To anholdt efter knivdrab

Politiet har anholdt to mænd der sættes i forbindelse med drabet på en 21-årig mand fra Århus

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

To mænd meldte sig selv til Københavns Politi søndag morgen i sagen om det voldsomme slagsmål, som endte med et drab i Aalborg lørdag morgen. Efter slagsmålet var mændene flygtet i en rød Ferrari, som svensk politi fandt på en parkeringsplads i Malmø lørdag aften. - De vidste godt, at vi ville tale med dem, siger vicepolitiinspektør Kell Svenningsen i Nordjyllands Politi. Begge mænd vil søndag blive bragt til Nordjyllands Politi, som søndag morgen overvejede, om syv andre mænd skal stilles for en dommer i løbet af dagen med krav om fængsling. De to fra København havde ligesom andre deltagere i slagsmålet i Jomfru Ane Gade været til fest hos rockergruppen Bandidos i Skalborg. På diskotek Tiger stødte en gruppe fra Bandidos-festen sammen med flere unge fra Århus, og det udviklede sig til en blodig kamp, hvor en 21-årig mand mistede livet, mens seks andre blev såret.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her