Købte en pistol hos autoværksted: Ender nu i behandling
En 32-årig randrusianer er blevet dømt for at købe en pistol på et autoværksted i Struer. Selv forklarede han, at han blot ville have repareret sin bil.
En større sag om våbenhandel i Struer i Vestjylland trækker også tråde til Østjylland.
En 32-årig randrusianer er onsdag ved retten i Holstebro blevet dømt for at have købt en pistol på et autoværksted i Struer i august 2022 og efterfølgende at have taget den med tilbage til Østjylland.
Den dømte nægtede sig skyldig, og han forklarede i retten, at han såmænd bare var kørt de 100 kilometer fra Randers til Struer – vel at mærke på en lørdag - for at få et godt tilbud på at få repareret sin bil.
På grund af politiets efterforskning i den større sag kunne anklagemyndigheden i retten fremvise både videoovervågning og rumaflytninger. Videoovervågningen viste da også, at randrusianerens bil ganske rigtigt manglede et dørhåndtag i passagersiden og var ridset efter et uheld.
Forklaringen blev dog ikke godtaget af domsmandsretten. Bilen blev nemlig ikke fikset. I stedet førte en meget kort samtale mellem en sigtet i den større sag og den 32-årige til, at randrusianeren fik overdraget en lille bærepose udenfor værkstedet.
Ifølge den dømte var der i posen tre sikringer til et byggeprojekt, som han nævnte for den anden sigtede, han var i gang med. Politiets påstand var derimod, at der var tale om en pistol, ammunition og en lyddæmper.
Dommen
Randrusianeren er blevet dømt efter Straffelovens § 192 a, stk. 1 og våbenlovens § 10, stk. 1.
På grund af mandens mentalerklæring blev han dømt til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen. Der blev fastlagt en længstetid på 5 år for foranstaltningen og en længstetid for ophold på 1 år.
Personen, som randrusianeren mødtes med, skød også forklaringen i sænk. Han forklarede, at der var tale om en løs krudts pistol, eller en startpistol, om du vil, og altså ikke sikringer.
Heller ikke den forklaring troede domsmandsretten dog på.
Sender en dansk dreng
Politiets tese er, at pistolen ikke var til den dømte selv. Derimod var han sendt i byen af uidentificerede østjyske medgerningsmænd.
Via aflytning kunne anklagemyndigheden nemlig fortælle, at den sigtede i den større sag, som overdragede pistolen, havde en interessant telefonsamtale to dage forinden. Her blev det nævnt, at de formodede østjyske medgerningsmænd ville sende ”en dansk dreng på lørdag klokken 12.”
Den dømte randrusianer anfægtede ganske vist den præmis i retten – han mente ikke, at han kunne karakteriseres som en dreng, men derimod en dansk mand. Ligeledes mente han ikke, at han var sendt i byen af nogen.
Han håbede blot at spare penge på en værkstedsregning, og så var det bare en tilfældighed, at den anden sigtede havde de sikringer, han havde brug for.
Også den forklaring blev dog skudt i sænk af den anden sigtede, som bekræftede, at der var en forudgående aftale. Han vidste dog ikke, at det var den nu dømte, der ville dukke op.
Randrusianeren blev dømt til behandling i psykiatrien med tilsyn af kriminalforsorgen, da han er diagnosticeret med bipolar lidelse, og derfor ikke er vurderet egnet til almindelig straf.