Massive besparelser: Kan skoler ende med at lukke?
Randers Kommunes forvaltning har nu præsenteret sparekataloget, og der gemmer sig besparelser for 140 millioner kroner. Det kan få store konsekvenser.
Der skal spares i Randers Kommune. Og det er ikke småpenge, der er tale om.
140 millioner kroner skal findes i budgetterne hen over de næste fire år, og forvaltningen er nu kommet med bud på, hvor pengene kan gemme sig.
Beløb ændret
Randers Kommune oplyser fredag eftermiddag, at den har fået et tilskud fra staten. Det betyder, at der i stedet for 140 millioner skal findes 125 millioner kroner.
Der er lagt op til besparelser over hele linjen. Alle velfærdsområder bliver ramt, men især skole- og socialområdet står for skud.
Der er foreslået en ny skolestruktur - såkaldte skolefællesskaber. De kan spare kommunen for 22 millioner kroner.
Hvad det helt konkret kommer til at betyde i praksis, er endnu uklart, men der er tænkt i fælles ledelser og i princippet sammenlægninger af skolers administration.
- Der er reelt tale om skolelukninger. Hvis ikke man har sin egen ledelse og administration, så er man ikke længere en selvstændig skole. Så er det kun bygningerne, der er tilbage, siger byrådsmedlem for Beboerlisten, Bjarne Overmark, til TV2 Østjylland.
- Vi har ikke hørt, at det er på tale helt at lukke konkrete skoler, men reelt lægges der op til en ny struktur for vores skolevæsen, mener Rosa Lykke Yde fra SF.
Hvad er skolefællesskaber?
I Randers Kommune fordeles ressourcerne til almenskolen ud fra en model, der er baseret på, hvor mange skoleklasser der er behov for at oprette på de 19 kommunale almenskoler. Hver enkelt skole er en selvstændig aftaleenhed med eget skoledistrikt og egen skoleledelse, administration og skolebestyrelse.
I skoleåret 2024/25 er der ved skolestart 7.326 elever i 0. – 9. klasse fordelt på de kommunale skoler. Dette har medført, at der er oprettet i alt 352 skoleklasser.
Som alternativ til de 19 selvstændige skoler vil det være muligt at oprette et mindre antal skolefællesskaber, hvori der indgår i alt 19 undervisningsafdelinger (svarende til hver af de nuværende skoler).
I de enkelte skolefællesskaber vil ledelsen bestå af en overordnet leder af fællesskabet og et antal afdelingsledere, og der vil være en fælles skolebestyrelse med mindst én forældrerepræsentant for hver afdeling.
En model med skolefællesskaber vil medføre, at det frie skolevalg mellem de nuværende 19 skoler bliver erstattet af et frit valg mellem de nye selvstændige enheder, som skolefællesskaberne udgør. Modellen medfører desuden, at det bliver den enkelte leder af et skolefællesskab, der får ansvaret for den interne fordeling af eleverne mellem de lokale undervisningsafdelinger i fællesskabet.
Kilde: Randers Kommune
Har lukket skoler før
Begge politikere er bekymrede for fremtidens folkeskoler i Randers Kommune.
I august 2015 så man de seneste skolelukninger i kommunen, hvor Gjerlev-Enslev Skole, Hadsundvejens Skole, Nyvangsskolen, Rytterskolen og Vorup Skole blev fortid.
- Dengang så vi en elevflugt til privatskolerne, og det bliver efter min mening også konsekvenserne af den nye struktur.
- Det er kun dem, der har det mest vanskeligt, og som ikke har ressourcestærke forældre, der bliver i folkeskolen, siger Bjarne Overmark.
Der er også foreslået 10 procents besparelser på alle specialklassetilbud i kommunen.
- Man vil tydeligvis gerne have flere af børnene herfra ud i folkeskolerne for at spare penge, mener Bjarne Overmark.
Generelt ser politikerne besparelserne som uset store.
- Vi skal mange år tilbage, før vi har set noget lignende. Det her er ret voldsomt, og der er intet råderum tilbage at arbejde i, siger Rosa Lykke Yde.
'Ingen god idé'
Formanden for Skolerådet i Randers Kommune Niels Søndergaard, der også er skolebestyrelsesformand på Kristrup Skole, er ikke positiv over for dagens udmeldinger.
- Det er ingen god idé at spare på skoleområdet i det hele taget, så besparelser for 22 mio. kr. hilser vi ikke velkommen. Vi mener, at det er det sidste sted, der skal spares, siger han til TV2 Østjylland.
Niels Søndergaard er usikker på begrebet 'skolefællesskaber', som han ønsker at høre mere om, før han klart kan tage stilling til forslaget.
- Men indebærer det skolesammenlægninger og reelle lukninger, så er jeg sikker på, at der ikke er nogle af os skolebestyrelsesformænd, som er tilhængere af det.
- Især for skolerne på landet kan det få stor betydning for det lokale sammenhold, hvis det sker.
Ikke længere frit skolevalg
Forslaget om skolefællesskaber frem for de i dag 19 folkeskoler i Randers Kommune kommer også til at pille ved det frie skolevalg.
- En model med skolefællesskaber vil medføre, at det frie skolevalg mellem de nuværende 19 skoler bliver erstattet af et frit valg mellem de nye selvstændige enheder, som skolefællesskaberne udgør, lyder det fra forvaltningen.
Det mødes også med stor skepsis fra skolerådsformanden.
- Det er da ærgerligt, for vi havde lige fået frit skolevalg i Randers Kommune, og så lægger man op til at trække det tilbage, siger Niels Søndergaard.
Her foreslås der også besparelser
Kigger man sparekataloget fra Randers Kommune igennem, er der flere iøjnefaldende forslag fra forvaltningen.
Eksempelvis foreslås det at nedlægge 13 pladser på det udskældte Huset Nyvang, svarende til et hus, og at pladserne genvurderes til anden brug. Det vil give en besparelse på 6,5 mio. kroner om året.
Det foreslås også at lukke Hospice Randers helt, hvilket vil give 5,3 mio. kroner årligt.
Randers Ungdomsskole skal også spare meget mere end de planlagte 10 procent, hvis forvaltningens forslag godkendes. Randers Ungdomsskole har i 2025 et driftsbudget på 22,9 mio. kroner, og det foreslås nu, at besparelsen på det skal øges fra 10 procent til 50 procent. På den måde kan man opnå en helårlig budgetreduktion på yderligere 9,2 mio. kroner.
Vorup Børne- og Ungdomshus foreslås helt lukket, hvilket vil give en besparelse på 2,6 mio. kroner fra 2026.
Børnehuset Grøftekanten i Gjerlev foreslås lukket, så der kan spares 700.000 kroner årligt.
Også fremtiden for svømmehallen på Rismølleskolen er i spil. Hvis den lukkes, kan kommunen spare 460.000 kroner om året fra 2026.
I den mere kuriøse ende er der også et forslag om at skrue ned for varmen i kommunale bygninger. Det foreslås, at varmen sænkes med én grad i de kommunale bygninger med undtagelse af døgn-/daginstitutioner og ældrecentre samt bygninger i forbindelse med en special indsats. Sænkningen svarer til en 5 procent besparelse og cirka 250.000 kroner årligt.
Kilde: Randers Kommune
