Brandårsag fanget på video: Ilden startede ved lastbil
Sydøstjyllands Politi oplyser til TV2 Østjylland, at der ikke er nogen mistanke om, at der er foregået et kriminelt forhold i forbindelse med branden.
Torsdag stod lageret hos SuperBrugsen i Galten pludselig i flammer, og kunderne forlod butikken til lyden af adskillige brandbiler, der ankom til Søndergade.
I de følgende timer åd flammerne sig ind på den store bygning, som delvist styrtede sammen, da konstruktionen gav efter.
I dag kan man se ansatte, der smider ting ud i en container - angiveligt varer, der er ødelagte af røg og sod.
Sydøstjyllands Politi oplyser til TV2 Østjylland, at der ikke er nogen mistanke om, at der er foregået et kriminelt forhold i forbindelse med branden.
Til gengæld har man via vidneafhøringer og videoovervågning fastslået, hvordan branden startede.
"Det kan ses (på video), at en lastbil bakker til med en trækker, og i den forbindelse sker der en form for kortslutning i trækkeren, som antænder ilden. Det spreder sig videre til dieseltanken, som spreder det sig videre til selve lagerbygningen," skriver Sydøstjyllands Politi.
Sådan så det ud, da branden var i gang: