkeordfører Mikkel Bjørn.
Lignende tanker kommer fra Alternativets kirkeordfører, Sascha Faxe.
- Det er afgørende, at vi får nogle tidssvarende HR-metoder i folkekirken, herunder en udfordring af biskoppernes magtmonopol, siger hun.
Dog ikke flertal for idéen
Det er præsterne og medlemmerne af menighedsrådene i stifterne, der vælger en biskop. Derefter sidder biskoppen på pladsen, indtil vedkommende fylder 70 år eller selv vælger at stoppe.
Det er mest demokratisk, hvis ønsket eller forslaget kommer fra dele af det kirkelige miljø. Hvis det kommer, så deltager vi gerne åbent i diskussionen
Idéen om at ændre det til en kortere kontrakt er nævnt i flere kommentarer i en rundspørge, TV2 Østjylland har lavet om arbejdsmiljøet i den østjyske folkekirke.
Vi har derfor spurgt samtlige partiers kirkeordfører, hvad de synes om forslaget, og der er ikke umiddelbart flertal for idéen om at ændre på biskoppernes ansættelser.
- Det er ikke en debat, som er blevet taget op - hverken af den nuværende eller den forhenværende kirkeminister, siger De Konservatives Helle Bonnesen og uddyber:
- Konservative deltager gerne i debatten, men det vil ikke ske uden først at have en grundig samtale med de involverede.
Hvad mener partierne i dag?
TV2 Østjylland har henvendt sig til samtlige kirkeordfører i Folketinget. Se deres svar herunder:
Socialdemokratiet, kirkeordfører Kim Aas
Er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
Venstre, kirkeordfører Lars Christian Lilleholdt
Er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
Socialistisk Folkeparti, kirkeordfører Theresa Berg Andersen
- Jeg tænker umiddelbart at det er en god idé at åremålsansætte biskopper. I en tid med moderne ledelse, er det lidt mærkeligt at man er valgt på livstid. Om det så skal være max. 8, 10 eller 12 år er knap så vigtigt.
Liberal Alliance, kirkeordfører Katrine Daugaard
- Vi er åbne overfor at kigge på reglerne.
Moderaterne, kirkeordfører Jeppe Søe
- Det er mest demokratisk, hvis ønsket eller forslaget kommer fra dele af det kirkelige miljø. Hvis det kommer, så deltager vi gerne åbent i diskussionen.
Det Konservative Folkeparti (KF), kirkeordfører Helle Bonnesen
- Det er ikke en debat, som er blevet taget op hverken af den nuværende eller den forhenværende kirkeminister. Konservative deltager gerne i debatten, men det vil ikke ske uden først at have en grundig samtale med de involverede.
Dansk Folkeparti, kirkeordfører Mikkel Bjørn
- Det er en overvejelse at se på, om biskopper skal have såkaldte en åremålskontrakter, så det at være biskop ikke bliver et enevældigt styre, men mere en demokratisk proces.
Men de er valgt én gang - hvorfor skulle man foretage nye valg hver 10. eller 12. år?
- Jeg mener, det vil være fint, hvis der er en demokratisk forankring, og at man også står til ansvar over for dem, som har valgt én til sit job.
Alternativet, kirkeordfører Sascha Faxe
- I Alternativet mener vi, at åremålsansættelse er en god idé, i omegnen af 10-12 år er passende. Det er aldersdiskriminerende at lave en øvre aldersgrænse, dog vil vi være åbne for noget kortere ansættelsesforlængelser på den anden side af på tidspunktet gældende pensionsalder (på 70 år red.). Det er afgørende, at vi får nogle tidssvarende HR-metoder i folkekirken, herunder en udfordringen af biskoppens magtmonopol.
Søren Søndergaard fra Enhedslisten, Zenia Stampe fra De Radikale og Danmarksdemokraternes Søren Espersen er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
Samme holdning deler kirkeordfører Jeppe Søe fra regeringspartiet Moderaterne.
- Det er mest demokratisk, hvis ønsket eller forslaget kommer fra dele af det kirkelige miljø. Hvis det kommer, så deltager vi gerne åbent i diskussionen, siger han.
Fra idé til lovforslag
Faktisk har idéen én gang været stillet som et lovforslag fra en kirkeminister.
I 2013 blev De Radikales Manu Sareen yderst upopulær blandt landets biskopper, da han foreslog, at biskopperne skulle have kontrakter på ti år ad gangen.
- Jeg husker, at en af biskopperne spurgte: Hvad skal der ske med os bagefter? Så tænkte jeg, at det er jo sådan, de fleste mennesker i samfundet har det, og det vidnede om den manglende forståelse for deres embede, siger Manu Sareen.
Biskopper har stor betydning i dag
Professor emeritus i teologi, Peter Lodberg, mener ikke, at den biskopperne formelle magt er udvidet i dag, men i samfundet bliver deres rolle tillagt stor betydning.
- De har fået meget større betydning i dag end de har haft tidligere, for man vil gerne have et ansigt og en stemme på, hvad kirken mener, og hvem er kirken egentlig? Og der er det tydeligt, at man efterspørger, at biskopperne er synlige, siger Peter Lodberg.
Biskopper er valgt af menighedsråd og præster. Hvis det var et repræsentativt demokrati, så skulle man jo kunne genvælges. Hvorfor kan en biskop ikke blive det?
- Det er, fordi folkekirken ikke hviler på princippet om demokrati. Folkekirken hviler på princippet om, at der skal være tillid til sin præst eller biskop, og at vedkommende har forkyndelsesfrihed og dermed en gang imellem skal sige noget, som menigheden ikke bryder sig om, og det skal der være plads til. Og der har man sagt, at en af måderne at skabe plads til det er, at en biskop eller præst ikke kan afsættes.
I dag husker flere i det kirkelige miljø forslaget alene som Manu Sareens, men faktisk kom idéen allerede på bordet i et regeringsgrundlag fra november 2007, da Venstres Anders Fogh Rasmussen var statsminister.
Et år senere anbefalede en arbejdsgruppe, at biskopper skulle åremålsansættes - sågar var en biskop fortaler for forslaget. Han var dog i mindretal blandt landets ti biskopper på det tidspunkt.
Den næste minister skrotter forslaget
Til trods for anbefalingen og det senere lovforslag blev det hele droppet igen i 2014.
Kirkeministeren var stadig fra Det Radikale Venstre, men nu var det med Marianne Jelved og ikke Manu Sareen ved roret.
Som noget af det første i sin tid som kirkeminister droppede hun sin partikollegas lovforslag.
- Jeg forstod overhovedet ikke Manu Sareens forslag. Jeg var i bund og grund imod det. Man vil jo ikke ansætte en biskop, hvis personen ikke er kompetencen værdig, siger Marianne Jelved i dag.
Hun husker ikke i detaljer, om hun først drøftede det med folk i det kirkelige miljø.
- Men jeg behøver ikke at spørge en biskop for at have en holdning, siger Marianne Jelved.
Har ikke tid til spørgsmålet
Udover kirkeordførerne ville TV2 Østjylland også gerne have spurgt den nuværende kirkeminister, Morten Dahlin fra Venstre, hvordan han ser på biskoppernes kontrakter.
Men det har han ikke haft tid til at svare på til trods for, at idéen altså oprindelig voksede frem i en tidligere Venstre-regering.
Selvom lovforslaget senest blev skrottet i 2014, bluser debatten altså op fra tid til anden. Senest i 2018, da nogle medlemmer af kirkerne i Roskilde mente at huske, at deres biskop havde lovet at stoppe efter ti år på posten. Sådan huskede han det dog ikke helt selv.
