Venstre vil tage fra de store aviser og give til de små
Venstre foreslår, at man skærer i mediestøtten til de landsdækkende aviser, og giver flere penge til de lokale og regionale dagblade
Venstre vil tage fra de store landsdækkende aviser og give til de små, regionale og lokale dagblade. Det har partiet forslået som en del af det kommende medieforlig.
- Nogle af dagbladene er så velpolstret - de store nationale som primært er koncentreret om København - at vi faktisk mener, at de burde klare sig selv. Derimod ser vi rigtig mange af de regionale og lokale medier rundt i landet, der har rigtig svært ved at overleve. Derfor vil vi kanalisere nogle af de pengene fra de store dagbladshuse til den regionale og lokale dækning, siger Britt Bager, der er medieordfører fra Venstre.
Det at fortælle historier fra de små provinsbyer er slet ikke det samme som at fortælle historier fra København.
Ifølge Britt Bager vil Venstre gerne have en dækning i aviserne, der afspejler hele Danmark.
- Det at fortælle historier fra de små provinsbyer er slet ikke det samme som at fortælle historier fra København. Derfor er det vigtigt for os, at man kan spejle sig i de lokale og regionale aviser, siger Britt Bager.
Venstre har dog ikke sat noget konkret pengebeløb på udspillet.
- Hvordan pengene skal fordeles, det er endnu for tidligt at sige. Vi mangler stadigvæk nogle beregninger fra ministeriet, og så er der selvfølgelig lige krøllen på halen, nemlig forhandlingerne, siger Britt Bager.
Økonomien er kritisk
Ifølge en medieforsker så har de regionale og lokale medier trange kår.
- For mange af dem, er økonomien kritisk. De overlever i dag på at skære ned på de redaktionelle omkostninger, så de lige præcis har et lillebitte overskud, siger Frands Mortensen, der er medieforsker på Aarhus Universitet.
Men Venstre forslag ikke ændre særlig meget i forhold til dagbladenes økonomi, mener Frands Andersen:
- Det er en forhøjelse fra de beløb, de får i dag. Men det batter overhovedet ingen ting i forhold til den økonomi, de har, siger han.
Ifølge en af Frands Andersens hurtige beregninger kan en avis som Aarhus Stiftstidende muligvis få fire millioner kroner ekstra, og i alt ende på en mediestøtte på ni millioner kroner.
- Det er ikke noget, der for alvor kan løfte journalistik, som vi snakker om. Det er alt, alt for lidt. Det er nogle andre beløb, vi skal op i. Det er det ti dobbelte – mindst – før det løfter det, som de drømmer om, siger Frands Mortensen.
Medieforliget forventes at blive forhandlet mellem partierne i løbet af foråret.
FAKTA OM MEDIELICENSEN
67 procent af licensen går til DR. Resten går til TV2-regionerne, radio24syv, filmstøtteordninger og en række andre public service-tiltag samt moms til staten.
DR Licens opkræver hele medielicensen på vegne af kulturministeren og er forpligtet til at oplyse befolkningen om, at alle, der har tv, computer eller tablet/smartphone med internetadgang, skal betale medielicens.
