Opbakning til Bulldozer-forslag
Vognmandsfirmaet Danske Fragtmænd støtter Dansk Industris ønske om at fjerne havarerede lastbiler med bulldozer
For hurtigere at få ryddet vejene efter trafikuheld vil Dansk Industri (DI) bruge bulldozere til at fjerne havarerede lastbiler. Det forslag møder opbakning hos det Aarhus-baserede vognmandsfirma Danske Fragtmænd.
- Vi er enige med DI i, at der skal være en hurtigere indsats efter trafikuheld. Bulldozer-metoden kan så være en af metoderne til det, siger Chef for HR og Kommunikation hos Danske Fragtmænd, Peter B. Jepsen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Lastbilerne flygter til landevejene
Han frygter ikke, at bulldozerne kan gøre skade på lastbilernes last.
- Lasten er på forhånd sikret mod transport, så hvis bulldozeren skubber den nænsomt ind til siden, burde det ikke være noget problem, forklarer Peter B. Jepsen.
Hos Danske Frygtmænd oplever man nærmest dagligt de store gener, som uheld på især Motorvej E45 giver.
Vognmand: Manglende udvidelse af E45 koster millionvis af kroner
- Det er en katastrofe for os, når motorvejen er spærret. Varerne kommer ikke ud til kunderne, som må bremse produktionen. Og så har det store omkostninger for os, når chaufførerne har spildtid, lyder det fra HR-chefen.
Du kan se interviewet med Peter B. Jepsen øverst på siden.