Han kaldte Heunicke for "morder" og lagde det på nettet – her er hans forklaring
Kent Nielsen blev fyret for sin vaccine- og coronakritiske ageren, men fandt et nyt fællesskab blandt ligesindede.
Kent Nielsen har gjort det til sin ting at konfrontere politikere på åben gade. Både Lars Løkke Rasmussen, Mette Frederiksen og Anders Fogh Rasmussen er blevet råbt an og konfronteret med det, Kent Nielsen kalder for “coronabedraget”.
Men det virker ikke. Det ved han godt, fortæller han i TV 2s podcast 'Dato', der kan høres hos Podimo eller i TV 2s nyhedsapp.
- Nej, det virker ikke at stoppe og stille dem spørgsmål på gaden. Og slet ikke, hvis de bliver filmet især, fortæller Kent Nielsen.
En "dybt ubehagelig" oplevelse
Når konfrontationerne er filmet, lægger han dem på Facebook. Og da Kent Nielsen gjorde dét med en video af miljøminister Magnus Heunicke, der tidligere på måneden var på privat tur med sin hustru og sine døtre i Ebeltoft, tog flere medier sagen op.
Derfor kunne danskere se og høre, at der i Kent Nielsens videoer foruden spørgsmål også følger en del af det, som nogle vil kalde skældsord eller grove anklager.
- Hvordan er det at være sammen med en morder?, spørger Kent Nielsen blandt andet Magnus Heunickes hustru om i videoen.
En oplevelse, som Magnus Heunicke efterfølgende har kaldt for “dybt ubehagelig” på Facebook.
Men det er ikke hans stil, der gør, at politikerne – som eksempelvis Magnus Heunicke – ikke vil svare, vurderer Kent Nielsen.
- Andre har også prøvet at stille de her mennesker spørgsmål, og de bliver affejet på samme måde, siger han.
Men hvis metoden ikke virker, hvorfor så fortsætte?
Det forsøger TV 2s podcast 'Dato' at blive klogere på i et interview med Kent Nielsen, hvor præmissen er, at de ikke skal diskutere fakta, men i stedet prøve at forstå det verdensbillede, Kent Nielsen har – og hvad han forsøger at opnå med sine højlydte optrin.
Noget stemte ikke
Kent Nielsen var ude og sejle, da coronapandemien ramte verden og medierne tilbage i 2020.
Han er uddannet sømand og havde sejlet i syv år, da han ombord på skibet en dag blev kaldt ind i tv-stuen af en kollega.
Kent Nielsen havde ellers ikke set tv i mange år, fortæller han.
Men han fulgte med denne dag, for tv-billederne viste de bygninger, hvor han selv boede. Her boede også mange polakker, der arbejdede på Danish Crown, og de var smittet med coronavirus, husker Kent Nielsen, at det lød i fjernsynet.
- En blev kørt væk i ambulance, og man skulle holde, jeg tror, at det var en halv kilometers sikkerhedsafstand til bygningen, lyder Kent Nielsens gengivelse af udsendelsen.
Men da han kom hjem og mødte en af de polske slagteriarbejdere, var der noget, han ikke kunne få til at stemme.
- De har testet os alle sammen. To var positive, ingen var syge, og ham, de kørte væk i ambulancen, han var bare pissefuld, fortæller Kent Nielsen, at den polske slagteriarbejder forklarede ham.
- Så begyndte jeg selvfølgelig at bore i det. Hvorfor vil man lyve og skræmme folk så meget? spørger han.
Medbringer optager til interview
Selvom han er gået med til at fortælle TV 2, hvorfor han agerer, som han gør, er det ikke helt uden forbehold.
Derfor har han taget en optager med ind i TV 2s podcaststudie.
- Jeg har ikke særligt meget tiltro til medier i Danmark, så det har været et krav fra mig, at jeg fik lov til at optage, forklarer han.
- Jeg frygter ikke noget, men jeg ved, at man klipper ting ud, så man kan få folk udstillet.
Han vil helst kaldes for folkejournalist. Betegnelser som ”konspirationsteoretiker” eller ”ekstremist”, synes han ikke, dækker, det, han laver. Og så er han også meget andet, mener han. Han er historieinteresseret og kritisk. Ligeledes er han praktiserende kristen, og snart skal han være far.
Dertil er han dømt for ulovligt at have båret en kniv og en peberspray og for at have truet Magnus Heunicke:
- Ved du, hvad du burde? Du burde blive hængt i en lygtepæl, når det er slut det her, sagde han dengang til Heunicke, hvilket gav ham 50 dages ubetinget fængsel. En dom Østre Landsret stadfæstede tidligere på måneden.
Oveni det fortæller Kent Nielsen, at der i øjeblikket ligger 18 sigtelser mod ham for en række videoer, han optog i test- og vaccinationscentre under coronapandemien.
Fyret for at være "sprængfarlig bombe"
Samtalen med den polske slagteriarbejder blev starten på den livsbane, der har fået ham i Datos studie.
Som sømand skulle han aflægge coronatests for at kunne møde på arbejde. Han blev aldrig ”presset til at tage den påståede vaccine” for at kunne sejle, siger han, men han sagde alligevel sit job op.
- Det var ret ubehageligt at for at kunne møde på arbejde, så skulle jeg spille med i det her, for jeg vidste, at det var et bedrag, siger han.
Med hans egne ord gik han ligeledes og ”advarede” sine kolleger om, hvad der skete. Det fortsatte han med i sit nye job som murer i et lille murerfirma. Dét blev han fyret for, siger han.
Dato har været i kontakt med hans daværende chef i murerfirmaet, Per Hald Nielsen. Han genkender Kent Nielsens udlægning af tiden i firmaet og fyringen.
- Fyringen skyldtes hans ageren overfor sine kolleger, når de talte om corona og vaccinationer. Jeg kunne ikke have sådan en sprængfarlig bombe ansat i mit firma, siger han.
Fandt nye venskaber
I stedet begyndte Kent Nielsen at gå til demonstrationer.
Han deltog både i 'Men in Black'-demonstrationerne og hos dem, der kaldte sig ”Sammen for Frihed”. Han startede også sin egen gruppe af ligesindede hjemme i Ringsted.
Gruppen nåede op på 72 personer.
- Det er helt klart givende. Jeg har jo også fået en masse venner ud af det, fortæller han om gruppen. Og det var tiltrængt at møde ligesindede på det her tidspunkt i hans liv.
- Der er vel også noget bekræftelse i det. Man møder andre, der er enige med en, forklarer han.
Men fællesskabet med ligesindede var ikke nok.
Og det er dét mange danske politikere, og endda Dronning Margrethe under et royalt besøg i Slagelse i 2022, har fået at opleve, når de har mødt Kent Nielsen og hans optagende mobiltelefon på gaden.
Vil udstille folk
For afmagten fylder stadig.
- Der er rigtig mange, der står i afmagt. Også i dag. Medierne vil jo ikke dække, hvad der er sket. Jeg har også forsøgt at anmelde det til politiet, siger han.
I dag fylder videoerne alt i hans liv. Lidt for meget, synes hans kone, men det handler mest om, at hun gerne så, at han brugte mere tid sammen med hende, tror han.
Men Kent Nielsen vil gå ”gennem ild og vand” for sin sag.
For når politiet efterspørger beviser, når han indgiver en politianmeldelse af coronaforløbet, får han følelsen af, at de er involveret i det hele.
Også militæret, der ifølge ham ”blev sat ind mod folket”, da minkfarmene blev ryddet for mink i efteråret 2020. Grundloven blev brudt gentagne gange under corona, mener han, også af statsminister Mette Frederiksen.
Men ingen vil tale om det.
- Jeg vil gerne udstille de her mennesker for, at de ikke vil tale med folk. De vil simpelthen ikke forholde sig til, hvad der foregår, siger Kent Nielsen.
Målet er noget helt andet
Og nej. Hans metode med at filme konfrontationerne med magthaverne på gaden virker ikke.
- Jeg tror ikke, at Magnus Heunicke kommer til kort og siger, ’ja, jeg har dræbt og skadet en masse mennesker, tilgiv mig’, siger Kent Nielsen.
- Mit mål er ikke at vække politikerne. De her politikere står jo, hvis det her bliver stoppet, til dødsstraf. De vil ikke stoppe det, de vil ikke indse det, fortsætter han.
I Danmark blev dødsstraffen formelt afskaffet i 1953, da man slettede den paragraf i landsforræderiloven, der gjorde det muligt. Den sidste dødsstraf blev eksekveret i 1950 som en del af retsopgøret efter den tyske besættelse af Danmark.
Men i virkeligheden er det heller ikke politikerne, Kent Nielsen forsøger at nå.
- Det er jo folket, jeg prøver at vække, forklarer han.
- Skal man nå ud til nogle andre mennesker, end man gør, hvis man laver stille og rolige videoer, så må man jo prøve på noget nyt.
Politikerne må gerne indrømme deres ugerninger på bånd, men Kent Nielsen tror ikke på, at det kommer til at ske. Det er heller ikke meningen.
- Det er 100 procent for modtageren, siger han.
Med danske medier, der er statsstøttede, og en statsminister, der er minister for pressen, kan man ikke undgå, at medierne også er kontrollerede og en del af en sammensværgelse, mener Kent Nielsen. Det er både Ukraine-krigen og coronapandemien et eksempel på.
- Man fylder jo folk med en masse løgne, siger han.
Adspurgt om, hvorvidt han ikke selv kan tage fejl, hvis medierne kan tage fejl, svarer han:
- Jeg prøver virkelig at undersøge de ting, jeg går op i. Det har jeg altid gjort. Er jeg gået ind i noget, er jeg altid gået meget op i det.