Forældre fravælger folkeskolen uden at give den en chance

- Det her viser, at vi har en stor udfordring, hvis folkeskolen skal være det naturlige førstevalg, hvor flest mennesker går, og hvor forskelligheden er størst.

Sådan lyder det fra næstformanden hos Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, efter at Udenrigsministeriet i samarbejde med Epinion har udgivet en rapport, der for første gang viser, hvad forældre lægger vægt på, når de skal vælge skole til deres børn.

De fire vigtigste faktorer er: Elevernes trivsel, dygtige lærere, stort fokus på elevernes faglige udvikling samt stort fokus på elevernes sociale udvikling.

Bekymrende udvikling

Men til lærerforeningens store bekymring viser rapporten også, at et stigende antal forældre mener, at man bedst finder de fire ting i fri- og privatskoler.

- Det er en bekymrende udvikling. Men der har været meget blæst om folkeskolen på det seneste - skoledagene er blevet længere, og lærerne færre, så man kan ikke undgå, at det går ud over kvaliteten og omdømmet, siger Dorte Lange.

Ifølge rapporten er antallet af elever i de frie grundskoler steget med 18 procent de seneste fem år, så der nu er 111.878 elever, mens antallet af elever i folkeskolen er faldet med fire procent, så der nu er 537.097.

"Nye" forældre vælger friskoler

I samme periode - fra skoleåret 2010/11 til skoleåret 2015/16 - er der åbnet 41 nye friskoler, samtidig med at skolelukninger og sammenlægninger har lukket 266 folkeskoler.

Peter Bendix Pedersen, der er formand for Dansk Friskoleforening, er ikke overrasket over udviklingen. Han mener, at folkeskolereformen og store sammenlægninger skræmmer forældrene væk:

- Jeg tror, at forældrenes valg handler om tryghed og vished. I folkeskolen bliver der hele tiden foretaget ændringer, så forældrene ved ikke, hvor mange timer deres børn skal have, og hvor mange der skal være i klassen. Friskolen er ikke omfattet af reformen, og det betyder noget, siger han og fortsætter:

Reformen kom snigende

- Reformen kan have nok så mange gode intentioner, men forældre, lærere og ledere er ikke blevet inddraget nok. Reformen kom snigende ind over natten, og den ser ikke på forældrenes ønsker.

Undersøgelsen viser, at det især er ”nye” forældre, der indskriver deres børn i friskoler frem for folkeskoler.

Sidste år begyndte der 1.276 elever flere i 0. klasse på de frie grundskoler, end der gjorde for fem år siden. Stigningen i antallet af elever i friskoler skyldes altså ikke skoleskift.

Et opsigtsvækkende resultat er også, at man eksempelvis ikke kan konkludere, at forældre, der lægger stor vægt på elevernes faglige udvikling, er mere tilbøjelige til at vælge en bestemt skoletype end andre forældre. Det er derimod forældrenes tiltro og tryghed ved forskellige skoletyper, der afgør det.

Skolelederne: Vi skal markedsføre folkekskolen

Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederne er ked af, at flere forældre vælger folkeskolen fra. Han mener ikke, at der er belæg for at sige, at fri- og privatskoler tilbyder bedre trivsel, dygtigere lærere og bedre faglig og social udvikling.

Han mener i stedet, at folkeskolerne har et problem med historiefortællingen:

- Vi kan jo se på nationale tests og målinger, at elevtrivslen i folkeskolen faktisk er forbavsende høj, og ser man på det faglige, kan vi også sagtens konkurrere med friskolerne. Problemet er, at vi ikke får bredt den viden ud til forældrene, siger han.

Rapporten viser, at forældrenes valgt af skole til deres barn i de fleste tilfælde baseres på venner og bekendtes anbefalinger. Og det skal der gøres noget ved, mener Claus Hjortdal:

- Den store kamp om folkeskolen mellem Lærerforeningen og Kommunernes Landsforening har været grim, og det har væltet rundt med historier om, at folkeskolen er på vej i sænk. Men det er den ikke. Og dér har vi et problem som folkeskole – at vi ikke kan få den besked ud til forældrene. Det skal vi blive bedre til, siger han.

Bedre profilering

Ifølge rapporten oplever flere skoleledere, at det er blevet et vilkår, at folkeskoler skal profilere og markedsføre sig selv:

- Det er ikke en del af folkeskolen, at man skal være sælger også, men vi ligger bare et sted, hvor vi er nødt til at gøre det for, at vi kan være 3-sporet, svarer en af de interviewede skoleledere.

Men det kan ikke være rigtigt, at markedsføring skal være et vilkår, siger Dorte Lange fra Danmarks Lærerforening:

- Jeg synes, det vil være rigtig trist, hvis ledelsen skal til at bruge tid og kræfter på at markedsføre folkeskolen, i stedet for at bruge tiden fornuftigt sammen med lærerne, siger hun.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) er glad for rapporten, fordi den nu gør det klart, hvad skolerne skal gøre, hvis de vil tiltrække forældrene, lyder det.