Smittetal stiger efter jul: Over 16.000 nye tilfælde

Indlæggelsestal stiger, og smitten slår igen rekord. Derudover når også positivprocenten et rekordniveau.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix
Af Ritzau

Der er på et døgn registreret 16.164 tilfælde af coronavirus i Danmark.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) mandag.

Smittetallet er en rekord og kommer, blot en dag efter at den hidtidige rekord blev sat. Søndag blev der således fundet 14.844 smittede.

Af mandagens tal er 639 af smittetilfældene reinfektioner.

De smittede er fundet blandt 130.686 PCR-prøver. Det giver en positivprocent på 12,4, hvilket med afstand er det højeste i den periode, hvor alle har kunnet få en coronatest.

Derudover stiger antallet af indlagte med 29 til 608. Blandt de indlagte er 70 på intensiv og 46 i respirator.

Yderligere 7 er døde med covid-19. Dermed er det samlede dødstal 3217.

De høje tal kommer efter en periode, hvor fokus har været rettet mod den nye omikronvariant.

Den er i dag dominerende i Danmark.

Regeringen har blandt andet med henvisning til varianten indført en række restriktioner og skruet op for test- og vaccinationsindsatsen.

Variantens nærmere egenskaber er fortsat ved at blive undersøgt.

Men ifølge SSI har den formentlig nedsat følsomhed over for antistoffer og er muligvis mere smitsom. I Danmark og flere andre lande har man konstateret, at den har resulteret i tiltagende samfundssmitte.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her