Patienter frygter fejl i skandalesag: - Frustrerende og utrygt

1500 patientforløb fra Regionspsykiatrien Randers skal gennemgås efter den ledende overlæge er blevet hjemsendt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Benny Lind og Camilla Møller har begge været tilknyttet afsnit C på Regionspsykiatrien Randers. Foto: Privatfoto

Frustration og utryghed er overskriften for en række patienter, der har henvendt sig til TV2 Østjylland i kølvandet på skandalesagen fra Regionspsykiatrien Randers.

Her er en ledende overlæge fra afsnit C blevet hjemsendt på grund af fejl i behandlingen, og senere er både han og afdelingsledelsen fratrådt. 

57-årige Benny Lind fra Hammel er en af de patienter, der flere gange har været indlagt på afsnit C, hvor han har fået behandling af den nu hjemsendte og fratrådte overlæge Kristian Sloth.

- Jeg kender ham, og jeg må bare sige, at jeg på ingen måde er overrasket over alt det, der nu er kommet frem. Hans måde at behandle patienter på er stærkt kritisabelt, og jeg har også selv været så utilfreds, at jeg mundtligt klagede over ham, siger Benny Lind.

Han kæmper med angst og PTSD og har senest været indlagt på afsnit C i begyndelsen af 2024.

Alle ansatte på sengeafsnit C går på arbejde med det ønske at hjælpe patienterne så godt som muligt.
Kristian Sloth, hjemsendt overlæge

Derfor bekymrer det ham også, at regionen har meldt ud, at der har været problemer med den faglige kvalitet af behandlingen og at Sundhedsstyrelsens retningslinjer ifølge Tina Ebler, hospitalsdirektør i Psykiatrien i Region Midtjylland, ikke er blevet fulgt på netop afsnit C.

- Det er da ikke særligt trygt og rart at vide. Jeg bliver lidt bange for, at der kan være sket fejl i min behandling også, siger Benny Lind.

Hotline

Er du blevet udredt eller behandlet i sengeafsnit C i Regionspsykiatrien i Randers, og har du spørgsmål eller bekymringer, så kan du ringe i hverdage mellem klokken 9-14 på telefonnummer 24 81 39 98, oplyser Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Kendte til klager

Mediet Frihedsbrevet, der har afdækket sagen på baggrund af aktindsigter og en lang række anonyme kilder, har tidligere fortalt, at et selvmord, to drabsforsøg og en række voldelige overfald er knyttet til behandlingsfejl på Afsnit C. 

Og mandag meldte Region Midtjylland ud, at 1500 patientforløb nu skal gennemgås for eventuelle fejl på baggrund af whistleblowerhenvendelser. 

- Det er trist, at det er kommet hertil. Men jeg er glad for, at der er sket noget i sagen, for det har desværre stået på rigtig længe. Man skal passe sit arbejde ordentligt, når man har med meget syge mennesker at gøre, siger Benny Lind.

Lektor i sundhedsjura ved Aalborg Universitet Kent Kristensen karakteriserer sagen som 'opsigtsvækkende'. Han fortæller, at en gennemgang af 1500 sager er både tids- og ressourcekrævende. 

- Det er et overordentligt stort antal sager. Det vidner også om, at regionen er i tvivl om, hvorvidt patienterne har fået den rette behandling, siger Kent Kristensen til TV2 Østjylland. 

Er du eller din pårørende berørt af sagen?

Har du eller din pårørende været indlagt på sengeafsnit C på Regionspsykiatrien Randers, så hører TV2 Østjylland meget gerne fra dig på tip@tv2oj.dk eller her:

Tip os

Frustreret over behandling

Også 32-årige Camilla Møller fra Rønde har været tilknyttet afsnit C i to et halvt år under Kristian Sloths ledelse. Hun fortæller, at det ikke kommer bag på hende, at han blev hjemsendt.

- Han har haft sin egen måde at gøre tingene på og har holdt hårdt på den stil. Det var noget, der blev talt om på afdelingen, så jeg vidste godt, at der havde været klager, siger hun.

Jeg tror, jeg kunne have haft det bedre, hvis jeg havde fået den rigtige medicin
Camilla Møller, patient

Hun mener heller ikke, at hun selv har fået den hjælp, hun havde brug for.

- Det er meget frustrerende, for jeg tror, jeg kunne have haft det bedre, hvis jeg havde fået den rigtige medicin og den rigtige behandling, siger hun. 

Overlæge forklarer sig

Den hjemsendte og fratrådte overlæge på sengeafsnit C. Kristian Kærup Sloth oplyser i et skriftligt svar til TV2 Østjylland, at han ikke må udtale sig om hverken hjemsendelsen eller konkrete patienter og behandlingsforløb.

Men han understreger, at han og alle andre ansatte på afsnit C har gjort deres bedste for at hjælpe patienterne. 

- Det er ikke altid, at det går så godt, som man håber på, men ambitionen om at hjælpe så godt som muligt, den er der altid, skriver han. 

Han fortæller også, at en del af patienterne på afsnittet er vokset op med svigt, misbrug og traumer og på den baggrund er grundlæggende skeptiske og forventer svigt.

- Det er målet at ruste borgerne til at finde strategier, som er virksomme i deres dagligdag (dvs. ikke under indlæggelse). Nogle synes, de bliver udskrevet for tidligt. Men de ved alle, at de er velkomne til indlæggelse igen. Så når vi med vores professionelle briller mener, at borgeren bør udskrives, så er borgerne ikke altid enige, skriver han.

Læs det fulde svar fra Kristian Kærup Sloth

"Afsnit C’s patientgruppe er ofte vokset op med svigt, misbrug og traumer. Og på baggrund heraf er mange grundlæggende skeptiske og forventer flere svigt. Det er en svær balancekunst mellem omsorg og professionalisme. Vi skal støtte patienterne med nærvær og forståelse samtidig med, at vi er fagprofessionelle. Vi behandlere må ikke blive den primære omsorgsperson.

Mange patienter har nogle umiddelbare ønsker og strategier, som ikke altid er gavnlige på den lange bane. Selvskade, bæltefiksering, døraflåsning, vanedannende medicin… det er måske virksomt her og nu, men dysfunktionelt på den lange bane. Indlæggelse i sig selv kan også for nogen være en dysfunktionel strategi.

Det er målet at ruste borgerne til at finde strategier, som er virksomme i deres dagligdag (dvs. ikke under indlæggelse). Nogle synes, de bliver udskrevet for tidligt. Men de ved alle, at de er velkomne til indlæggelse igen. Så når vi med vores professionelle briller mener, at borgeren bør udskrives, så er borgerne ikke altid enige. Der er risiko for, de får reaktiveret følelsen af svigt, men det er jo nødvendigt, at de kommer ud og møder verden igen. Det skal også siges, at langt de fleste udskrivelser sker efter aftale med patientens bostøtter, pårørende eller andre kontaktpersoner. Så borgeren står meget sjældent alene.

Alle ansatte på sengeafsnit C går på arbejde med det ønske at hjælpe patienterne så godt som muligt. Og det samme gør alle de andre ansatte rundt omkring i psykiatrien i Danmark også. Det er ikke altid, at det går så godt, som man håber på, men ambitionen om at hjælpe så godt som muligt, den er der altid."

Sagens forløb

Den første bekymring over behandlingen på afsnit C blev allerede sendt til sundhedsmyndighederne i 2019, skriver Frihedsbrevet. Trods flere henvendelser var det først i 2024, bekymringerne fik konsekvenser. 

Ifølge hospitalsdirektør i Psykiatrien i Region Midtjylland, Tina Ebler, har ledelsen først fået kendskab til sagens omfang i januar efter en henvendelse til regionens whistleblowerordning. De hørte dog om kritikken et år tidligere, siger hun:

- Første gang vi som hospitalsledelse hører om det, er i januar 2023, hvor afdelingsledelsen havde fået en bekymringshenvendelse, som vi snakkede om. Jeg syntes, den lød alvorlig, så vi bad dem allerede undersøge sagen på det tidspunkt.

- Afdelingsledelsen meldte tilbage, at der ikke var noget at være bekymret for, forklarer Tina Ebler.

Ledelse stoppet

Mandag meldte regionen ud, at afdelingsledelsen på Afsnit C i Regionspsykiatrien Randers er stoppet øjeblikkeligt ”efter gensidig aftale” lyder det i en pressemeddelelse fra Region Midtjylland 16. september 2024. 

Hospitalsdirektøren fortæller videre, at hun i efteråret 2023 igen blev bekendt med en konkret sag.

- Jeg bad om at få den undersøgt, og inden vi nåede at få svar på den, så kom whistleblowerhenvendelsen, hvor hospitalsledelsen for alvor får kendskab til omfang og alvorlighed i forhold til det her.

Hvorfor går der så lang tid?

- Vi har jo handlet ud fra den viden, vi havde på et givent tidspunkt. Vi har ikke kendt til omfang og alvorlighed, før vi fik whistleblowerhenvendelsen.

Tine Ebler, hospitalsdirektøren i Psykiatrien i Region Midtjylland, svarer på kritkken.

- Det er alvorlige sager. Der ér fundet fejl. Der ér fundet patientjournaler, som er under faglige standarder. Der er også fundet tilfælde, i de 13 sager, hvor de faglige standarder ikke er overholdt, fastslår hospitalsdirektør i Psykiatrien i Region Midtjylland, Tina Ebler.

Lige nu ligger mindst 13 sager, der er en del af whistleblowerhenvendelsen, hos Styrelsen for Patientsikkerhed. 

Næstformand i foreningen Sind, Erik Mønsted Pedersen, reagerer på sagen.

Det ved vi

En ansat retter i 2019 henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed med kritik af forholdene på afdeling C

I starten af 2023 får hospitalsdirektøren kendskab til problemerne

Overlægen hjemsendes i februar 2024 fra sengeafsnit C i Regionspsykiatrien Randers - vedkommende bliver opsagt i maj 2024

I starten af september 2024 afslører mediet Frihedsbrevet en lang række kritisable forhold

Ledelsen på Afsnit C i Regionspsykiatrien Randers stopper øjeblikkeligt ”efter gensidig aftale” lyder det fra Region Midtjylland 16. september 2024

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Tilpas dit samtykke til cookies her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm vimeo.com
_cfuvid vimeo.com
AWSALB Amazon Web Services
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
bcookie LinkedIn
beyondwords no-domain
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
pusherTransportTLS no-domain
remote_sid youtube.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_clsk tv2ostjylland.dk
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
bugsnag-anonymous-id no-domain
userId tv2ostjylland.dk
vuid vimeo.com

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
_ga Google
_ga_LVEFKMG087 Google
_ga_VNYPEBL4PG Google
li_alerts LinkedIn
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tv2ostjylland.dk
CookieConsent tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
oj_ovp_session oj.tv2reg.stream
PHPSESSID recruit.hr-on.com
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
SRVNAME oj.tv2reg.stream
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
tv2_ostjylland_session tv2ostjylland.dk
tv2reg_cookie_consent tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2ostjylland.dk
XSRF-TOKEN oj.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN tv2ostjylland.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google