Majas kolik-baby smadrede hverdagen: Politiker vil komme forældre til undsætning
Maja Sülau Jørgensen fra Hørning er én af ni kvinder, der har stillet et borgerforslag om bedre håndtering af spædbarnskolik og støtte til de berørte familier.
Der er muligvis politisk hjælp på vej til danske forældre, der får et barn med kolik.
Tilstanden, hvor spædbørn er urolige og græder i timevis, mens dets forældre er ved at gå helt i hundene, fordi de ikke aner, hvad de skal stille op.
Forleden fortalte TV2 Østjylland om den unge mor Maja Sülau Jørgensen fra Hørning, der har været igennem sådan et forløb med en søn, der skreg uafbrudt i flere timer ad gangen, så Maja selv nærmest helt opgav at sove.
Gråden var ved at drive hende og kæresten til vanvid, og de følte ikke, at de havde nogen muligheder for at få hjælp til at få hverdagen til at hænge sammen.
- Jeg følte mig ekstremt alene og magtesløs, samtidig med at min mavefornemmelse sagde, at der var noget galt, siger Maja Sülau Jørgensen, som i dag døjer med psykiske mén efter tiden med et liv, der hang i laser.
Lægerne fortalte hende, at der ikke var andet at gøre end at vente på, at kolik-tilstanden gik over af sig selv, og autoritetstro, som hun var, accepterede hun det svar.
Først, da sønnen var 11 måneder gammel og blev indlagt med lungebetændelse, fik familien hjælp, fordi en sygeplejerske bemærkede hans urolige og kortvarige søvn.
I Maja Sülau Jørgensen og kæresten Anders' tilfælde blev løsningen den, at deres søn kom hen til en børnelæge, hvor han fik kigget på sit tungebånd og ører og derudover et middel mod refluks - tilbageløb af mavesyre fra mavesækken til spiserøret - som viste sig at være grunden til drengens gråd.
Det var første gang, en læge rent faktisk undersøgte barnet og forsøgte at finde frem til en årsag, og endelig følte de unge forældre sig set og hørt.
Den følelse af anerkendelse fra "systemet" er så vigtig, at Maja her tre år senere har overskud til at forsøge at hjælpe andre forældre, som står i samme situation med et barn, der ikke vil stoppe med at græde.
Åbenlyst, at det kan gøres bedre
Derfor har hun sammen med otte andre kvinder fra rundt i landet lavet et borgerforslag, 'Forbedret håndtering af spædbarnskolik og udvidet støtte til berørte familier', som blev offentliggjort 1. juli her på borgerforslag.dk.
Formålet er at råbe op om problemet med kolikbørn, sikre bedre hjælp til dets forældre og blive klogere på årsagen til, hvorfor nogle får kolik, så det ikke blot er et stempel, man skal acceptere i den tid, det tager.
Og kvindernes opråb - det er blevet hørt af blandt andre den østjyske folketingspolitiker Camilla Fabricius (S), som er medlem af sundhedsudvalget på Christiansborg.
- Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i den situation, det måtte være for dem. Jeg synes også, det viser, at selv om det er en udfordring, der har stået på i rigtig mange år, er det jo også helt åbenlyst, at det har vi ikke fået gjort noget ved. Det skal vi ikke bare acceptere, siger Camilla Fabricius.
Nu har I jo været ved pinden i et stykke tid. Har I haltet med det her, Camilla Fabricius?
- Ja, det synes jeg faktisk, vi har. Jeg synes i det hele taget, at vi kan se omkring spædbarnsfamilier og omkring det at være gravid og føde, at der helt åbenlyst er ting, vi kan gøre bedre.
I skrivende stund har borgerforslaget opnået over 6100 støtter, hvor folk har logget ind med MitID og skrevet under. Hvis forslaget får minimum 50.000 støtter, kan det blive fremsat som et beslutningsforslag i Folketinget.
Kvinderne nævner muligheden for flere oplysningskampagner, mere forskning, mere barsel til medforældre som noget, der kan gøre livet lettere for kolik-familier.
Borgerforslaget
De ni kvinder har et håb om, at borgerforslaget kan give et øget fokus på viden om årsager og behandlingsmetoder og udvidet støtten til de kolikramte familier.
De foreslår følgende tiltag:
Investering i forskning på området for at identificere årsager til kolik og udvikle mere effektive behandlingsmetoder.
Iværksættelse af oplysningskampagner rettet mod både forældre, sundhedspersonale og offentligheden generelt for at øge forståelsen for kolik og mulige håndteringsmetoder.
Udvidet adgang til professionel rådgivning og støtte fra sundhedsfagligt personale for at sikre, at forældre får den nødvendige hjælp igennem forløbet.
Forlængelse af barselsperioden for medforældre, så begge forældre har mulighed for at være til stede og aktivt deltage i håndteringen af kolikforløbet.
Etablering af særlige forældregrupper for forældre til kolikramte børn, hvor de kan dele erfaringer og støtte hinanden.
Læs borgerforslaget her.
Camilla Fabricius mener, at særligt ønsket om bedre og mere forskning er centralt og værd at arbejde videre med.
- Det kan vi jo se hele vejen rundt omkring spædbarnslivet og omkring kvinder, at det mangler vi. Derfor er jeg også glad for, at vi allerede sidste år afsatte 200 millioner kroner på forskningsreserven (punkt 3.2, red.), og jeg kæmper også allerede nu for, at vi får afsat flere midler, fastslår politikeren.
Hun nævner som en mulighed, at man får fremstillet bedre oplysningsmateriale til forældre og fagpersoner samt eventuelt justerede retningslinjer for Sundhedsstyrelsen.
Undersøg babyerne individuelt
Christina Mikkelsen er som osteopat og fysioterapeut ansvarlig for behandling af spædbørn hos klinikken Aarhus Osteopati.
Hun siger til TV2 Østjylland, at hun godt kan genkende Maja Sülau Jørgensens oplevelse af, at lægerne ikke er grundige nok, når de undersøger børn med kolik.
- Det kan nok tælles på én hånd, hvor mange forældre der er kommet ind på klinikken, som har været ved lægen med den her problematik og som føler, at det har været en positiv oplevelse, hvor de har fået noget konstruktivt med hjem, siger Christina Mikkelsen.
Man er simpelthen nødt til at undersøge dem individuelt for at finde ud af, hvorfor netop dén her baby græder.
- Det er jo ikke sikkert, at den her baby græder af samme årsag som naboens baby, selv om det også har kolik, siger Christina Mikkelsen.
Kolik
Spædbarnskolik er hyppige, ofte langvarige skrigeture hos spædbørn, der er raske og har en normal vægtstigning.
Det begynder som regel, når barnet er to uger gammelt, og stopper, når barnet er tre-fire måneder hos over 90 procent.
Et sted mellem 8 og 40 procent af spædbørn har kolik, men tallene svinger alt efter hvor i verden undersøgelserne er lavet. Det vil sige, at der er geografiske og formentlig også kulturelle forskelle. Fordi definitionen af sygdommen er uklar, varierer tallene for hyppigheden meget.
Kilde: Sundhed.dk.