Første gang i 2500 år: Sjælden gæst kræver stort detektivarbejde
Det er nu bekræftet, at den bæver, der blev fundet i Nykøbing Falster i weekenden, er en vild, europæisk bæver. Nu er den flyttet til Silkeborg.
Den uddøde i Danmark for 2500 år siden. Men nu har en vild europæisk bæver på egen hånd gjort comeback i den danske natur, og den gjorde lidt af en entré.
Bæveren løb lørdag efter nogle børn på en legeplads i Nykøbing Falster og hvæsede ad dem. Dyrenes Beskyttelse blev tilkaldt og fangede dyret, og derfra gik turen til ferskvandsakvariet Aqua i Silkeborg.
- Vi har erfaring i at passe europæisk bæver, i og med at vi har haft dem her i over 20 år. Så vi ved, hvordan man skal forholde sig til dem, og vi havde også et ledigt karantæneanlæg, hvor den har adgang til en hule og vand, den kan svømme i og en masse grene, siger zoolog Morten Vissing til TV2 Østjylland.
I første omgang skulle vi lige have verificeret, at det var en vild europæisk bæver, og det har vi lige fået i dag
Han fortæller, at bæveren har det godt efter omstændighederne.
- Den var selvfølgelig lidt afkræftet og lidt udmattet, da vi fik den ind. Den har været igennem lidt af hvert, men den er kommet sig rigtig fint og tager det egentlig meget roligt nu og spiser og virker sådan set sund og rask.
Den er god nok
Bæveren er blevet undersøgt, og den er god nok: Det er et vildt dyr, der har fundet vej til Danmark.
- I første omgang skulle vi lige have verificeret, at det var en vild europæisk bæver, og det har vi lige fået i dag. Vi har fået en second opinion fra Rasmus Mohr Mortensen, som er bæverforsker på Aarhus Universitet. Han har kigget på den, og han er enig i, at det er en vild europæisk bæver, siger Morten Vissing.
Ifølge zoologen er det lidt af en nyhed, at en vild, europæisk bæver kommer til Danmark.
- Bæveren blev udryddet i Danmark for cirka 2500 år siden. Så har man jo haft nogle genudsætninger, hvor man har fragtet bævere fra Tyskland til Klosterheden og til Gribskov på Sjælland, men det her er den første bæver, der uden menneskets hjælp finder vej til Danmark i 2500 år, siger Morten Vissing.
Skulle en bæver have indfundet sig i mellemtiden, er den i hvert fald gået uregistreret forbi.
Masser af bævere i Tyskland
Dyrets vej til Danmark er imidlertid lidt af et mysterium. Et bud fra Miljøstyrelsen er, at bæveren er svømmet fra Tyskland til Danmark - en tur på 35 til 40 kilometer.
- Teoretisk er det jo muligt sådan en dag med blikstille vejr og de rigtige strømme. Men der kan jo være forekommet meget. Den kan have flydt på ét eller andet, og den kan også have gemt sig i en båd og hoppet over bord, siger Morten Vissing, og forklarer, at der er masser af bævere i Tyskland.
- Der ligger et rigtig lækkert bæverområde lige sydøst for Danmark. Hvis man fra Gedser Odde sejler sydøstpå til Tyskland, kommer man til et skovområde lige øst for Rostock, som er et velkendt bæverområde. Det ligger lige ovre på den anden side, så det kan lade sig gøre, forklarer Morten Vissing.
Undersøges på alle leder og kanter
En DNA-test skal nu give svar på, om bæveren er tysk, polsk eller noget helt tredje, og så skal det også klarlægges, om der er tale om en han eller en hun.
- Det er rigtig svært på bævere, da de ikke har synlige kønstegn. Derfor skal man have undersøgt analkirtlerne, for at man kan sige, om det er en han eller en hun, fortæller zoologen.
Bævere i Danmark
Bæveren uddøde i Danmark for mere end 2500 år siden, men i 1999 blev arten genindført. I første omgang blev 18 dyr indfanget ved Elben i Tyskland og udsat i Flynder Å-systemet ved Klosterheden. I 2009 og 2010 blev yderligere 14 dyr udsat ved Arresø i Nordsjælland.
Den klarer sig generelt godt i Danmark, og bestanden vokser fra år til år. Ved NOVANA-overvågningen i 2020-2021 blev bestanden vurderet at være på mellem 270 og 315 individer fordelt på 30-35 yngleterritorier i Vestjylland.
Bestanden på Sjælland indgår ikke i overvågningen, men bævere fra både Klosterheden og Arresø har formået at sprede sig via vandløb og åer til andre områder.
Bæveren er Europas største gnaver. Den lever i alle slags ferskvandssystemer, men foretrækker generelt små til mellemstore vandløb med bevoksning langs kanten.
Kilde: Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen.
Endelig skal bæveren tjekkes for sygdomme.
- Vi skal være sikre på, at den ikke bærer på for eksempel rabies eller haresyge eller andre sygdomme, der kan sprede sig til andre vilde arter. Og så skal den tjekkes for, om den bærer rævens dværgbændelorm - en farlig parasit, som mange dyr kan bære, siger Morten Vissing.
- Kan godt virke truende
Når der er svar på alle undersøgelserne, skal Naturstyrelsen tage stilling til, hvor bæveren skal genudsættes, og ifølge Morten Vissing er der ikke grund til at frygte et møde med bæveren, selv om den altså hvæsede ad børnene i Nykøbing Falster.
- De kan godt virke truende. Det er ikke sådan, at de jagter én og bider, men de vil godt lige gøre opmærksom på sig selv ved at hvæse og stampe med forbenene. De kan også godt klapre lidt med tænderne for at sige, at nu skal du ikke komme tættere på.