Vilde billeder bag facaden afslører: Jorden skred allerede i 2022
Unikke billeder fra Nordic Wastes grund taget i sidste halvdel af 2022 og i begyndelsen af 2023 viser, at jordskredet allerede var i gang her.
Jordskredet ved Nordic Waste var i gang allerede i 2022. Det viser hidtil usete billeder fra selve fabrikkens grund.
TV2 Østjylland har fået unik adgang til disse billeder, der viser virkeligheden bag facaden og bag fabrikkens høje hegn.
Billederne er taget af en maskinfører på pladsen, som nu fremlægger sine beviser for jordskredets hærgen - allerede for år tilbage.
På billederne ser man, at jordskredet skabte store udfordringer, oversvømmede en vej og gav arbejde til flere maskinførere. Hvis eneste opgave var at grave jord væk fra en vej på grunden og væk fra bygninger.
Så arbejdet med at modtage jord og fylde det i lergraven kunne fortsætte.
Se de vilde billeder, der er taget af en af maskinførerne fra juli 2022 til januar 2023 her:
'Næste dag var der 1,5 m jord igen'
Han fortæller selv, at han i perioden brugte rigtig meget af sin tid på Nordic Waste med at flytte jord rundt, fordi den var skredet.
Det var især vejen, som lastbilerne skulle køre på, når de kørte jord op til lergraven, der skulle holdes farbar. Og det var en stor opgave.
- Vi kunne grave to meter af, og så under en time efter, var der jord igen. Hvis vi gik hjem om aftenen og havde vejen fri for jord, så var der 1,5 m, når vi mødte ind igen næste dag.
- Jeg har nok lavet den vej 50 gange. Imens vi reddede den, kørte andre jord op i bjerget, som så fik det hele til at skride igen, fortæller maskinføreren til TV2 Østjylland.
Ønsker at være anonym
Maskinføreren ønsker at være anonym af hensyn til sine fremtidige jobmuligheder. TV2 Østjylland er bekendt med hans identitet.
Bygninger fik store skader
Udover vejen arbejdede han og kollegerne på at redde de bygninger, som konstant blev fyldt med jord.
Ifølge maskinføreren skabte det store ødelæggelser.
- Når jorden skred ned i lerladen, som vi kaldte den, så ødelagde den alt. Det viser billederne også tydeligt, siger maskinføreren.
Maskiner sad fast i mudder
Jo mere jord, der blev fjernet og kørt op i graven igen, jo større blev problemerne. Sådan oplevede maskinføreren det i hvert fald.
- Jo mere vi flyttede, jo hurtigere gik det med, at det skred igen. Det var bedst at lade det ligge. Flere dage om ugen kørte vi jo med tunge dumpere og en 40 tons gravemaskine for at flytte jord, og det fik bare det hele til at blive værre.
Arbejdet med at fjerne jord blev ifølge ham ofte besværliggjort af, at maskinerne sad fast i mudder.
- Så skulle der bruges lidt tid på at få dem fri igen, og så fortsatte vi bare arbejdet, siger han.
Mener ledelsen kendte til det
Man kan undre sig over, at det kunne betale sig for Nordic Waste at hyre flere folk ind til kun at flytte jord rundt på grunden. Hvordan hang det sammen?
- Jeg tror, at det er, fordi de fik flere penge ind ved at tage imod jord, end det kostede os at redde bruddene, siger maskinføreren.
Efter hans klare opfattelse var problemerne kendt af ledelsen og folkene bag Nordic Waste.
- Der er ingen tvivl om, at de vidste, hvad der skete. De hyrede jo os ind til opgaven, og der blev snakket meget om, hvad vi lavede, på fabrikken.
Det handler sagen om
Nordic Waste modtager forurenet jord til rensning og kan modtage op til 1.000.000 ton jord om året. Over tid er der derfor kørt enorme mængder jord til området.
Men en del af jorden ligger oven på en tidligere lergrav, og da store mængder regn ramte i efteråret, gjorde vandet jorden tung og leret vådt. Derfor ”glider” jorden nu hen over leret.
Det vurderes, at jordskredet omfatter op mod 2,5 millioner ton jord, som bevæger sig frem over Nordic Wastes område mod Alling Å og Gammel Århusvej. Nordic Waste har derfor været nødt til at rive flere bygninger ned, før jordskredet smadrede dem.
I et forsøg på at stoppe jordskredet lavede Nordic Waste også en dæmning af hvid microfiller, der er et restprodukt fra cementproduktion. Håbet var, at et bjerg af tung microfiller kunne stoppe jordskredet, men det lykkedes ikke.
Ifølge Miljøbeskyttelsesloven er Randers Kommune som tilsynsmyndighed forpligtet til at gribe ind for at afværge forurening, og den 16. december vurderede kommunen, at det var nødvendigt at sætte gang i yderligere tiltag for at beskytte Alling Å.
Hvis jorden vælter ned i Alling Å og stopper vandgennemstrømningen, vil det resultere i en oversvømmelse af området syd for Nordic Waste.
Samtidig er der frygt for, at den forurenede jord og den microfiller, der blev brugt til at forsøge at stoppe jordskredet, vil skade vandkvaliteten i åen, der munder ud i Randers Fjord.
Den 19. december opgav Nordic Waste at stoppe jordskredet, da det ifølge virksomheden ikke længere var forsvarligt at opholde sig i området. Dermed overtog Randers Kommune hele indsatsen.
Kommunen forsøger at etablere en pumpeløsning, så vandet fra Alling Å pumpes forbi Nordic Waste, men arbejdet besværliggøres både af jordskredet og den regn, der er faldet de seneste uger.
Den 19. januar begærede Nordic Waste sig selv konkurs.
Kilder: Randers Kommune og Miljøstyrelsen
'Meget kompliceret skred'
TV2 Østjylland har vist maskinførerens fotos til Søren Munch Kristiansen, der er lektor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.
Herfra er meldingen klar.
- Billederne viser tydeligt, at der er skredprocesser i gang, og det er ikke kun jorden, men også underlaget i plastisk ler, der allerede her i 2022 er i gang med at skride.
- Det er et meget kompliceret skred. Det er både jorden og fyldet, der bevæger sig.
En ny rapport fra GEUS, baseret på luftfotos og satellitdata, bakker maskinførerens oplevelser og fotos op.
TV2 Østjylland har forelagt Nordic Waste kritikken fra maskinføreren, men den ønsker firmaet ikke at svare på.
Afviser sit ansvar
Også Randers Kommune er flere gange tidligere blevet forholdt, om man har reageret tidsnok på, hvad man kunne se på fabrikkens grund.
- Vi har taget bekymringer om jordskred og risici for Alling Å meget alvorligt. Vi har lyttet og henvendt os til virksomheden for at høre, hvordan virksomheden ville håndtere situationen. Det er virksomheden, der har ansvaret for at håndtere sin drift, så jorden ikke skrider i åen eller uden for matriklen, og ligeledes sikre, at der ikke kommer overfladevand fra virksomhedens område i åen, har Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør i Randers Kommune, tidligere sagt.
TV2 Østjylland arbejder på en uddybende kommentar til billederne fra borgmester Torben Hansen (S).