Randers taber på hjemmebane til mesterholdet fra Esbjerg

Mesterholdet spillede sig på tredjepladsen i ligaen med sejr ude over Randers HK i Primo Tours Ligaen

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Arkivfoto. Foto: Annelene Petersen - Ritzau Scanpix

Tirsdag gjaldt det opgøret i Primo Tours Ligaen mellem Randers HK og Team Esbjerg.

Her gik det bedst for Esbjerg, som rejste sig fra skuffelsen i norske Larvik, hvor de lørdag aften tabte i Champions Leauge. Esbjerg vandt opgøret mod Randers med 30-27.

Dermed nåede gæsterne op på 13 point, som rækker til en tredjeplads i ligaen, mens Randers bliver på syv point efter sæsonens femte nederlag.

Randers må samtidig sande, at klubben endnu ikke har vundet på hjemmebane endnu i denne sæson, mens esbjergenserne samtidig fortsat er ubesejret på udebane.

Første halvleg var lige frem til 8-8 efter 18 minutter, hvorefter gæsterne bragte sig foran med to mål.

Det blev igen lige mod slutningen, og de to hold gik til pause med stillingen 14-14, da Randers fik udlignet et halvt minut før pausefløjtet ved Daniela Gustin.

Med et kvarter igen af kampen var det stadig lige ved stillingen 22-22, men så scorede Estavana Polman og Ulrika Toft Hansen og bragte gæsterne foran med to mål.

To scoringer i træk af Ida Bjørndalen Karlsson øgede føringen yderligere, og efter fire scoringer i træk var Esbjerg foran 26-22 med ti minutter igen.

Hjemmeholdet kom også bagud 22-28, men formåede at pynte lidt på nederlaget i slutfasen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her