God nyhed: Sovs kan redde dig fra ondt i maven
Store mængder kød kan ende med en forstoppelse, men sovs kan redde dig fra en juleaften med ondt i maven.
En tur på hospitalet er næppe det største juleønske, men alligevel ender der hvert år personer på hospitalet juleaften, da de simpelthen har spist så meget, at maven ikke kan følge med.
Forstoppelse kan dog undgås, hvis man har fire gode råd i baghovedet. Det hele handler om mådehold og væske, hvis ikke maven skal kløjes i and, flæskesteg og hvad der ellers bliver stillet frem på julebordet.
Undgå forstoppelse:
- Drik rigeligt med væske
- Start med det grønne, før du langer ud efter kødet
- Ro på: Træk tiden ud af måltidet og snak med familien
- Det er ikke én and per mand
Kilde: Klaus Frodenius, klinisk diætist
Og der er en god nyhed til dig, der elsker godt med sovs på tallerkenen.
- Der er nogen, der tror, at man får forstoppelse af fed mad. Du får ikke forstoppelse af, du spiser sovs. Det er kødet, der er synderen, siger Klaus Frodenius, der er klinisk diætist.
Selvom sovsen er fed og fuld af fløde, er det altså kødet, der er den helt store synder ifølge Klaus Frodenius. Kroppen trænger nemlig til væske i alle former for at sende kødet igennem systemet.
- Hvis du spiser et kilo kød og kun drikker to glas vand, så bliver der trængt i tarmene. Så kan tarmene simpelthen ikke følge med.
- Det tager 12-24 timer, før det er kommet hele vejen igennem systemet, så hvis man spiser flere kilo mad, er der stor risiko for, at man kløjes i det og ender på hospitalet, siger Klaus Frodenius.
Tag dig god tid til at nyde maden
Han lægger desuden vægt på de mange timer, der ofte ligger bag et julemåltid. Når det har taget hele dagen at lave, må det også godt tage mere end tyve minutter at spise.
Derved kan kroppen også nå at registrere mæthedsfornemmelsen – og hvem ved, måske er man heldig, at der er rester dagen efter.
- Der er jo ikke nogen, der stjæler maden fra en. Der plejer jo at være rigeligt mad sådan en aften. Sørg i stedet for at være social og snak i løbet af måltidet, siger Klaus Frodenius.
Denne artikel blev udgivet første gang i 2017.