Til datterens dansestævne blev det tydeligt for alle: Åbenhed brød misbruget

Én flaske spiritus, magen til dem han havde købt så mange gange før, der i al hemmelighed blev drukket i bilen til datterens dansestævne. Det skulle vende Andreas Svinth og hans families liv på hovedet for altid. 

For Andreas er alkoholiker, og havde indtil stævnedagen lykkedes med at holde det skjult for omverden - men lige præcis dén dag blev det soleklart for alle i nærheden, at der var noget helt galt.

- Jeg sidder til min datters dansestævne, hvor jeg først giver fuckfingre til forskellige ting og er fuldstændigt ligeglad med, hvad der foregår omkring mig. Det ender med, at jeg falder sammen i et baglokale, og jeg er ikke til at komme i kontakt med, siger Andreas Svinth.

Dobbeltlivet

Vi vender tilbage til dansestævnet, men først tager vi lige et skridt baglæns. For stævnet er ikke første gang, at Andreas i al hemmelighed sniger sig til slurke af en flaske.

Andreas Svinth drak også, når han var alene med sin søn og datter, men inden da foregik det mest indenfor hjemmets fire vægge, af rene flasker spiritus, så han ikke lugtede af alkohol, og gerne når konen, Britta Svinth, ikke var hjemme.

Det lykkedes også for Andreas at skjule alkoholånden, men både kone og børn var begyndt at lægge mærke til, at han af og til opførte sig underligt. En opførsel som Andreas undskyldte med, at han var træt, eller at han havde brug for ro.

- Særligt mine børn blev jo utrygge ved, hvad der skete med mig, uden at de vidste, hvad det var, der skete, fordi jeg ikke drak foran dem, siger Andreas Svinth.

Faktisk havde Andreas fortalt familien, at han slet ikke drak mere, og den mærkelige opførsel blev omtalt som "anfald" i familien - anfald som Andreas både var til læge og en række fysiske og neurologiske undersøgelser med. Alt imens at Andreas godt selv vidste, at "anfaldene" skyldtes alkoholen.

- Det var hårdt at leve i. Det var endnu flere mennesker, som jeg skulle sidde og lyve overfor, for jeg var ikke i stand til at fortælle dem sandheden, siger han.

Skyld og skam

Andreas Svinth forsøgte ad flere omgange selv at stoppe med at drikke alkohol, men uden held. Hvert tilbagefald udbyggede den allerede eksisterende følelse af skyld og skam, og tilbage stod Andreas i en ond spiral af alkohol og dårlig samvittighed, der forstærkede hinanden.

- Det gik ud over mit selvværd, min selvtillid og mit forhold til mine nærmeste. Jeg forsøgte bare at fortrænge mit misbrug, for det var ikke til at holde ud at være i det, siger han.

Hver gang Andreas drak, lovede han sig selv, at det var sidste gang. Det skulle aldrig ske igen, men gang på gang måtte han se sig slået af sit alkoholproblem.

- Det var sindssygt ydmygende og skamfuldt. Jeg havde et kæmpe problem, som jeg ikke var i stand til at snakke om, eller at gøre noget ved, så jeg har bare gravet mig selv dybere og dybere ned, siger Andreas Svinth. 

Dobbeltlivet slutter

Og så vender vi tilbage til dansestævnet. Andreas Svinths kone, Britta Svinth, var på vej hjem med toget, og vidste ikke, hvad der var foregået til stævnet, før datteren ringede til hende. 

I telefonen fortalte datteren, at Andreas havde fået et "anfald".

- Hun siger, at den er helt galt med far, og at hun aldrig har set så slemt et anfald før. Folk kigger på hende, og de kigger på Andreas, og de tror, at han er fuld, siger Britta Svinth.

Den forklaring giver hun dog ikke meget for - for Andreas drikker jo, så vidt hun ved, slet ikke. Alligevel ringer hun til en af Andreas' gode kammerater, og efter Britta er stået af toget, tager de sammen til dansestævnet. Der bliver ringet efter en ambulance, der kører Andreas på hospitalet, mens Britta bliver til dansestævnet med parrets datter.

Det er først, da Andreas ringer til Britta, at hun forstår, at anfaldene er en facade, og at der ligger mere bag.

- Han bliver ved med at sige "undskyld, undskyld", og jeg spørger hvorfor, for jeg forstod ikke, hvad der foregik, før han fortalte, at han havde en promille på 3,5, siger hun.

- Jeg kunne slet ikke forholde mig til det i situationen. Jeg stod i en hal fyldt med mennesker, og ventede på, at min datter skulle på scenen, men efterhånden går det jo op for mig, at det ikke kan være første gang han har drukket, når han har så høj en promille.

Svært at være pårørende

Britta Svinth er uddannet socialrådgiver. Hun har selv arbejdet med misbrugsbehandling og har derfor også et fagligt kendskab til alkoholmisbrug.

- Det var dét, jeg tog fat i, for det var dét jeg kunne forholde mig til. For mig handlede det om at finde ud af, hvor Andreas var henne i sit misbrug. Han var ikke min mand længere, jeg skulle finde ud af, hvordan jeg kunne hjælpe ham med sit misbrug, siger hun.

Netop Brittas baggrund var også med til at forstærke de følelser, der kom i klemme, da sandheden blev lagt på bordet.

- Jeg var fyldt med skam. Hvis jeg har arbejdet med det her, hvordan kunne jeg så ikke se det? Jeg vekslede mellem den faglige del af mig, og den pårørende, der gav mig selv skylden og var fyldt med den her skam, siger hun.

- Men jeg kunne jo ikke se det, fordi jeg stolede på Andreas, fordi det var så troværdigt det han gjorde, og fordi jeg troede, at vi havde et forhold til hinanden, hvor vi havde tillid til hinanden.

Åbenhed kan løse problemet

Familien Svinths historie er på overfladen ikke noget unikum. Faktisk vurderer Sundhedsstyrelsen at lige under en halv million danskere har et "moderat eller svært alkoholproblem".

En undersøgelse lavet af Voxmeter for Alkohol & Samfund viser også, at lige knap hver anden person, der har svaret på undersøgelsen, har været bekymret for en nærtståendes alkoholforbrug.

- Antallet af bekymrede pårørende er jo ikke overraskende, i forhold til omfanget af alkoholproblemer i Danmark, men det er da et højt tal, og det viser, at der er rigtig mange bekymrede sjæle derude, siger Bjarne Stengel Elholm, der er leder af Alkolinjen ved Alkohol & Samfund.

Den samme undersøgelse viser, at en tredjedel af svarpersonerne ikke har delt deres bekymring om en andens alkoholproblem.

- Det er lige som om, at når det handler om noget så stigmatiseret som alkoholproblemer, så har folk rigtigt svært ved at tale om det, fordi man er bange for, at samtalen kan blive svær eller akavet, siger Bjarne Stengel Elholm.

Men dén virkelighed er på mange måder paradoksal. For et af de mest effektive redskaber til at håndtere et alkoholproblem er åbenhed og kommunikation.

- Blandt dem, der faktisk tager den her samtale, er det bare fem procent, der rent faktisk mister relationen, så det der er på spil, er en mulig konflikt, og hvis man øver sig godt og laver den rigtige ramme om samtalen, kan man gøre det nemmere, siger lederen af Alkolinjen.

Åbenhed løste problemet

Lige netop åbenhed blev da også familien Svinths redning. Natten efter dansestævnet sov Andreas Svinth hos sine forældre. Da han kom hjem dagen efter, var der ikke noget at rafle om.

- Min kone stiller som krav, at hvis vi skal igennem det her sammen, så skal vi melde offentligt ud til vores venner og familie, hvad der er galt, og at vi har brug for hjælp, siger Andreas Svinth.

- Jeg havde bare brug for at få det åbnet. For at gå imod misbruget som jo er løgne og fortielser - og man går imod et misbrug med åbenhed, siger Britta Svinth.

"Denne besked er den sværeste besked, vi nogensinde har sendt. Men som vores go-to personer, har vi brug for, at I ved besked", indleder parret den besked, der skulle bryde stilheden.

- Det var sindssygt overvældende, men samtidigt var det endeligt ude, og det var en vægt, der var fjernet fra skuldrene, for nu stod jeg ikke alene med det længere, siger Andreas Svinth.

Parret informerede umiddelbart efter både sine arbejdspladser, og Britta tog ud på børnenes skole og fortalte, hvad det ville sige at have et alkoholproblem i familien, og at det var det, de havde.

- Det gjorde det nemmere for os alle sammen at være i. Vi kunne sige, at vi havde en dårlig dag, uden at vi behøvede at forklare hvorfor, og jeg behøvede heller ikke, at forklare, hvorfor jeg sagde nej til en øl til sociale arrangementer, siger Andreas Svinth.

Den dag i dag har hele familien, inklusive børnene, været i behandling for misbrug eller pårørendebehandling. Andreas har ikke drukket alkohol siden den 29. april sidste år - dagen for dansestævnet - og selvom familien siger, at der stadig er meget at arbejde med, så er den tillid, der braste sidste år ved at indfinde sig igen.

Hvordan stemte virkeligheden overens med de bekymringer du havde, inden I fortalte sandheden?

- Det gjorde den overhovedet ikke. Jeg havde frygtet, at min familie ville falde fra hinanden, og at mine venner ville vende mig ryggen, men det var ikke det, der skete. De har tværtimod været en kæmpe støtte, og jeg ville ikke have kunnet klaret mig uden dem, siger Andreas Svinth.