Miras sag sætter spot på omdiskuteret lov: Undrer sig over kommunal praksis
Charlotte Stobberups undren over genbehandling af specialtilbuddet til hendes datter får nu opbakning fra Borgen.
Charlotte Stobberup er mor til fire-årige Mira, der har cerebral parese. Og hun er frustreret, for siden familien flyttede fra Aarhus til Skanderborg Kommune er frygten for at miste specialtilbuddet til deres datter blusset op. Og nu stiller moderen spørgsmål ved, om det er rimeligt.
Et spørgsmål, der nu giver genlyd i Folketinget.
Datteren Mira har cerebral parese. En spastisk lammelse, der gør, at hun har vanskeligere ved at gå og bruge sin højre arm end andre børn. Derfor går hun kun i børnehave seks timer om ugen. Resten af tiden bliver hun trænet derhjemme af sin mor.
Da Mira blev født, boede familien i Aarhus Kommune, og her blev det besluttet, at hun var berettiget til specialtilbud. Men nu skal datteren igen igennem en månedlang vurdering i Skanderborg Kommune. Det blev igangsat i marts og kører nu på ottende måned.
Fremover vil kommunen revurdere Miras situation hvert andet år.
- Det var en hård kamp at få hjælp. Den tog vi i Aarhus Kommune, hvor hun blev målgruppevurderet. Så jeg kan ikke forstå, at vi skal igennem hele møllen igen, lyder det fra Charlotte Stobberup.
Én ud af mange
Ifølge direktør for Landsforeningen for Cerebral Parese, Katrine Finke, er Mira bare én ud af mange børn, der skal revurderes.
- Vi ser desværre flere cases, som handler om, at når man flytter kommune, kan man ikke vide, om man får den samme hjælp og støtte som tidligere, siger Katrine Finke.
Jeg stiller mig meget undrende overfor at man bruger paragraf 80 som et argument for at kigge på barnet igen og igen
I Skanderborg Kommune skal familier hvert andet år igennem en revurdering af, om barnet stadig er i målgruppen for specialtilbud.
Og det er noget, der bekymrer mange forældre, ifølge landsforeningen.
- Det er en stor stressfaktor, og det kan føles som om, at der er en mistillid, hvor kommunen ikke stoler på, at det, der er blevet vurderet én gang, faktisk stadig gør sig gældende. For eksempel når man har med en familie at gøre, hvor der ikke er nogle ændringer i barnets funktion eller familiens situation, siger Katrine Finke.
Barnets Lov
1. januar i år trådte den såkaldte Barnets Lov i kraft. Den har blandt andet til formål at sikre, at børn og unge med behov for særlig støtte kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling og trivsel som deres jævnaldrende.
§80 i Barnets Lov
"I § 80 fremhæves kommunens pligt til at sikre, at hjælp og støtte efter kapitel 8 om ’hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier’ tilrettelægges med afsæt i barnets eller den unges perspektiv og i samarbejde med forældrene ud fra en konkret og individuel vurdering af ressourcer og behov."
Barnets Lov trådte i kraft 1. januar 2024.
Kilde: Barnets Lov
Chefen for Myndighed og Foranstaltning i Skanderborg Kommune vil ikke forholde sig til den konkrete sag, men i et skriftligt svar henviser hun netop til Barnets Lov.
- I takt med at det enkelte barn bliver ældre og udvikler sig, bliver det måske bedre til at håndtere funktionsnedsættelsen i dagligdagen, skriver Dorte Pedersen, chef for Myndighed og Foranstaltning i Skanderborg Kommune og fortsætter:
- Hvis det sker, er der muligvis ikke længere tale om en betydelig funktionsnedsættelse i lovens forstand, og dermed kan støttebehovet muligvis også ændre sig.
Fejltolkning
Men Barnets Lov er mildest talt forkert tolket, lyder det fra folketingsmedlem og socialordfører hos Socialdemokratiet, Camilla Fabricius, som nu tordner mod Skanderborg Kommune.
- Jeg stiller mig meget undrende overfor at man bruger paragraf 80 (i Barnets Lov, red.) som et argument for at kigge på barnet igen og igen. Faktisk er det sådan, at vi har sagt, at man skal have så stor en stabilitet, som overhovedet muligt. Og med den her sag er det jo helt åbenlyst, at der er brug for et kontinuerligt behov for familien.
Derfor har Camilla Fabricius allerede taget fat i socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S), for netop at se på, om Barnets Lov bliver brugt, som den er tiltænkt.
- Det er jo en meget ny lov, så på den måde er det godt at få den afprøvet, afslutter socialordfører Camilla Fabricius.
I løbet af november skulle Mira og familien få svar fra kommunen om, hvorvidt datteren er i målgruppen for specialtilbud eller ej. Til den tid har vurderingen taget ni måneder.