Forlig i kommuner udskyder strid om arbejdstid for lærere
Lærerformand håber på ny start for skoler trods tre år mere med arbejdstider reguleret af udskældt lov
Med et indgået forlig i overenskomstforhandlingerne på det kommunale område har landets lærere udsigt til en forhandlet aftale om deres arbejdstid.
Men de kommende år er arbejdstiden fortsat reguleret af en lov, der blev vedtaget af regeringen efter en 25 dage lang lockout i 2013.
Det står klart, efter detaljerne i det kommunale overenskomstforlig er præsenteret.
Fredag formiddag kunne topforhandlerne ellers med store smil præsentere det, de kalder en samlet aftale for alle i kommunerne, som løser alle de knaster, der havde været i forhandlingerne. Herunder lærernes arbejdstid.
- Det er en fantastisk forløsning at kunne sige, at vi nu har en aftale, sagde lærerformand Anders Bondo Christensen, der er topforhandler for ansatte i kommunerne.
Men parterne er altså ikke blevet enige om en arbejdstidsaftale. Det fremgår af indholdet af forliget.
- Det er ikke lykkedes at indgå en arbejdstidsaftale. Men parterne er blevet enige om et forpligtende forhandlingsforløb i den kommende overenskomstperiode, som vil blive ledet af en undersøgelseskommission med en formand, der vil blive udpeget af parterne, lyder det.
Detaljerne i aftalen fremlagde Anders Bondo Christensen for sit bagland i Danmarks Lærerforening fredag eftermiddag.
- Det har været et meget langt forløb, som de har været tæt involveret i. Derfor har de krav på at høre det først, sagde Anders Bondo Christensen.
Lærernes arbejdstid har været en af de helt store knaster siden forhandlingernes start.
Loven om lærernes arbejdstid blev indført i 2013 - ifølge lærerne med markante forringelser af deres fleksibilitet og tid til forberedelse.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 lykkedes det ikke parterne at blive enige om en ny arbejdstidsaftale.
En af grundene til, at det har været så svært, er ifølge Anders Bondo Christensen, at der grundlæggende har hersket mistillid mellem arbejdsgiverne og lærerne.
- Det har været et stort problem, og jeg håber meget, at det her kan betyde en ny start for skolerne, sagde han.
Inden forhandlingerne for alvor gik i gang i slutningen 2017 stod en samlet fagbevægelse sammen om at kræve reelle forhandlinger om en arbejdstidsaftale for lærere og undervisere i kommuner og stat.
Siden udviklede det sig til en musketered, hvor fagbevægelsen blandt andet stod samlet bag et krav om en ny arbejdstidsaftale til lærerne.
På statens område forhandler arbejdsgivere og lønmodtagere fredag videre i Forligsinstitutionen.
Forliget på det kommunale område gælder for de kommende tre år. Det indeholder blandt andet også en lønramme på 8,1 procent og en sikring af betalt spisepause.
FAKTA: Det ved vi om aftalen for de ansatte i kommunerne
En aftale om nye overenskomster for alle ansatte i kommunerne er faldet på plads fredag kort før middag.
Her er, hvad vi ved om aftalen:
- Den gælder for tre år. Dermed skal der forhandles overenskomster igen i foråret 2021.
- Aftalen har en samlet økonomisk ramme på 8,1 procent.
- Herunder er der afsat 500 millioner kroner i en pulje målrettet sosu'er og sygeplejersker, som skal medvirke til at løse rekrutteringsudfordringer i kommunerne. Derudover er afsat 85 millioner kroner til en ligelønspulje.
- Det såkaldte privatlønsværn afskaffes. Det betyder, at lønudviklingen i det private ikke kan løbe hurtigere end i det offentlige. En reguleringsordning skal fortsat sørge for, at de to følges ad.
- Arbejdsgiveres krav om forringelse af seniorordningen er frafaldet. Kravet gik på, at de ældre ansatte skulle vente flere år på at få de ekstra fridage, som seniorordningerne giver.
- Man er blevet enige om, at en endelig aftale om arbejdstider for lærere og undervisere skal være på plads inden 2021. En uvildig undersøgelseskommission nedsættes.
- Der er aftalt sikring af den betalte spisepause for alle grupper.
Kilder: KL, Bupl, FOA og Akademikerne.
/ritzau/
