Region Midtjylland indfører restriktioner på samtlige hospitaler

Restriktioner i Region Midtjylland betyder, at der kun må være én ledsager eller besøgende per patient.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg mister nu endnu en ledende overlæge.

Region Midtjylland genindfører restriktioner for besøg på alle sine hospitaler for at stoppe smittespredning med coronavirus.

Det skriver regionen i en pressemeddelelse.

Restriktionerne betyder, at der kun må være én ledsager eller besøgende per patient.

Afdelinger for børn og unge er undtaget. Her kan patienten have op til to ledsagere.

Restriktionerne kommer, efter at Region Midtjylland har fået et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Allerede fredag blev restriktionerne genindført på Aarhus Universitetshospital.

Ud over færre besøgende bliver alle, der besøger hospitalerne, men ikke er ansatte, opfordret til at tage mundbind på, medmindre de er blevet testet negative for coronavirus inden for 72 timer.

Det gælder altså patienter, besøgende, håndværkere og andre, der kommer på hospitalerne.

I øjeblikket er der et større smitteudbrud i Aarhus Kommune, som ligger i regionen. Det betyder blandt andet, at der skal bæres mundbind i den kollektive trafik.

Restriktionerne på hospitalerne vil gælde, indtil smittetrykket igen er faldende.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her